Nyt iværksætternetværk vil skabe vækst
Tre ledige magistre står bag idéen om et nyt iværksætternetværk, som skal få ledige akademikere i arbejde og skabe vækst for Danmark. Ambitionerne er, at netværket skal brede sig i hele Øresundsregionen.
Tre ledige akademikere har fået nok af ledighedskøer og aktiveringstilbud, som ikke fører nogen vegne hen. Sammen har de bestemt sig for at gå deres egen vej. De er i fuld gang med at forsøge at etablere et netværk for akademikere uden for det traditionelle jobmarked, som skal blive til et vækstforum for iværksættere. I netværket er det meningen, at akademikere med forskellig baggrund og uddannelse kan sætte sig sammen som iværksættere og generere idéer og samarbejde på kryds og tværs af faggrene for at skabe nye virksomheder og vækst i Danmark.
“Vi vil skabe nye virksomheder og samtidig få akademikere i arbejde. I netværket kan iværksættere danne selvkørende enheder og virksomheder og hjælpe hinanden i gang. På den måde kan virksomhederne “vækste”, uden at man skal ud at købe tjenester og ydelser i byen. Det er ofte dyrt og bliver derfor en bremseklods – især i opstartsfasen”, siger cand.phil. Mette Pedersen.
Hun er ledig akademiker og mødte cand.scient. og ph.d. Anne Marie Ottesen og mag.art. og ph.d. Kristina Due i et aktiveringsforløb. De tre akademikere har alle erfaring med projektledelse inden for hvert deres felt, men de blev hurtigt enige om, at de måtte gå sammen og finde på et alternativ til traditionel jobsøgning. Sammen kan de med deres forskellige baggrunde supplere hinanden, som det er meningen hele netværket skal gøre. Som andre ledige vil de alle tre gerne i arbejde, men de har også måttet sande, at der ofte er flere hundrede ansøgere til hver eneste opslået stilling. I den nuværende situation betegner de det traditionelle jobmarked som en “uholdbar stoledans”, hvor der mangler langt mere end én stol. Og de kritiserer beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) forslag om, at også akademikere skal være parate til at tage arbejde i Netto, for ekstra stole kan ikke bare købes i Netto, som de forklarer det.
“Man kigger rundt på sine medledige og tænker, at i stedet for at kæmpe om de få job, der er, så må vi slå os sammen og selv skabe dem. Vi mangler ganske enkelt et bredt tværfagligt og nationalt netværk, hvor akademikere med forskellige kompetencer og baggrunde kan sætte sig sammen og hjælpe hinanden i gang og komme videre som iværksættere og danne firmaer sammen”, siger Kristina Due og pointerer, at det er netop det, de vil med netværket. Det skal være et sted, hvor iværksættere kan hjælpe hinanden med at holde fast i ønsket om at blive iværksætter. Det skal være et fundament for en kontinuerlig og regelmæssig sparring og udveksling af idéer og rådgivning, så iværksættere ikke står alene.
Kompetencedating
De understreger alle tre, at netværket ikke vil løse samtlige ledighedsproblemer, og at der allerede findes andre netværk, som dog ofte er mere professionsspecifikke. Dette nye tværfaglige netværk handler om at forbedre mulighederne for, at akademikere kan skabe virksomheder på en solid basis af tværfaglige kompetencer.
“I netværket kan der skabes firmaer på kryds og tværs, og der vil indgå idégenererende og kompetencegivende indslag, som faciliterer, at det sker. I netværket kan man “kompetencedate” for at finde den rette person med den rette faglige baggrund, som kan komplementere lige netop det, som iværksætteren står og mangler”, siger Mette Pedersen.
Netværket, som de foreløbigt kalder for TeamUp, skal kunne rådgive og hjælpe andre ildsjæle, som har lyst til at blive iværksættere, men som endnu ikke har taget skridtet. Derfor arbejder de tre netværksakademikere nu på at afskaffe de nuværende barrierer og regler, som de mener forhindrer mange ledige i at tage springet og starte egen virksomhed i dag. Eksempelvis vil de gerne have ændret rådighedsforpligtelsen, som kræver, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at bevare retten til dagpenge.
“Rådighedsforpligtelsen kvæler alt initiativ. Vi forsøger eksempelvis at etablere dette netværk, ved siden af at vi skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag må man som ledig kun starte virksomhed som bibeskæftigelse og ikke arbejde som iværksætter i dagtimerne. Det er ikke en konstruktiv indstilling, men hindrer innovative tiltag, som kan blive afgørende for Danmarks beskæftigelse og vækst i fremtiden”, siger Anne Marie Ottesen.
