Nul pension
Som de eneste på Statens Teaterskole, der uddanner Danmarks bedste skuespillere til teater, film og tv, nægtes underviserne en pensionsordning af Finansministeriet.
Sølvbjørne, Cannes-priser og Robert-statuetter. Danske skuespillere vinder i stigende grad berømmelse og priser. Men de folk, som skaber de danske berømtheder, er langt dårligere stillet end andre ansatte i staten. Underviserne på Statens Teaterskole i København har nemlig hverken overenskomst eller ret til pension. Flere af Teaterskolens undervisere har arbejdet på stedet i rigtig mange år, men har aldrig fået én eneste krone i pension, fordi Finansministeriet afviser pension og overenskomst til underviserne.
De går derfor hver især glip af op mod en million kroner i løbet af et helt arbejdsliv, når de skal på pension. Og mens de fastansatte undervisere på Statens Teaterskole ikke har pensionsordning eller overenskomst, så har alle deres kolleger på Teaterskolen det derimod. Det gælder både akademikerne ansat i administrationen, produktionsafdelingen og systuen.
“Vi er den eneste gruppe på denne skole, som ikke får pension. Jeg har været her i 25 år og tjent 0 kroner i pension. Det er et stort økonomisk problem, men vi kan ikke komme videre med sagen, da vores arbejdsgivere ikke vil flytte sig. Jeg kan slet ikke forstå, at det er lovligt, at staten ansætter os under så dårlige forhold”, siger Mette Borg, der er mag.art. i teatervidenskab og underviser på Statens Teaterskole. Hun savner, at Finansministeriet anerkender det store stykke arbejde, som underviserne lægger på skolen, ved at give dem pension og overenskomst.
Mette Borgs kollega på Teaterskolen cand.mag. i retorik Lene Kleinschmidt forklarer, at et af problemerne er, at underviserne har forskellig uddannelsesbaggrund. De har derfor meldt sig ind i DM for at stå i samlet flok, men beskeden fra ministeriet er stadig, at de er en for lille og sammensat gruppe til at kunne få en AC-overenskomst.
Dilemmaet er, at alle ønsker, at Statens Teaterskole skal levere undervisning på højeste niveau og opretholde sit gode ry i Europa. Alligevel har undervisere på andre nordiske teaterskoler langt bedre vilkår end de danske undervisere, siger hun.
“Statens Teaterskole er derfor et sted, hvor man skal have råd til at arbejde. Man skal elske at arbejde her, og det gør vi. Men vi mister mange penge på at arbejde her, fordi vi ikke har pensionsordning”, siger Lene Kleinschmidt.
Hun kan ikke forstå, at staten vil have siddende på sig, at Teaterskolen som kulturelt flagskib har så dårlige forhold for sine ansatte undervisere.
“Skolen bliver mere og mere akademiseret, i takt med at det kunstneriske og faglige niveau hele tiden højnes. Derfor må staten også følge med og aflønne skolens undervisere herefter”, understreger Lene Kleinschmidt og Mette Borg.
Højst usædvanligt
Der er 25 lærere ansat på Statens Teaterskole svarende til knap 14 årsværk. DM stillede i 2011 krav om, at underviserne på Statens Teaterskole får overenskomst og pensionsordning. I et skriftligt svar til DM fra Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet i december 2011 afviser Styrelsen at indgå overenskomst:
“Moderniseringsstyrelsen finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at optage drøftelser om overenskomstdækning af området, da der er tale om en for lille gruppe med en for ringe tilknytning til skolen”.
Man er dog villig til at indgå i drøftelser om en “eventuel justering af regulativet”, hedder det.
Konsulent i DM Ingrid Torbensen pointerer, at det er højst usædvanligt, at ansatte i staten hverken har overenskomst eller pension, som tilfældet er for underviserne på Statens Teaterskole.
“Problemet er, at der ikke er krav om, at man skal have en akademisk uddannelse for at undervise på skolen. Derfor afviser Finansministeriet at lade underviserne være omfattet af AC-overenskomsten. Desuden har de meget varierende timetal, og gruppen er for lille til en selvstændig overenskomst. Men man vil gerne indgå i videre drøftelser med DM og Kulturministeriet om en løsning, og det tager DM initiativ til”, siger Ingrid Torbensen.
I et notat fra Kulturministeriet fremgår det, at skolens lærere er dårligere lønnet end lærere ved Den Danske Filmskole, designskolerne og akademikere i staten ansat med både ny og gammel løn. Det skyldes manglen på pension. Kulturministeriet har da også talt lærernes sag, men Finansministeriet sætter foden i døren, forklarer administrationschef på Statens Teaterskole Christine Dalhoff. Hun kalder undervisernes lønaftale fra 1994 for “ældgammel”.
