Opfordret til at snyde
Sara sidder tilbage med en flad fornemmelse efter sit møde med anden aktør. Et meningsløst kursus i jobsøgning, ukvalificerede konsulenter og to fiktive praktikophold var det pauvre udbytte af tiden som nyuddannet i aktivering.
“Klog på job”. Det er titlen på det kursus, Sara skal deltage i, 13 uger efter at hun blev cand.mag. i sommeren 2011. Det er anden aktør, der står bag “Klog på job”, men at kalde det et kursus er lidt af en overdrivelse, for Sara sidder omkring et bord med andre ledige og får feedback af tre forskellige konsulenter i de otte uger, de er der. De får uddelt papirer om, hvordan et godt cv ser ud, men der er ingen egentlig undervisning. Alligevel skal de ledige sidde rundt om bordet hver dag kl. 9-15. Kurset skulle vare i seks uger og bliver forlænget til otte. Kravet er bare, at man er der, og Sara forsøger at bruge tiden på at skrive ansøgninger.
“Jeg får ret hurtigt et uheldigt indtryk af anden aktør. En af konsulenterne er en frisk fyr, der joker med folk på en virkelig uheldig måde. Mens vi fælles gennemgår et cv, siger han som feedback til en fyr: “Vil du egentlig overhovedet have et arbejde?”. Og det er jo tydeligt, at det vil vi alle sammen”, fortæller Sara.
I begyndelsen af kurset har Sara en smule lønnet arbejde, så hun er væk i halvanden uge. De andre søger virksomhedspraktik imens, og da hun er tilbage på kurset, er det svært at nå at finde noget.
“Der er lidt mystik om, hvad der vil ske, hvis jeg ikke finder noget. Konsulenten fra anden aktør siger blandt andet, at så må han jo finde noget til mig, og det bliver nok på en café. Jeg bliver af konsulenten direkte opfordret til at kontakte venner og familie med en virksomhed og få deres CVR-nummer. Så kan han nemlig bare skrive det nummer i papirerne og krydse mig af og dermed overholde loven, som han siger. Altså uden, at jeg egentlig skal være i praktik”, fortæller Sara.
Hun opfordrer ham flere gange til at kigge nærmere på hendes cv, så de sammen kan prøve at finde noget mere relevant. Det gør han ikke, men han ender med at finde en praktikplads som receptionist i et revisionsfirma, som han selv påpeger, at Sara er overkvalificeret til.
Ikke fokus på job
Sideløbende har hun fået kontakt til en arbejdsplads, hun er interesseret i, så hun er ked af at skulle bruge tiden på praktik uden fremtidsperspektiv i stedet for på at komme i arbejde. Derfor vælger hun at gøre det, konsulenten har opfordret hende til: Hun skriver en venindes CVR-nummer på praktikpapirerne. Det er rent proforma, så hun kan bruge tiden på at søge job, og der bliver ikke spurgt ind til det.
“Det føles helt åndssvagt at snyde med praktikopholdene, og den manglende praktikplads skyldes jo ikke manglende initiativ fra min side. Jeg bliver opfordret til at snyde, og det virker som den bedste løsning, når jeg nu hellere ville bruge tiden på at søge reelle job end praktikpladser uden fremtid”, forklarer Sara.
Efter nogle uger får hun hul igennem til den arbejdsplads, hun har i kikkerten, og hun får en aftale om praktik der halvanden måned senere. Hun fortæller det til konsulenten hos anden aktør, men han gider ikke høre, hvor hun har fundet praktikplads, og fokuserer alene på, at hun må finde en anden praktikplads inden da.
“Det føles, som om der bare er nogle knapper, han skal trykke på, og nogle krydser, han skal sætte. Så jeg kommer i endnu en fiktiv virksomhedspraktik, fordi jeg ikke har en praktikplads før senere. Da jeg endelig begynder i den egentlige praktik, som jeg selv har fundet, er der ikke nogen kontakt til anden aktør. Jeg afleverer praktikkontrakten i en skranke og hører ikke siden fra konsulenten”, fortæller Sara.
