Ny master skal styrke de videregående uddannelser
Som de første i landet udbyder Aarhus Universitet en master i videregående uddannelse og forskning. Målet er at systematisere og styrke den viden, som medarbejdere på netop de videregående uddannelser sidder inde med.
De seneste 10 år har både universiteterne og professionshøjskolerne gennemgået noget, der selv i reform-øjemed ligner en stor mundfuld. Fusioner, omstruktureringer og ikke mindst konkurrencekrav, der normalt hører til i den mere kapitalistiske del af samfundet, har vendt op og ned på både opgaver og opfattelser.
Derfor er det ikke tilfældigt, at det er lige nu, Aarhus Universitet udbyder en masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning.
“Vi har set nogle meget store omvæltninger i det her system de seneste 10 år. Samtidig er det et system, som er i kraftig vækst, og det betyder, at der også stilles større og større krav til de administrative medarbejdere på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Vores master er netop tænkt som et forskningsbaseret efter- og videreuddannelsestilbud til denne gruppe medarbejdere”, fortæller Mads P. Sørensen, seniorforsker, ph.d. og studieleder på Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
Uddannelse i, hvordan forsknings- og uddannelsessystemer fungerer, er kendt fra udlandet. Men det er første gang, at et dansk universitet gør forsøget i form af en masteruddannelse. Og det har krævet en hel del forberedelse, fortæller studielederen:
“Vi nedsatte en fokusgruppe bestående af folk fra universitetsverdenen, fra Univercity College-systemet og fra et eksternt konsulentfirma, og det viste sig at være en rigtig god idé. Vi havde tegnet skitsen til, hvordan vi syntes, uddannelsen skulle skrues sammen, men noget blev skudt ned, og noget andet blev fremhævet mere, end vi havde lagt op til. Det var en rigtig god øvelse at være igennem, og det betyder, at vi føler os meget sikre på, at vi udbyder en uddannelse, som vores potentielle studerende rundtomkring i forsknings- uddannelsesverdenen har behov for”, siger han.
Ekstern assistance
Masteruddannelsen kommer til at rumme fag som organisations- og systemforståelse, projektledelse samt historiske og aktuelle udviklingstendenser. Alt sammen med det formål at skabe en dybere forståelse for både den kultur, der ligger til grund for det forsknings- og uddannelsessystem, vi har i Danmark i dag, samt for den udvikling, vi står både midt i og over for. Tre af de i alt 12 fag er delvist lagt i hænderne på konsulenter fra virksomheden Attractor. Det drejer sig om fag, hvor der indgår et naturligt samspil mellem teori og praksis. Men det teoretiske og forskningsbaserede udgangspunkt vil også i de fag være grundlaget, garanterer studielederen:
“Det er AU, som udbyder uddannelsen, og derfor er det også vores ansvar at sikre, at undervisningen er forskningsbaseret. Det er altså også os, der er ansvarlige for de fag, som Attractor underviser i, ligesom det er os, der står for al koordinering, vejledning og eksamen. Når vi alligevel har valgt at afvikle dele af undervisningen i samarbejde med en ekstern aktør, hænger det sammen med, at Attractor har en masse praksiserfaring i forhold til, hvor skoen trykker i organisationer, og viden om, hvilke brikker man med fordel kan flytte rundt på for at få tingene til at fungere. Der kan de noget, som vi ikke selv kan”, forklarer Mads P. Sørensen.
At få flyttet rundt og rodet op i de organisationer, som de nye masterstuderende kommer fra, er en af de bærende tanker bag uddannelsen. I beskrivelsen for uddannelsen står der godt nok, at masteruddannelsen skal give deltagerne et solidt og forskningsbaseret kendskab til de politikker, love og institutioner, der styrer området. Men det betyder ikke, at uddannelsen blot skal klæde deltagerne på til at blive bedre til at gøre, som politikerne siger:
“Nej, slet ikke. Vi vil give deltagerne en dybere forståelse for udviklingen i forsknings- og uddannelsessystemet, så de med det i baghovedet kan sætte flere og måske bedre udviklingsprojekter i gang i deres egne organisationer. Overordnet set er målet, at masteren skal give de mennesker, der går på den, mere viden og flere kompetencer på området, men den skal også meget gerne hjælpe med til at udvikle de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutionerne”.
