Den fælles frokost udligner faggrænser
Center for Communication and Computing er Københavns Universitets nye samarbejde mellem Det Naturvidenskabelige og Det Humanistiske Fakultet. En ny tværfaglig uddannelse er allerede en realitet, ligesom forskningsprojekter og -idéer vokser frem. Alle er enige: Tværfaglighed skaber bedre resultater.
Mad kommer på den ene eller anden måde til at fylde meget, når to professorer skal forklare, hvordan smånørdede datalogifolk og meget talende kommunikations- og formidlingsforskere skal få fagligheden til at mødes.
Der var for eksempel middagen i november, hvor de ansatte fra Datalogisk Institut var ude at spise med kollegerne fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Hyggelig måde at lære hinanden at kende på, er man enige om.
Og så var der naturligvis julefrokosten på tværs af institutterne, som, man forstår, på alle måder var en succes.
Men måske allervigtigst er de gange, hvor man lige mødes over madpakken i frokoststuen.
“Det bliver bare mere uformelt at tale sammen, når man mødes over noget mad”, forklarer professor Klaus Bruhn Jensen. Han er ansat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, og nu er han desuden vicecenterleder på universitetets Center for Communication and Computing, som åbnede 1. november sidste år.
HUM og NAT hånd i hånd
Bag oprettelsen af centret står Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, og dermed er flere års samarbejde mellem datalogi og formidling blevet gjort mere formelt.
Selv om mange af de ansatte således har været vant til at arbejde sammen om større eller mindre projekter og forskningsopgaver, så erkender Klaus Bruhn Jensen og centerleder professor Jørgen Bansler, der kommer fra Institut for Datalogi, at der har været – og er – kulturforskelle mellem de to institutter.
“Selvfølgelig har man da også lidt fordomme – sådan i al fredsommelighed”, siger Jørgen Bansler med et sideblik til sin vicecenterleder.
“Datalogistuderende er grundlæggende nogle nørder, som er noget socialt udfordrende”, erkender Klaus Bruhn Jensen med et skævt smil.
“Til gengæld kan vi jo godt mene, at de studerende inden for kommunikation er meget talende og analyserende – lidt hippieagtige indimellem”.
Den sidste tilføjelse får et fornøjet grin med på vejen fra humanioraprofessoren.
“Humanister har selvfølgelig også fordomme over for de ansatte på datalogi. De kan virke meget tørre og kedelige. Og de er svære at forstå. Men når man først lærer hinandens faglige styrker at kende, så viser det sig, at vi får bedre resultater, når vi arbejder sammen”, siger Klaus Bruhn Jensen og giver et eksempel, som både humanister og naturvidenskabsfolk kan forstå.
“Vi har ganske enkelt brug for hinanden”
“Hvis en spilproducent gerne vil ramme en bestemt målgruppe med sit computerspil, så kan humanisterne forklare, hvorfor forskellige typer af mennesker reagerer, som de gør, på spillet. Hvad de får ud af det, om det tiltaler spillerne og hvorfor? Datalogerne kan analysere spillernes færden og forklare, hvorfor spillet er opbygget, som det er, og hvad der kunne gøres bedre. Producenten har behov for begge slags information for at lave det bedste spil”, siger Klaus Bruhn Jensen.
“Præcis sådan kan man opsummere det”, nikker Jørgen Bansler.
“Vi har ganske enkelt brug for hinanden”.
De to ledere er ikke i tvivl om, at deres indbyrdes venskab, samarbejde og forståelse har været en vigtig ingrediens i tilblivelsen af det nye center.
De har allerede samarbejdet i de seneste ti år omkring forskellige tværfaglige forskningsprojekter, fordi de begge mener, at det er helt oplagt, at datalogi og medieforskning kan supplere hinanden.
I 2007-08 var KU’s strategi, at man gerne ville opruste inden for it. Jørgen Bansler og Klaus Bruhn Jensen satte sig sammen og diskuterede deres tidligere erfaringer med tværfaglighed. Idéen til at lave et egentligt tværfagligt center voksede derefter langsomt frem i en dialog mellem de to fagmiljøer, indtil det var helt indlysende, at det var næste skridt, de måtte tage.
En succeshistorie
“Hvis man har en centeridentitet, så er det langt lettere at forklare omverdenen, hvor man kommer fra. Det gælder, både når vi skal profilere os over for virksomheder eller det offentlige, og når vi skal søge forskningsmidler. Det gør kommunikationen lettere, at vi kan præsentere os samlet”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Første skridt på vejen mod centret var at lave en tværfaglig uddannelse, kommunikation og it, som optog de første studerende i 2009.
En succeshistorie i sig selv, hvor optaget på to år er gået fra 35 til 70, og hvor ansøgningerne i 2011 lå på over 300.
“Det er en spændende uddannelse at have, fordi den tiltrækker studerende, som både er interesserede i teknik, men også i, hvad teknikken kan bruges til”, fortæller Jørgen Bansler.
