Humanister klarer sig godt på arbejdsmarkedet
Ny undersøgelse fra tænketanken DEA punkterer myten om humanister som tabere på arbejdsmarkedet. Allerede et år efter endt uddannelse arbejder 80 pct. i job, hvor deres akademiske kompetencer bliver brugt og belønnet.
Arbejdsløse akademikere skal tage sig sammen og søge alternative job i Netto, lød det i februar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R).
En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser dog, at man ikke nødvendigvis skal følge rådet – heller ikke, selv om man er nyuddannet humanist og plaget af høj ledighed.
Konklusionen i DEA’s undersøgelse – foretaget blandt kandidater, der dimitterede i perioden 2001-2009 – går, ligesom Magisterbladets undersøgelse fra sidste år, nemlig imod den udbredte forestilling om, at humanister har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Allerede efter et år på arbejdsmarkedet havde 80 pct. af alle humanister således et job, der enten krævede en akademisk uddannelse eller var et mere utraditionelt job, hvor de blev økonomisk belønnet for deres akademiske kompetencer.
For kandidater med en samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse var det tilsvarende tal 95 pct., men med til historien hører, at humanisterne op gennem 00’erne havde større og større succes med at finde beskæftigelse efter endt studie – og det i markant større grad end de samfundsvidenskabelige og tekniske kandidater.
Succes med utraditionelle job
En del af forklaringen er, at humanisterne har fundet utraditionelle job. Blot 48 pct. af de humanistiske dimittender var ansat i traditionelle akademiske job (fx gymnasielærer), men alligevel fik 70 pct. en løn, der svarede til en akademisk løn. Og 30 pct. var ansat i job, hvor de fik en akademisk løn, men hvor indholdet i stillingen ikke matchede deres uddannelse. Ifølge DEA har disse 30 pct. altså skabt sig job i uvante rammer, hvor deres uddannelsesniveau lå væsentligt over gennemsnittet, men hvor de alligevel blev belønnet for deres kompetencer.
Men hvad så med de 20 pct., der ikke havde job et år efter endt uddannelse? Også det spørgsmål har DEA undersøgt ved at følge den humanistiske kandidatårgang 2001 op gennem 00’erne. Og hvor nøjagtigt 82,1 pct. af humanisterne i 2001 bestred et job, der stod mål med deres akademiske uddannelse, var andelen i 2009 vokset til 86,6 pct. For de samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender årgang 2001 var der ikke en tilsvarende udvikling i perioden. De to grupper lå til gengæld stabilt omkring 96 pct. i graden af “akademisk match” i jobbet.
Dimittendalder spiller ind
Hvor skal humanisterne så søge hen, hvis de vil have størst chance for at udnytte deres akademiske kvalifikationer? Her skelner DEA mellem offentlige og private job. Og mens det ifølge DEA har været en udbredt opfattelse, at det private erhvervsliv først og fremmest har brug for specialister, peger undersøgelsen noget overraskende i den modsatte retning. 84 pct. af humanisterne ansat i det private erhvervsliv har job, der matcher deres humanistiske kompetencer. Det tilsvarende tal i det offentlige er 78,3 pct.
Undersøgelsen tegner et positivt billede af humanistiske kandidater på arbejdsmarkedet, men viser dog også, at humanisterne ikke klarer sig helt så godt som dimittenderne fra de samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser. Blandt flere mulige forklaringer peger DEA på, at det humanistiske arbejdsmarked – om end det er under kraftig omstilling og udvikling – fortsat er mere vagt defineret end fx juristers og lægers.
En anden årsag kan være aldersbetinget. Ifølge DEA er hver tyvende humanist over 45 år ved endt uddannelse, og de 25-29-årige har præcis 5,09 procentpoints større sandsynlighed for at finde arbejde end de 45-årige. Og er det ikke alene de 45-årige, der skubber balancen, er det måske snarere andelen af dimittender over 30 år. Ifølge DEA er 56,8 pct. af de humanistiske kandidater under 30 år, når de afslutter deres uddannelse – den tilsvarende andel blandt samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender er henholdsvis 66,5 pct. og 65,1 pct.