“Det er uværdigt, at vi har en personalegruppe, som er så essentiel for skolen, der som den eneste her ikke har en pensionsordning. Selv vores hyrede freelancere får pension. Vi bakker derfor helt op om lærernes ønsker om at få en pensionsordning”, siger Christine Dalhoff.
De går derfor hver især glip af op mod en million kroner i løbet af et helt arbejdsliv, når de skal på pension. Og mens de fastansatte undervisere på Statens Teaterskole ikke har pensionsordning eller overenskomst, så har alle deres kolleger på Teaterskolen det derimod. Det gælder både akademikerne ansat i administrationen, produktionsafdelingen og systuen.
“Vi er den eneste gruppe på denne skole, som ikke får pension. Jeg har været her i 25 år og tjent 0 kroner i pension. Det er et stort økonomisk problem, men vi kan ikke komme videre med sagen, da vores arbejdsgivere ikke vil flytte sig. Jeg kan slet ikke forstå, at det er lovligt, at staten ansætter os under så dårlige forhold”, siger Mette Borg, der er mag.art. i teatervidenskab og underviser på Statens Teaterskole. Hun savner, at Finansministeriet anerkender det store stykke arbejde, som underviserne lægger på skolen, ved at give dem pension og overenskomst.
Mette Borgs kollega på Teaterskolen cand.mag. i retorik Lene Kleinschmidt forklarer, at et af problemerne er, at underviserne har forskellig uddannelsesbaggrund. De har derfor meldt sig ind i DM for at stå i samlet flok, men beskeden fra ministeriet er stadig, at de er en for lille og sammensat gruppe til at kunne få en AC-overenskomst.
Dilemmaet er, at alle ønsker, at Statens Teaterskole skal levere undervisning på højeste niveau og opretholde sit gode ry i Europa. Alligevel har undervisere på andre nordiske teaterskoler langt bedre vilkår end de danske undervisere, siger hun.
“Statens Teaterskole er derfor et sted, hvor man skal have råd til at arbejde. Man skal elske at arbejde her, og det gør vi. Men vi mister mange penge på at arbejde her, fordi vi ikke har pensionsordning”, siger Lene Kleinschmidt.
Hun kan ikke forstå, at staten vil have siddende på sig, at Teaterskolen som kulturelt flagskib har så dårlige forhold for sine ansatte undervisere.
“Skolen bliver mere og mere akademiseret, i takt med at det kunstneriske og faglige niveau hele tiden højnes. Derfor må staten også følge med og aflønne skolens undervisere herefter”, understreger Lene Kleinschmidt og Mette Borg.
Højst usædvanligt
Der er 25 lærere ansat på Statens Teaterskole svarende til knap 14 årsværk. DM stillede i 2011 krav om, at underviserne på Statens Teaterskole får overenskomst og pensionsordning. I et skriftligt svar til DM fra Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet i december 2011 afviser Styrelsen at indgå overenskomst:
“Moderniseringsstyrelsen finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at optage drøftelser om overenskomstdækning af området, da der er tale om en for lille gruppe med en for ringe tilknytning til skolen”.
Man er dog villig til at indgå i drøftelser om en “eventuel justering af regulativet”, hedder det.
Konsulent i DM Ingrid Torbensen pointerer, at det er højst usædvanligt, at ansatte i staten hverken har overenskomst eller pension, som tilfældet er for underviserne på Statens Teaterskole.
“Problemet er, at der ikke er krav om, at man skal have en akademisk uddannelse for at undervise på skolen. Derfor afviser Finansministeriet at lade underviserne være omfattet af AC-overenskomsten. Desuden har de meget varierende timetal, og gruppen er for lille til en selvstændig overenskomst. Men man vil gerne indgå i videre drøftelser med DM og Kulturministeriet om en løsning, og det tager DM initiativ til”, siger Ingrid Torbensen.
I et notat fra Kulturministeriet fremgår det, at skolens lærere er dårligere lønnet end lærere ved Den Danske Filmskole, designskolerne og akademikere i staten ansat med både ny og gammel løn. Det skyldes manglen på pension. Kulturministeriet har da også talt lærernes sag, men Finansministeriet sætter foden i døren, forklarer administrationschef på Statens Teaterskole Christine Dalhoff. Hun kalder undervisernes lønaftale fra 1994 for “ældgammel”.
“Det er uværdigt, at vi har en personalegruppe, som er så essentiel for skolen, der som den eneste her ikke har en pensionsordning. Selv vores hyrede freelancere får pension. Vi bakker derfor helt op om lærernes ønsker om at få en pensionsordning”, siger Christine Dalhoff.
