Dansk Magisterforening

Karrierevejen bliver banet med ny struktur

Vivian Voldgaard
Del artikel:

Magistre og andre ikke-lægelige akademikere på Rigshospitalet får med en ny stillingsstruktur større muligheder for at planlægge karrierevejen.

Vi kender strukturen fra universiteterne: En kandidatuddannelse baner vejen til en ph.d., der baner vejen videre mod i sidste ende en stilling som professor.

De lægeuddannede akademikere på hospitaler og sygehuse i Danmark har i umindelige tider fulgt denne model, mens det for magistre og andre ikke-medicinsk højtuddannede har været anderledes svært at se karrierevejen for sig. Men nu har Rigshospitalet vedtaget en ny stillingsstruktur og dermed gjort op med den gamle praksis.

“Mens vores læger følger en meget fast struktur, har vi på forskningssiden en række cand.scient.er og magistre, der har været ansat i flere år, men som har haft karriereveje, der har været dårligere definerede. Idéen er derfor at få en karriere­vej og en avancementsstruktur, der også for den gruppe medarbejdere er mere fast struktureret”, siger lægelig direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted om den nye stillingsstruktur.

Den nye stillingsstruktur er opbygget, så der er to veje at gå for de ikke-lægelige akademikere: En forskervej og en specialistvej. Mens forskervejen går via en ph.d. over en forsker- eller postdocstilling, videre til jobbet som seniorforsker og herefter til professortitlen, har specialistvejen en anden struktur. Her er det ikke en ph.d., der baner vejen, men en stilling som videnskabelig assistent. Efter en ansættelse i sådan en stilling i tre år er der mulighed for at blive ansat som specialist, herefter som seniorspecialist og endelig som laboratorieleder eller driftsleder. Mens ansatte med en ph.d.-uddannelse kan blive i forskerbanen eller skifte over i specialistsporet, gør det modsatte sig ikke gældende for dem, der ikke har en ph.d. De må blive i specialistretningen. Fælles for de to karriereveje er dog, at alle har lige muligheder for i sidste ende at søge stillinger på klinikchefniveau.

“Med den nye struktur håber vi at gøre Rigshospitalet til en mere attraktiv arbejdsplads. Vi har ingen problemer med at rekruttere nye medarbejdere, men både vi og medarbejderne har haft et ønske om at sikre nogle karriereveje, hvis man er en velkvalificeret ikke-lægelig akademiker”, siger direktøren.

Parallelverden uden lighed
Lars Ryder er tillidsrepræsentant for magistrene på Rigshospitalet, og han hilser den nye stillingsstruktur velkommen. Selv om lægerne og de øvrige akademiske medarbejdere har forskellige kompetencer og dermed kan udføre forskelligt arbejde, er der alligevel mange lighedspunkter, og det bliver der nu taget højde for, vurderer han:

“Vi arbejder i en verden, der er parallel med lægernes. Men mens lægerne har haft mulighed for at følge faste karriereforløb, hvor de kan blive afdelingslæger og overlæger og dermed opnå positioner i lægeverdenen, har magistrene og de øvrige ikke-lægefaglige akademikere ikke haft samme muligheder. Nogle enkelte er blevet laboratorieledere og en enkelt professor, men vi har ikke haft samme mulighed for en naturlig indplacering som lægerne, så jeg er godt tilfreds med, at vi nu endelig har fået en ny struktur”, siger han.

Ifølge Lars Ryder er diskussionerne om stillingsstrukturen langtfra af nyere dato. Den har stået på i mange år. Senest fremlagde DM på vegne af Akademikernes Centralorganisation (AC) forslag til en ny struktur under overenskomstforhandlingerne i både 2008 og 2011, men uden at Danske Regioner tog den til sig. Nu har Rigshospitalet altså valgt at gøre det selv. I store træk følger den struktur, som Rigshospitalet har vedtaget, den model, som AC/DM fremlagde. Men på et afgørende punkt afviger den:

“Det, vi savner, er, at der følger nogle faste løntillægsniveauer med de forskellige funktioner. Som det er nu, skal de forhandles individuelt, og det bliver en udfordring”, siger Lars Ryder.

Kun få bruger strukturen
Mens den lægelige direktør, Jannik Hilsted, afviser, at de manglende faste løntillæg kan blive brugt til at presse lønningerne nedad, ser tillidsrepræsentanten det som netop en risiko i tider med økonomisk krise:
“Jeg havde gerne set, at der var nogle minimumsniveauer i aftalen. På den måde ville vi kunne sikre et vist niveau til alle, mens der stadig var mulighed for at aflønne individuelt for at holde på folk. Så udfordringen bliver for mig og mine tillidsmandskolleger at sikre, at vi får lagt et ordentligt niveau fra starten”, siger han.

Ifølge Lars Ryder er det relativt få medarbejdere, der indtil nu er blevet indplaceret efter den nye struktur, som trådte i kraft 1. juli sidste år. Det er kun nyansatte, der automatisk kommer på den nye ordning, de eksisterende medarbejdere kører videre efter de gamle aftaler. Medmindre de selv gør opmærksom på, at de gerne vil over i den nye.
“Næste gang der bliver lønforhandlinger, vil det være naturligt, at den enkelte beder om at blive omplaceret, for det er jo en struktur, der er officielt vedtaget i systemet, så vi må gå ud fra, at der også er en interesse i, at den bliver brugt”, konkluderer Lars Ryder.

Rigshospitalet er inddelt i otte forskellige centre, og der har ifølge Ryder været lige dårligt fokus på den nye stillingsstruktur alle steder. Men det skyldes ikke hverken modstand eller ond vilje, fornemmer han.

“Vores ledelse har haft sit fokus på nogle andre kerneområder, så det er ikke fordi der er modstand imod den nogen steder. Derudover har jeg også mødt interesse for den i vores tillidsmandskollegium, og jeg mener faktisk, at den beskriver vores virkelighed så godt, at den med fordel kan udbredes på andre hospitaler også”, siger han.
}