Mere arbejdsglæde
Mads P. Sørensen er medforfatter på bogen “Dansk forskningspolitik efter årtusindeskiftet” (redigeret af Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard), som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen kommer omkring blandt andet new public management-afsmitningen i forsknings- og uddannelsesverdenen samt den nye økonomiforståelse, som inden for universitetsverdenen foreløbigt har resulteret i et aktivt samarbejde med erhvervslivet og ikke mindst et øget fokus på konkurrence.
“I bogen går vi tæt på bevægelsen mod, at flere og flere skal have en videregående uddannelse, og flere og flere skal være forskere. Det hele bunder i en ny global vidensøkonomisk konkurrencesituation, som betyder, at de videregående uddannelsesinstitutioner konkurrerer både med hinanden og med uddannelsesinstitutioner i andre lande. Alt det kommer masteruddannelsen også omkring”, fortæller han.
Et af fagene på masteruddannelsen kommer til at handle om netop ranking-systemer, fordi de i dag er helt centrale elementer på uddannelsesinstitutionerne. På den måde får deltagerne ikke kun en viden om, hvad systemerne kommer af, og hvordan de fungerer, de får også redskaber til, hvordan de kan arbejde med systemerne på en kritisk reflekterende måde i deres daglige arbejde.
“Der er i dag nogle voldsomme krav og forventninger til de videregående uddannelser. De skal dokumentere mere end nogensinde før og tage hånd om både det ene og det andet. Det kan være svært at vide, hvad der kan sættes i værk for eksempelvis at begrænse frafald på en uddannelse, eller hvordan nye politiske udmeldinger skal håndteres. Med den nye masteruddannelse skal deltagerne lære at forholde sig videnskabeligt kritisk til deres egen verden og komme med kvalificerede og innovative idéer til, hvordan forskellige problemer kan gribes an. Til glæde for dem selv, fordi de formentlig vil opleve, at de får en større arbejdsglæde og et fagligt overskud, men i sidste ende forhåbentlig også til glæde for blandt andre de studerende, der går på alle de videregående uddannelser rundtomkring i landet”.
Derfor er det ikke tilfældigt, at det er lige nu, Aarhus Universitet udbyder en masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning.
“Vi har set nogle meget store omvæltninger i det her system de seneste 10 år. Samtidig er det et system, som er i kraftig vækst, og det betyder, at der også stilles større og større krav til de administrative medarbejdere på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Vores master er netop tænkt som et forskningsbaseret efter- og videreuddannelsestilbud til denne gruppe medarbejdere”, fortæller Mads P. Sørensen, seniorforsker, ph.d. og studieleder på Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
Uddannelse i, hvordan forsknings- og uddannelsessystemer fungerer, er kendt fra udlandet. Men det er første gang, at et dansk universitet gør forsøget i form af en masteruddannelse. Og det har krævet en hel del forberedelse, fortæller studielederen:
“Vi nedsatte en fokusgruppe bestående af folk fra universitetsverdenen, fra Univercity College-systemet og fra et eksternt konsulentfirma, og det viste sig at være en rigtig god idé. Vi havde tegnet skitsen til, hvordan vi syntes, uddannelsen skulle skrues sammen, men noget blev skudt ned, og noget andet blev fremhævet mere, end vi havde lagt op til. Det var en rigtig god øvelse at være igennem, og det betyder, at vi føler os meget sikre på, at vi udbyder en uddannelse, som vores potentielle studerende rundtomkring i forsknings- uddannelsesverdenen har behov for”, siger han.
