Fysik i fremgang
Sidste år havde Københavns Universitet for første gang i mange år fuldt optag af studerende til fysik. Dansk Fysisk Selskab håber at gribe fagets momentum og tiltrække endnu flere gode studerende. Det er lige så vigtigt som at holde sine cirka 500 medlemmer opdateret inden for fx kvante-, astro- og geofysik.
De er en broget flok og har nok haft en tilbøjelighed til at fokusere på deres forskelligheder frem for det, de har tilfælles. Og det er måske ikke så mærkeligt, efter-som de både finder arbejde på universitetet, i gymnasiet, i banken, i olieindustrien eller shippingbranchen.
Men der skal gøres op med den lidt snævre definition på en fysiker. Det mener formanden for Dansk Fysisk Selskab, der også gerne vil være med til at genetablere identiteten som fysiker hos de mange, som får et job, der ligger lidt på kanten af faget.
“Samfundet har brug for en masse gode fysikere, og dem får samfundet kun, hvis universitetet får mange gode fysikstuderende. Vi skal vise alt det, som fysikerne kan og bidrager med, og som national standsforening har vi en vigtig opgave i at samle og bruge kræfterne på at udbrede kendskabet til faget og til den palet af spændende muligheder, som en kandidatgrad i fysik giver”, forklarer Ian Bearden. Ud over at være professor i partikelfysik ved Niels Bohr Institutet i København har han de sidste to år desuden virket som formand for de 500 medlemmer af Dansk Fysisk Selskab.
Ian Bearden mener, at universiteterne, inklusive hans eget, har forsømt at støtte udbredelsen af kendskabet til fysikfaget, ikke mindst blandt de unge i gymnasiet.
“Vi er dygtige fysikere, men temmelig dårlige købmænd, og vi har ikke været gode nok til at agere bindeled mellem gymnasium og universitet. Fysik er et svært fag, og det afskrækker mange unge, hvilket er synd, for det er jo samtidig naturvidenskabens grundfag. Fordi Dansk Fysisk Selskab er uden for den almindelige konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne om penge eller de unges gunst, kan vi ikke blive beskyldt for at pleje særinteresser, så vores vigtigste opgave i disse år er at hæve diskussionen op og rejse en saglig debat om fysikfagets vilkår”, mener Ian Bearden.
Fysik klarer sig glimrende
Dansk Fysisk Selskab kan i år fejre sit 40-års-jubilæum, og det på et tidspunkt, hvor fysikfaget for første gang i mange år oplever momentum.
Siden 2008 er det gået støt fremad med optaget af studerende, og i år havde fysik for første gang fuldt optag ved Københavns Universitet, hvor Ian Bearden færdes. I alt 167 studerende blev optaget.
Det glæder ham selvfølgelig. Ligesom sin forgænger på formandsposten gennem fem år, seniorforsker ved DTU Jørgen Schou, har Bearden store ambitioner på både fagets og selskabets vegne. Jørgen Schou udviklede de nordiske årsmøder, som er blevet selskabets helt store netværks-trækplaster med flere hundrede deltagende. Men også de nationale møder tiltrækker en bred gruppe af fysikere og byder hvert år på præsentationer af ny forskning samt foredrag med store internationale navne inden for fysikken.
Om de gode takter for faget varer ved, er det for tidligt at sige noget om, understreger Ian Bearden.
“Men det er min fornemmelse, at det er begyndt at gå op for folk, at fysik faktisk kan bruges til noget, at det ikke kun er langhåret teori, men et solidt springbræt, hvad enten du vil beskæftige dig med medicin, biokemi, ingeniørfaget eller andre naturvidenskabelige retninger. De unge har nok også opdaget, at arbejdsløsheden er lav blandt fysikere, at der er brug for vores faglige kompetencer, også i en økonomisk svær tid”, forklarer Fysikselskabets formand.
Det kan være svært at nå alt det, man gerne vil, når arbejdet er frivilligt og skal foregå derhjemme om aftenen.
“Vores ambitioner overstiger vores evner. Mine britiske og tyske kolleger, som jeg møder i European Psysical Society, hvor jeg repræsenterer de danske fysikere, har 50.000-100.000 medlemmer i ryggen og et sekretariat med både administrativ hjælp og meget andet, og det kan selvfølgelig mærkes, at de har flere muskler. Når det er sagt, og når jeg kigger på outputtene og publikationer fra vort hjemlige miljø, så synes jeg, at det danske fysikmiljø klarer sig ganske glimrende. Og det er selvfølgelig ekstra motiverende for os, der arbejder for at fremme faget”, pointerer Ian Bearden.
DANSK FYSISK SELSKAB
Dansk Fysisk Selskab blev etableret i sin nuværende form i 1972, hvor mindre selskaber blev lagt sammen. Selskabet har dermed 40-års-jubilæum i år.
Selskabet har cirka 500 medlemmer. De arbejder inden for områder som fx atomfysik, faststoffysik, astrofysik, højenergifysik og geofysik. Selskabet har også en del medlemmer, der underviser i gymnasiet og arbejder uden for faget.
FORMÅL
Dansk Fysisk Selskab arbejder for at fremme forskning og støtte undervisning på området fysik samt at varetage danske fysikeres faglige interesser i ind- og udland.
Selskabet udgiver tidsskriftet KVANT fire gange om året.