En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser dog, at man ikke nødvendigvis skal følge rådet – heller ikke, selv om man er nyuddannet humanist og plaget af høj ledighed.
Konklusionen i DEA’s undersøgelse – foretaget blandt kandidater, der dimitterede i perioden 2001-2009 – går, ligesom Magisterbladets undersøgelse fra sidste år, nemlig imod den udbredte forestilling om, at humanister har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Allerede efter et år på arbejdsmarkedet havde 80 pct. af alle humanister således et job, der enten krævede en akademisk uddannelse eller var et mere utraditionelt job, hvor de blev økonomisk belønnet for deres akademiske kompetencer.
For kandidater med en samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse var det tilsvarende tal 95 pct., men med til historien hører, at humanisterne op gennem 00’erne havde større og større succes med at finde beskæftigelse efter endt studie – og det i markant større grad end de samfundsvidenskabelige og tekniske kandidater.
Succes med utraditionelle job
En del af forklaringen er, at humanisterne har fundet utraditionelle job. Blot 48 pct. af de humanistiske dimittender var ansat i traditionelle akademiske job (fx gymnasielærer), men alligevel fik 70 pct. en løn, der svarede til en akademisk løn. Og 30 pct. var ansat i job, hvor de fik en akademisk løn, men hvor indholdet i stillingen ikke matchede deres uddannelse. Ifølge DEA har disse 30 pct. altså skabt sig job i uvante rammer, hvor deres uddannelsesniveau lå væsentligt over gennemsnittet, men hvor de alligevel blev belønnet for deres kompetencer.
Men hvad så med de 20 pct., der ikke havde job et år efter endt uddannelse? Også det spørgsmål har DEA undersøgt ved at følge den humanistiske kandidatårgang 2001 op gennem 00’erne. Og hvor nøjagtigt 82,1 pct. af humanisterne i 2001 bestred et job, der stod mål med deres akademiske uddannelse, var andelen i 2009 vokset til 86,6 pct. For de samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender årgang 2001 var der ikke en tilsvarende udvikling i perioden. De to grupper lå til gengæld stabilt omkring 96 pct. i graden af “akademisk match” i jobbet.
Dimittendalder spiller ind
Hvor skal humanisterne så søge hen, hvis de vil have størst chance for at udnytte deres akademiske kvalifikationer? Her skelner DEA mellem offentlige og private job. Og mens det ifølge DEA har været en udbredt opfattelse, at det private erhvervsliv først og fremmest har brug for specialister, peger undersøgelsen noget overraskende i den modsatte retning. 84 pct. af humanisterne ansat i det private erhvervsliv har job, der matcher deres humanistiske kompetencer. Det tilsvarende tal i det offentlige er 78,3 pct.
Undersøgelsen tegner et positivt billede af humanistiske kandidater på arbejdsmarkedet, men viser dog også, at humanisterne ikke klarer sig helt så godt som dimittenderne fra de samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser. Blandt flere mulige forklaringer peger DEA på, at det humanistiske arbejdsmarked – om end det er under kraftig omstilling og udvikling – fortsat er mere vagt defineret end fx juristers og lægers.
En anden årsag kan være aldersbetinget. Ifølge DEA er hver tyvende humanist over 45 år ved endt uddannelse, og de 25-29-årige har præcis 5,09 procentpoints større sandsynlighed for at finde arbejde end de 45-årige. Og er det ikke alene de 45-årige, der skubber balancen, er det måske snarere andelen af dimittender over 30 år. Ifølge DEA er 56,8 pct. af de humanistiske kandidater under 30 år, når de afslutter deres uddannelse – den tilsvarende andel blandt samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender er henholdsvis 66,5 pct. og 65,1 pct.