I modsætning til datalogi, hvor kun 2-3 pct. af de studerende er kvinder, er kønsfordelingen på kommunikation og it 50-50. Samtidig er de nye studerende mere kontante og erhvervsorienterede end de “gamle” formidlings- og kommunikationsstuderende, mener Jørgen Bansler.
“De indgår i strukturerede forløb, hvor de eksempelvis samarbejder med virksomheder om projekter og opgaver. Det betyder, at de opnår en tværfaglighed og erhvervserfaring allerede i løbet af studietiden, som det bliver spændende at se, hvor vil føre dem hen”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Skulderklap fra ledelsen
Det er samme naturlige tværfaglighed, de to professorer regner med, man vil kunne se, når Center for Communication and Computing for alvor kommer i gang.
Selv om der nok vil komme bump på vejen.
“Respekt for mange og forskellige fagligheder, oplever jeg, at de studerende udviser let og hurtigt. Det kan være lidt sværere for nogle gamle knarke som os. Derfor er der helt sikkert også nogle forskere, som ser det her som et fornuftsægteskab, hvor det kan være lidt svært at elske partneren. Men jeg tror, det kommer. Som udgangspunkt er vi alle enige om, at medier og teknologi er vigtige, og vi er drevet af en nysgerrighed til at finde ud af, hvad de andre kan. Jeg tror på, det bliver godt”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Det samme tror KU’s ledelse. I det interne julebrev til de ansatte sidste år blev det nye center og det tværfaglige samarbejde nævnt og rost af rektoratet.
“Det betyder da meget, at der er lydhørhed, og at ledere og dekaner støtter op om os”, siger Jørgen Bansler.
De tværfaglige forskningsprojekter har som sagt allerede foregået i nogle år, men med centret bliver man også kolleger i dagligdagen. En ændring, som for alvor vil kunne mærkes, når de nye bygninger står færdige til næste sommer, og man fysisk kan flytte sammen.
Men centret kommer ikke til at betyde, at man om få år vil gå ind ad døren og finde en homogen masse af forskere.
“Det vigtige er netop, at vi holder fast i vores unikke fagligheder. Det er i mødet mellem vores fag, at de gode idéer opstår”, fastslår Jørgen Bansler.
“Ja, vi skal ikke begynde at tænke eller tale ens. Vi skal stille problemstillinger op, som vi deler, men fagligheden er og skal ikke være ens. Det er jo hele pointen”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Og så kommer maden på banen igen.
“Når vi flytter sammen fysisk, bliver det så meget nemmere lige at tale sammen over frokosten og lufte en idé”, siger Jørgen Bansler.
“Der er altså ikke noget, der bringer folk sammen, som mad”, smiler Klaus Bruhn Jensen.
Der var for eksempel middagen i november, hvor de ansatte fra Datalogisk Institut var ude at spise med kollegerne fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Hyggelig måde at lære hinanden at kende på, er man enige om.
Og så var der naturligvis julefrokosten på tværs af institutterne, som, man forstår, på alle måder var en succes.
Men måske allervigtigst er de gange, hvor man lige mødes over madpakken i frokoststuen.
“Det bliver bare mere uformelt at tale sammen, når man mødes over noget mad”, forklarer professor Klaus Bruhn Jensen. Han er ansat på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, og nu er han desuden vicecenterleder på universitetets Center for Communication and Computing, som åbnede 1. november sidste år.
HUM og NAT hånd i hånd
Bag oprettelsen af centret står Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, og dermed er flere års samarbejde mellem datalogi og formidling blevet gjort mere formelt.
Selv om mange af de ansatte således har været vant til at arbejde sammen om større eller mindre projekter og forskningsopgaver, så erkender Klaus Bruhn Jensen og centerleder professor Jørgen Bansler, der kommer fra Institut for Datalogi, at der har været – og er – kulturforskelle mellem de to institutter.
“Selvfølgelig har man da også lidt fordomme – sådan i al fredsommelighed”, siger Jørgen Bansler med et sideblik til sin vicecenterleder.
“Datalogistuderende er grundlæggende nogle nørder, som er noget socialt udfordrende”, erkender Klaus Bruhn Jensen med et skævt smil.
“Til gengæld kan vi jo godt mene, at de studerende inden for kommunikation er meget talende og analyserende – lidt hippieagtige indimellem”.
Den sidste tilføjelse får et fornøjet grin med på vejen fra humanioraprofessoren.
“Humanister har selvfølgelig også fordomme over for de ansatte på datalogi. De kan virke meget tørre og kedelige. Og de er svære at forstå. Men når man først lærer hinandens faglige styrker at kende, så viser det sig, at vi får bedre resultater, når vi arbejder sammen”, siger Klaus Bruhn Jensen og giver et eksempel, som både humanister og naturvidenskabsfolk kan forstå.