Og faktisk har hun intet hørt fra anden aktør, siden hun stoppede i praktik for nogle uger siden.
“Forløbet hos anden aktør var under al kritik, og jeg har intet fået ud af det. Der er en snert af, at det er en forretning, der skal overleve. Jeg blev faktisk lidt i tvivl om, hvor interesserede de var i, at vi skulle komme i arbejde, for der blev kun snakket om virksomhedspraktik og slet ikke om reelt arbejde”, siger Sara.
“Jeg får ret hurtigt et uheldigt indtryk af anden aktør. En af konsulenterne er en frisk fyr, der joker med folk på en virkelig uheldig måde. Mens vi fælles gennemgår et cv, siger han som feedback til en fyr: “Vil du egentlig overhovedet have et arbejde?”. Og det er jo tydeligt, at det vil vi alle sammen”, fortæller Sara.
I begyndelsen af kurset har Sara en smule lønnet arbejde, så hun er væk i halvanden uge. De andre søger virksomhedspraktik imens, og da hun er tilbage på kurset, er det svært at nå at finde noget.
“Der er lidt mystik om, hvad der vil ske, hvis jeg ikke finder noget. Konsulenten fra anden aktør siger blandt andet, at så må han jo finde noget til mig, og det bliver nok på en café. Jeg bliver af konsulenten direkte opfordret til at kontakte venner og familie med en virksomhed og få deres CVR-nummer. Så kan han nemlig bare skrive det nummer i papirerne og krydse mig af og dermed overholde loven, som han siger. Altså uden, at jeg egentlig skal være i praktik”, fortæller Sara.
Hun opfordrer ham flere gange til at kigge nærmere på hendes cv, så de sammen kan prøve at finde noget mere relevant. Det gør han ikke, men han ender med at finde en praktikplads som receptionist i et revisionsfirma, som han selv påpeger, at Sara er overkvalificeret til.
Ikke fokus på job
Sideløbende har hun fået kontakt til en arbejdsplads, hun er interesseret i, så hun er ked af at skulle bruge tiden på praktik uden fremtidsperspektiv i stedet for på at komme i arbejde. Derfor vælger hun at gøre det, konsulenten har opfordret hende til: Hun skriver en venindes CVR-nummer på praktikpapirerne. Det er rent proforma, så hun kan bruge tiden på at søge job, og der bliver ikke spurgt ind til det.
“Det føles helt åndssvagt at snyde med praktikopholdene, og den manglende praktikplads skyldes jo ikke manglende initiativ fra min side. Jeg bliver opfordret til at snyde, og det virker som den bedste løsning, når jeg nu hellere ville bruge tiden på at søge reelle job end praktikpladser uden fremtid”, forklarer Sara.
Efter nogle uger får hun hul igennem til den arbejdsplads, hun har i kikkerten, og hun får en aftale om praktik der halvanden måned senere. Hun fortæller det til konsulenten hos anden aktør, men han gider ikke høre, hvor hun har fundet praktikplads, og fokuserer alene på, at hun må finde en anden praktikplads inden da.
“Det føles, som om der bare er nogle knapper, han skal trykke på, og nogle krydser, han skal sætte. Så jeg kommer i endnu en fiktiv virksomhedspraktik, fordi jeg ikke har en praktikplads før senere. Da jeg endelig begynder i den egentlige praktik, som jeg selv har fundet, er der ikke nogen kontakt til anden aktør. Jeg afleverer praktikkontrakten i en skranke og hører ikke siden fra konsulenten”, fortæller Sara.
Og faktisk har hun intet hørt fra anden aktør, siden hun stoppede i praktik for nogle uger siden.
“Forløbet hos anden aktør var under al kritik, og jeg har intet fået ud af det. Der er en snert af, at det er en forretning, der skal overleve. Jeg blev faktisk lidt i tvivl om, hvor interesserede de var i, at vi skulle komme i arbejde, for der blev kun snakket om virksomhedspraktik og slet ikke om reelt arbejde”, siger Sara.