De ser gerne, at der indføres iværksætterydelse og nye statsfinansierede mikrolån, som gives på basis af en bæredygtig forretningsplan uden om bankerne, som i øjeblikket er modvillige til at yde lån uden stor finansiel sikkerhed hos låntager. En anden af deres idéer er, at regeringen skal oprette en iværksætterfond til startfinansiering – penge, som tilbagebetales til puljen, så andre kan komme i gang. De foreslår derudover også en højere indtægtsgrænse for bibeskæftigelse end den nuværende på 50.000 kroner, så en nystartet iværksætter kan nå til et punkt, hvor virksomheden oppebærer fuld løn.
Store ambitioner
Vækstiværksætter-netværket er de tre akademikeres idé til at bringe andre og dem selv ud af ledighed. Og ambitionerne er store. Meningen er, at netværket skal vokse og brede sig nationalt, men også gerne til hele Øresundsregionen. Derfor har de længe researchet på, hvordan vilkårene er for de ledige, som ønsker en iværksættertilværelse som alternativ til et traditionelt lønarbejde.
De har talt med banker, som siger nej til at yde iværksætterlån, medmindre man kan stille en formue som garanti. Dette er ikke mindst et problem for nyuddannede akademikere. Derfor er de gået videre og er nu i fuld gang med at forhandle og fortælle om vilkårene og deres idé til både a-kasser, fagforeninger og flere politiske ordførere på Christiansborg. Idéerne har fået en meget positiv modtagelse, understreger de. De håber derfor, at de har tydeliggjort behovet for politiske og lovmæssige ændringer, så vilkårene for ledige, der vil starte virksomhed, forbedres.
“Traditionelle akademikerjob inden for især den offentlige sektor forsvinder i stigende grad. Skal der ske noget, er vi nødt til at skabe alternativer uden for jobmarkedet. Det er vigtigt for både den ledige akademikergruppe og for Danmarks fremtid”, siger Kristina Due.
Det tre akademikere ser gerne, at netværket går i luften til sommer og senest til efteråret. Derfor har de travlt med at skabe ændringer nu. For jo bedre betingelser der er for iværksættere og ledige, som ønsker at starte virksomhed, jo større chance er der også for, at netværket kan vokse, og at vi får flere iværksættere, der kan skabe vækst, forklarer Anne Marie Ottesen.
“Det går ikke, at vi sidder på hænderne. Der skal mobiliseres socialt engagement. De nuværende regler for ledige, som vil starte egen virksomhed, skal ændres. Og der skal skabes muligheder for, at iværksættere kan låne penge til at starte virksomhed for, som man under gode vilkår på sigt kan betale tilbage igen”, siger hun og pointerer, at deres plan er at starte netværket op med en serie introduktionsmøder, som vil blive bredt annonceret.
“Vi vil skabe nye virksomheder og samtidig få akademikere i arbejde. I netværket kan iværksættere danne selvkørende enheder og virksomheder og hjælpe hinanden i gang. På den måde kan virksomhederne “vækste”, uden at man skal ud at købe tjenester og ydelser i byen. Det er ofte dyrt og bliver derfor en bremseklods – især i opstartsfasen”, siger cand.phil. Mette Pedersen.
Hun er ledig akademiker og mødte cand.scient. og ph.d. Anne Marie Ottesen og mag.art. og ph.d. Kristina Due i et aktiveringsforløb. De tre akademikere har alle erfaring med projektledelse inden for hvert deres felt, men de blev hurtigt enige om, at de måtte gå sammen og finde på et alternativ til traditionel jobsøgning. Sammen kan de med deres forskellige baggrunde supplere hinanden, som det er meningen hele netværket skal gøre. Som andre ledige vil de alle tre gerne i arbejde, men de har også måttet sande, at der ofte er flere hundrede ansøgere til hver eneste opslået stilling. I den nuværende situation betegner de det traditionelle jobmarked som en “uholdbar stoledans”, hvor der mangler langt mere end én stol. Og de kritiserer beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) forslag om, at også akademikere skal være parate til at tage arbejde i Netto, for ekstra stole kan ikke bare købes i Netto, som de forklarer det.
“Man kigger rundt på sine medledige og tænker, at i stedet for at kæmpe om de få job, der er, så må vi slå os sammen og selv skabe dem. Vi mangler ganske enkelt et bredt tværfagligt og nationalt netværk, hvor akademikere med forskellige kompetencer og baggrunde kan sætte sig sammen og hjælpe hinanden i gang og komme videre som iværksættere og danne firmaer sammen”, siger Kristina Due og pointerer, at det er netop det, de vil med netværket. Det skal være et sted, hvor iværksættere kan hjælpe hinanden med at holde fast i ønsket om at blive iværksætter. Det skal være et fundament for en kontinuerlig og regelmæssig sparring og udveksling af idéer og rådgivning, så iværksættere ikke står alene.