“Vi har ganske enkelt brug for hinanden”
“Hvis en spilproducent gerne vil ramme en bestemt målgruppe med sit computerspil, så kan humanisterne forklare, hvorfor forskellige typer af mennesker reagerer, som de gør, på spillet. Hvad de får ud af det, om det tiltaler spillerne og hvorfor? Datalogerne kan analysere spillernes færden og forklare, hvorfor spillet er opbygget, som det er, og hvad der kunne gøres bedre. Producenten har behov for begge slags information for at lave det bedste spil”, siger Klaus Bruhn Jensen.
“Præcis sådan kan man opsummere det”, nikker Jørgen Bansler.
“Vi har ganske enkelt brug for hinanden”.
De to ledere er ikke i tvivl om, at deres indbyrdes venskab, samarbejde og forståelse har været en vigtig ingrediens i tilblivelsen af det nye center.
De har allerede samarbejdet i de seneste ti år omkring forskellige tværfaglige forskningsprojekter, fordi de begge mener, at det er helt oplagt, at datalogi og medieforskning kan supplere hinanden.
I 2007-08 var KU’s strategi, at man gerne ville opruste inden for it. Jørgen Bansler og Klaus Bruhn Jensen satte sig sammen og diskuterede deres tidligere erfaringer med tværfaglighed. Idéen til at lave et egentligt tværfagligt center voksede derefter langsomt frem i en dialog mellem de to fagmiljøer, indtil det var helt indlysende, at det var næste skridt, de måtte tage.
En succeshistorie
“Hvis man har en centeridentitet, så er det langt lettere at forklare omverdenen, hvor man kommer fra. Det gælder, både når vi skal profilere os over for virksomheder eller det offentlige, og når vi skal søge forskningsmidler. Det gør kommunikationen lettere, at vi kan præsentere os samlet”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Første skridt på vejen mod centret var at lave en tværfaglig uddannelse, kommunikation og it, som optog de første studerende i 2009.
En succeshistorie i sig selv, hvor optaget på to år er gået fra 35 til 70, og hvor ansøgningerne i 2011 lå på over 300.
“Det er en spændende uddannelse at have, fordi den tiltrækker studerende, som både er interesserede i teknik, men også i, hvad teknikken kan bruges til”, fortæller Jørgen Bansler.
I modsætning til datalogi, hvor kun 2-3 pct. af de studerende er kvinder, er kønsfordelingen på kommunikation og it 50-50. Samtidig er de nye studerende mere kontante og erhvervsorienterede end de “gamle” formidlings- og kommunikationsstuderende, mener Jørgen Bansler.
“De indgår i strukturerede forløb, hvor de eksempelvis samarbejder med virksomheder om projekter og opgaver. Det betyder, at de opnår en tværfaglighed og erhvervserfaring allerede i løbet af studietiden, som det bliver spændende at se, hvor vil føre dem hen”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Skulderklap fra ledelsen
Det er samme naturlige tværfaglighed, de to professorer regner med, man vil kunne se, når Center for Communication and Computing for alvor kommer i gang.
Selv om der nok vil komme bump på vejen.
“Respekt for mange og forskellige fagligheder, oplever jeg, at de studerende udviser let og hurtigt. Det kan være lidt sværere for nogle gamle knarke som os. Derfor er der helt sikkert også nogle forskere, som ser det her som et fornuftsægteskab, hvor det kan være lidt svært at elske partneren. Men jeg tror, det kommer. Som udgangspunkt er vi alle enige om, at medier og teknologi er vigtige, og vi er drevet af en nysgerrighed til at finde ud af, hvad de andre kan. Jeg tror på, det bliver godt”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Det samme tror KU’s ledelse. I det interne julebrev til de ansatte sidste år blev det nye center og det tværfaglige samarbejde nævnt og rost af rektoratet.
“Det betyder da meget, at der er lydhørhed, og at ledere og dekaner støtter op om os”, siger Jørgen Bansler.
De tværfaglige forskningsprojekter har som sagt allerede foregået i nogle år, men med centret bliver man også kolleger i dagligdagen. En ændring, som for alvor vil kunne mærkes, når de nye bygninger står færdige til næste sommer, og man fysisk kan flytte sammen.
Men centret kommer ikke til at betyde, at man om få år vil gå ind ad døren og finde en homogen masse af forskere.
“Det vigtige er netop, at vi holder fast i vores unikke fagligheder. Det er i mødet mellem vores fag, at de gode idéer opstår”, fastslår Jørgen Bansler.
“Ja, vi skal ikke begynde at tænke eller tale ens. Vi skal stille problemstillinger op, som vi deler, men fagligheden er og skal ikke være ens. Det er jo hele pointen”, siger Klaus Bruhn Jensen.
Og så kommer maden på banen igen.
“Når vi flytter sammen fysisk, bliver det så meget nemmere lige at tale sammen over frokosten og lufte en idé”, siger Jørgen Bansler.
“Der er altså ikke noget, der bringer folk sammen, som mad”, smiler Klaus Bruhn Jensen.