AKTIVITETER
Ud over udgivelsen af kvartalsmagasinet KVANT er repræsentationen i EU-paraplysamarbejdet European Psysical Society en vigtig del af selskabets arbejde. Derudover afholder de danske fysikere årsmøder, som er kendetegnet ved både faglig bredde og høj international standard.
KONTINGENT
Det normale kontingent er 400 kr. om året, mens studerende (inklusive ph.d.-studerende) og pensionister slipper med 150 kr. om året.
Men der skal gøres op med den lidt snævre definition på en fysiker. Det mener formanden for Dansk Fysisk Selskab, der også gerne vil være med til at genetablere identiteten som fysiker hos de mange, som får et job, der ligger lidt på kanten af faget.
“Samfundet har brug for en masse gode fysikere, og dem får samfundet kun, hvis universitetet får mange gode fysikstuderende. Vi skal vise alt det, som fysikerne kan og bidrager med, og som national standsforening har vi en vigtig opgave i at samle og bruge kræfterne på at udbrede kendskabet til faget og til den palet af spændende muligheder, som en kandidatgrad i fysik giver”, forklarer Ian Bearden. Ud over at være professor i partikelfysik ved Niels Bohr Institutet i København har han de sidste to år desuden virket som formand for de 500 medlemmer af Dansk Fysisk Selskab.
Ian Bearden mener, at universiteterne, inklusive hans eget, har forsømt at støtte udbredelsen af kendskabet til fysikfaget, ikke mindst blandt de unge i gymnasiet.
“Vi er dygtige fysikere, men temmelig dårlige købmænd, og vi har ikke været gode nok til at agere bindeled mellem gymnasium og universitet. Fysik er et svært fag, og det afskrækker mange unge, hvilket er synd, for det er jo samtidig naturvidenskabens grundfag. Fordi Dansk Fysisk Selskab er uden for den almindelige konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne om penge eller de unges gunst, kan vi ikke blive beskyldt for at pleje særinteresser, så vores vigtigste opgave i disse år er at hæve diskussionen op og rejse en saglig debat om fysikfagets vilkår”, mener Ian Bearden.
Fysik klarer sig glimrende
Dansk Fysisk Selskab kan i år fejre sit 40-års-jubilæum, og det på et tidspunkt, hvor fysikfaget for første gang i mange år oplever momentum.
Siden 2008 er det gået støt fremad med optaget af studerende, og i år havde fysik for første gang fuldt optag ved Københavns Universitet, hvor Ian Bearden færdes. I alt 167 studerende blev optaget.
Det glæder ham selvfølgelig. Ligesom sin forgænger på formandsposten gennem fem år, seniorforsker ved DTU Jørgen Schou, har Bearden store ambitioner på både fagets og selskabets vegne. Jørgen Schou udviklede de nordiske årsmøder, som er blevet selskabets helt store netværks-trækplaster med flere hundrede deltagende. Men også de nationale møder tiltrækker en bred gruppe af fysikere og byder hvert år på præsentationer af ny forskning samt foredrag med store internationale navne inden for fysikken.
Om de gode takter for faget varer ved, er det for tidligt at sige noget om, understreger Ian Bearden.
“Men det er min fornemmelse, at det er begyndt at gå op for folk, at fysik faktisk kan bruges til noget, at det ikke kun er langhåret teori, men et solidt springbræt, hvad enten du vil beskæftige dig med medicin, biokemi, ingeniørfaget eller andre naturvidenskabelige retninger. De unge har nok også opdaget, at arbejdsløsheden er lav blandt fysikere, at der er brug for vores faglige kompetencer, også i en økonomisk svær tid”, forklarer Fysikselskabets formand.
Det kan være svært at nå alt det, man gerne vil, når arbejdet er frivilligt og skal foregå derhjemme om aftenen.
“Vores ambitioner overstiger vores evner. Mine britiske og tyske kolleger, som jeg møder i European Psysical Society, hvor jeg repræsenterer de danske fysikere, har 50.000-100.000 medlemmer i ryggen og et sekretariat med både administrativ hjælp og meget andet, og det kan selvfølgelig mærkes, at de har flere muskler. Når det er sagt, og når jeg kigger på outputtene og publikationer fra vort hjemlige miljø, så synes jeg, at det danske fysikmiljø klarer sig ganske glimrende. Og det er selvfølgelig ekstra motiverende for os, der arbejder for at fremme faget”, pointerer Ian Bearden.
DANSK FYSISK SELSKAB
Dansk Fysisk Selskab blev etableret i sin nuværende form i 1972, hvor mindre selskaber blev lagt sammen. Selskabet har dermed 40-års-jubilæum i år.
Selskabet har cirka 500 medlemmer. De arbejder inden for områder som fx atomfysik, faststoffysik, astrofysik, højenergifysik og geofysik. Selskabet har også en del medlemmer, der underviser i gymnasiet og arbejder uden for faget.
FORMÅL
Dansk Fysisk Selskab arbejder for at fremme forskning og støtte undervisning på området fysik samt at varetage danske fysikeres faglige interesser i ind- og udland.
Selskabet udgiver tidsskriftet KVANT fire gange om året.
AKTIVITETER
Ud over udgivelsen af kvartalsmagasinet KVANT er repræsentationen i EU-paraplysamarbejdet European Psysical Society en vigtig del af selskabets arbejde. Derudover afholder de danske fysikere årsmøder, som er kendetegnet ved både faglig bredde og høj international standard.
KONTINGENT
Det normale kontingent er 400 kr. om året, mens studerende (inklusive ph.d.-studerende) og pensionister slipper med 150 kr. om året.