Kompetencedating
De understreger alle tre, at netværket ikke vil løse samtlige ledighedsproblemer, og at der allerede findes andre netværk, som dog ofte er mere professionsspecifikke. Dette nye tværfaglige netværk handler om at forbedre mulighederne for, at akademikere kan skabe virksomheder på en solid basis af tværfaglige kompetencer.
“I netværket kan der skabes firmaer på kryds og tværs, og der vil indgå idégenererende og kompetencegivende indslag, som faciliterer, at det sker. I netværket kan man “kompetencedate” for at finde den rette person med den rette faglige baggrund, som kan komplementere lige netop det, som iværksætteren står og mangler”, siger Mette Pedersen.
Netværket, som de foreløbigt kalder for TeamUp, skal kunne rådgive og hjælpe andre ildsjæle, som har lyst til at blive iværksættere, men som endnu ikke har taget skridtet. Derfor arbejder de tre netværksakademikere nu på at afskaffe de nuværende barrierer og regler, som de mener forhindrer mange ledige i at tage springet og starte egen virksomhed i dag. Eksempelvis vil de gerne have ændret rådighedsforpligtelsen, som kræver, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at bevare retten til dagpenge.
“Rådighedsforpligtelsen kvæler alt initiativ. Vi forsøger eksempelvis at etablere dette netværk, ved siden af at vi skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag må man som ledig kun starte virksomhed som bibeskæftigelse og ikke arbejde som iværksætter i dagtimerne. Det er ikke en konstruktiv indstilling, men hindrer innovative tiltag, som kan blive afgørende for Danmarks beskæftigelse og vækst i fremtiden”, siger Anne Marie Ottesen.
De ser gerne, at der indføres iværksætterydelse og nye statsfinansierede mikrolån, som gives på basis af en bæredygtig forretningsplan uden om bankerne, som i øjeblikket er modvillige til at yde lån uden stor finansiel sikkerhed hos låntager. En anden af deres idéer er, at regeringen skal oprette en iværksætterfond til startfinansiering – penge, som tilbagebetales til puljen, så andre kan komme i gang. De foreslår derudover også en højere indtægtsgrænse for bibeskæftigelse end den nuværende på 50.000 kroner, så en nystartet iværksætter kan nå til et punkt, hvor virksomheden oppebærer fuld løn.
Store ambitioner
Vækstiværksætter-netværket er de tre akademikeres idé til at bringe andre og dem selv ud af ledighed. Og ambitionerne er store. Meningen er, at netværket skal vokse og brede sig nationalt, men også gerne til hele Øresundsregionen. Derfor har de længe researchet på, hvordan vilkårene er for de ledige, som ønsker en iværksættertilværelse som alternativ til et traditionelt lønarbejde.
De har talt med banker, som siger nej til at yde iværksætterlån, medmindre man kan stille en formue som garanti. Dette er ikke mindst et problem for nyuddannede akademikere. Derfor er de gået videre og er nu i fuld gang med at forhandle og fortælle om vilkårene og deres idé til både a-kasser, fagforeninger og flere politiske ordførere på Christiansborg. Idéerne har fået en meget positiv modtagelse, understreger de. De håber derfor, at de har tydeliggjort behovet for politiske og lovmæssige ændringer, så vilkårene for ledige, der vil starte virksomhed, forbedres.
“Traditionelle akademikerjob inden for især den offentlige sektor forsvinder i stigende grad. Skal der ske noget, er vi nødt til at skabe alternativer uden for jobmarkedet. Det er vigtigt for både den ledige akademikergruppe og for Danmarks fremtid”, siger Kristina Due.
Det tre akademikere ser gerne, at netværket går i luften til sommer og senest til efteråret. Derfor har de travlt med at skabe ændringer nu. For jo bedre betingelser der er for iværksættere og ledige, som ønsker at starte virksomhed, jo større chance er der også for, at netværket kan vokse, og at vi får flere iværksættere, der kan skabe vækst, forklarer Anne Marie Ottesen.
“Det går ikke, at vi sidder på hænderne. Der skal mobiliseres socialt engagement. De nuværende regler for ledige, som vil starte egen virksomhed, skal ændres. Og der skal skabes muligheder for, at iværksættere kan låne penge til at starte virksomhed for, som man under gode vilkår på sigt kan betale tilbage igen”, siger hun og pointerer, at deres plan er at starte netværket op med en serie introduktionsmøder, som vil blive bredt annonceret.