Ekstern assistance
Masteruddannelsen kommer til at rumme fag som organisations- og systemforståelse, projektledelse samt historiske og aktuelle udviklingstendenser. Alt sammen med det formål at skabe en dybere forståelse for både den kultur, der ligger til grund for det forsknings- og uddannelsessystem, vi har i Danmark i dag, samt for den udvikling, vi står både midt i og over for. Tre af de i alt 12 fag er delvist lagt i hænderne på konsulenter fra virksomheden Attractor. Det drejer sig om fag, hvor der indgår et naturligt samspil mellem teori og praksis. Men det teoretiske og forskningsbaserede udgangspunkt vil også i de fag være grundlaget, garanterer studielederen:
“Det er AU, som udbyder uddannelsen, og derfor er det også vores ansvar at sikre, at undervisningen er forskningsbaseret. Det er altså også os, der er ansvarlige for de fag, som Attractor underviser i, ligesom det er os, der står for al koordinering, vejledning og eksamen. Når vi alligevel har valgt at afvikle dele af undervisningen i samarbejde med en ekstern aktør, hænger det sammen med, at Attractor har en masse praksiserfaring i forhold til, hvor skoen trykker i organisationer, og viden om, hvilke brikker man med fordel kan flytte rundt på for at få tingene til at fungere. Der kan de noget, som vi ikke selv kan”, forklarer Mads P. Sørensen.
At få flyttet rundt og rodet op i de organisationer, som de nye masterstuderende kommer fra, er en af de bærende tanker bag uddannelsen. I beskrivelsen for uddannelsen står der godt nok, at masteruddannelsen skal give deltagerne et solidt og forskningsbaseret kendskab til de politikker, love og institutioner, der styrer området. Men det betyder ikke, at uddannelsen blot skal klæde deltagerne på til at blive bedre til at gøre, som politikerne siger:
“Nej, slet ikke. Vi vil give deltagerne en dybere forståelse for udviklingen i forsknings- og uddannelsessystemet, så de med det i baghovedet kan sætte flere og måske bedre udviklingsprojekter i gang i deres egne organisationer. Overordnet set er målet, at masteren skal give de mennesker, der går på den, mere viden og flere kompetencer på området, men den skal også meget gerne hjælpe med til at udvikle de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutionerne”.
Mere arbejdsglæde
Mads P. Sørensen er medforfatter på bogen “Dansk forskningspolitik efter årtusindeskiftet” (redigeret af Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard), som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen kommer omkring blandt andet new public management-afsmitningen i forsknings- og uddannelsesverdenen samt den nye økonomiforståelse, som inden for universitetsverdenen foreløbigt har resulteret i et aktivt samarbejde med erhvervslivet og ikke mindst et øget fokus på konkurrence.
“I bogen går vi tæt på bevægelsen mod, at flere og flere skal have en videregående uddannelse, og flere og flere skal være forskere. Det hele bunder i en ny global vidensøkonomisk konkurrencesituation, som betyder, at de videregående uddannelsesinstitutioner konkurrerer både med hinanden og med uddannelsesinstitutioner i andre lande. Alt det kommer masteruddannelsen også omkring”, fortæller han.
Et af fagene på masteruddannelsen kommer til at handle om netop ranking-systemer, fordi de i dag er helt centrale elementer på uddannelsesinstitutionerne. På den måde får deltagerne ikke kun en viden om, hvad systemerne kommer af, og hvordan de fungerer, de får også redskaber til, hvordan de kan arbejde med systemerne på en kritisk reflekterende måde i deres daglige arbejde.
“Der er i dag nogle voldsomme krav og forventninger til de videregående uddannelser. De skal dokumentere mere end nogensinde før og tage hånd om både det ene og det andet. Det kan være svært at vide, hvad der kan sættes i værk for eksempelvis at begrænse frafald på en uddannelse, eller hvordan nye politiske udmeldinger skal håndteres. Med den nye masteruddannelse skal deltagerne lære at forholde sig videnskabeligt kritisk til deres egen verden og komme med kvalificerede og innovative idéer til, hvordan forskellige problemer kan gribes an. Til glæde for dem selv, fordi de formentlig vil opleve, at de får en større arbejdsglæde og et fagligt overskud, men i sidste ende forhåbentlig også til glæde for blandt andre de studerende, der går på alle de videregående uddannelser rundtomkring i landet”.
