Fortid, nutid og fremtid

Der var engang ...

Sådan kunne det være fristende at starte en historie om en 200 år gammel forening, der blev grundlagt i tiden efter den danske stats bankerot og lige i hælene på den første folkeskolelov fra 1814.

Men selv om Det Pædagogiske Selskab er verdens ældste pædagogiske forening, så er det ikke en forening, der mødes om sære ritualer og gamle traditioner. Faktisk har de slet ingen.

“Jeg tror, det ville ligge bestyrelsen fjernt at starte møderne med en eller anden form for ritual eller bære et eller andet klenodie frem, før vi kunne starte”, smiler formand Mogens Cranil.

Både den syv mand store bestyrelse, som mødes hver anden måned, og resten af de godt 100 medlemmer tæller undervisere, ledere, ansatte i kommunale forvaltninger og forskere inden for det pædagogiske område, og man er helt generelt mere interesseret i at debattere nye og fremtidige strømme inden for undervisning og uddannelse end i at dvæle ved gamle tendenser.

Nutiden
“Før i tiden har selskabet haft stor indflydelse på uddannelsesplanlægningen i Danmark”, fortæller Mogens Cranil, som selv er tidligere folkeskolelærer, forsker, rektor og skoledirektør.

“Sådan er det ikke længere, for i dag har vi et hav af foreninger og organisationer, som i højere grad tegner debatten: fagforeninger, rektorforeningen, forældreforeninger med flere. Der er mange konkurrenter på denne bane”.

Det Pædagogiske Selskab blander sig ikke i debatten som forening.

“Vi er ikke og vil ikke være talsmænd for en bestemt retning eller uddannelsestænkning”, slår Mogens Cranil fast.
Derfor koncentrerer man sig om at klæde medlemmerne så godt fagligt på som muligt, så de kan være med til at præge uddannelses- og pædagogikdebatten fra deres forskellige platforme.

Mindst to gange om året mødes medlemmerne til møder og konferencer, og bestyrelsen bestræber sig på at finde oplægsholdere, som for alvor har noget på hjerte og kan sparke en debat og en udvikling i gang.

“Det behøver ikke at være mennesker, der beskæftiger sig med det pædagogiske område. Vi har også ofte erhvervsfolk eller kulturpersonligheder som oplægsholdere, for uddannelsesverdenen kan have en tendens til at lukke sig lidt om sig selv med en attitude af, at vi har ret, og verden udenfor forstår os ikke. Derfor er det vigtigt, at der kommer folk fra verden udenfor og sætter tingene lidt i perspektiv”.

Og det har blandt andet Knud Foldschack, Stine Bosse og Tøger Seidenfaden så gjort, når der eksempelvis er blevet diskuteret inklusion, ledelse eller “kan Danmark klare sig uden Klods Hans?”

Fremtiden
En kommende konference i selskabet bliver formentligt over emnet “den nordiske skole”. Et begreb, børne- og undervisningsminister Christine Antorini for nylig lancerede.

“Vores indgangsvinkel ville for eksempel være at få kompetente folk til at komme og sætte fokus på, hvad det er for værdier, en nordisk skole bygger på, og om der overhovedet er fælles nordiske værdier inden for undervisning og uddannelse”, siger Mogens Cranil.

Det er et emne, der også ligger helt i forlængelse af hans egne betragtninger omkring udviklingen af uddannelser.
“Hvis udspillet om den nordiske skole kan betyde, at der generelt kommer fokus på, hvilke værdier vores skoler og uddannelser bygger på, vil jeg se meget frem til det. Jeg synes, det er en svaghed, hvis en uddannelsesinstitution ikke kan tydeliggøre, hvad den står for, og hvilke værdier den hviler på. Hvilket måske netop er en del af folkeskolens problem: Man har svært ved at forklare sig og gøre tydeligt for forældre og børn, hvad det er, man vil, i modsætning til privatskolerne, som er meget klare på, hvilke værdier de bygger på”, siger Mogens Cranil.

Han har ikke selv endnu et entydigt bud på, hvad den nordiske skole kan stå for. Men måske er det noget med solidaritet og ønsket om at give alle den bedst mulige uddannelse. Noget med at møde børnene der, hvor de er, så eksempelvis også roden fra ghettoen mærker, at skolen er for ham.

Selskabet er muligvis en bedaget dame på næsten 200 år, men idéerne er stadig friske, og de dør ikke ud de første mange år.

DET PÆDAGOGISKE SELSKAB

Det Pædagogiske Selskab (DPS) af 1820 er verdens ældste pædagogiske forening.
Selskabet har omkring 100 medlemmer. Som medlemmer optages ledere og undervisere samt andre interesserede i uddannelsesplanlægning, pædagogisk ledelsestænkning og skoleudvikling.

FORMÅL

Selskabets formål er at virke til opdragelsens og undervisningens fremme og særligt gennem tværfaglige initiativer at bidrage til vidensdeling inden for uddannelsesområdet.
Aktiviteter
Selskabet har siden 1820 arrangeret møder og konferencer med aktuelle og almene emner for undervisningsområdet. Eksempelvis har man haft konferencer om inklusion i uddannelse og erhverv, integration og skolens krise.
Temadage og konferencer er åbne for alle interesserede.

KONTINGENT

Det årlige kontingent er 100 kr.