Ligestilling og kvinders rettigheder – en højspændt værdikamp
DM deltog i år i den officielle danske delegation til Kvindekommissionens 56. samling i FN. DM er medlem af Kvinderådet, og det er gennem Kvinderådet, at DM deltog som repræsentant for civilsamfundet i den officielle danske delegation.
Delegationen blev i den første uge ledet af minister for ligestilling Manu Sareen. Fra Folketinget deltog Ane Halsboe-Larsen og Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokraterne), Sofie Carsten Nielsen (Radikale) og Fatma Øktem (Venstre) samt embedsmænd fra Ligestillingsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Udenrigsministeriet, Kvinderådet og Kvindernes ulandsudvalg (KULU).
DM deltog i den første uge, som var rig på oplevelser i mange forskellige fora: debatter, delegationsmøder og side-events.
Årets tema var “landbokvinders vilkår”, men traditionen tro gennemsyrede et andet emne, kvinders reproduktive rettigheder, alt, der debatteredes og forhandledes om i Kvindekommissionen.
Kort fortalt handler det om kvinder og unge pigers ret til at bestemme over egen seksualitet, familieplanlægning, sundhed og viden.
Nogle af FN’s medlemsstater har et konservativt og fundamentalistisk syn på ligestilling og kvinderettigheder, specielt når det gælder reproduktiv og seksuel sundhed. Det samme gør sig gældende med hensyn til familieplanlægning for unge piger og for kvinder. Disse medlemsstater vil helst ikke tale om unge piger eller kvinders rettigheder, specielt ikke, når det vedrører retten til at bestemme over egen krop og seksualitet. Det er en meget religiøst farvet debat, hvilket bl.a. viser sig ved, at Vatikanet arbejder tæt sammen med disse lande og er meget talende i forhandlingerne, selv om Vatikanet er en kirkelig lilleput stat, som kun har observationsstatus i FN-systemet og derfor ikke kan stemme.
Set med danske briller forekommer det særdeles bizart, at der kan være modstand mod at tale prævention i forbindelse med bekæmpelse af hiv/aids.
Den danske ligestillingsminister talte i generaldebatten på EU’s vegne på førstedagen. I sin tale understregede ministeren betydningen af kvinders fulde selvbestemmelse i forbindelse med egne seksuelle og reproduktive rettigheder.
Fra generaldebatten skal særligt fremhæves, at flere afrikanske lande har vedtaget lovgivning, der forbyder omskæring af kvinder (FGM), Sydafrika er langt fremme med rettigheder til LGTB-personer (lesbian, gay, bisexual og transgender). Det er positivt at se, at LGBT-spørgsmålet ikke længere er en vestlig dagsorden.
Briterne, Thailand og Danmark arrangerede et sideevent, som satte fokus på mediebilledet af køn, og hvad det betyder for især piger og drenges selvværd og opfattelse af sig selv, idealbilleder og de deraf affødte selvdestruktive virkninger i form af anoreksi, bulimi, brug af hudblegemidler, anabolske steroider, plastikkirurgi m.m.
Alt i alt var deltagelsen i dette års Kvindekommission en øjenåbner og en vitaminindsprøjtning til det fortsatte ligestillingsarbejde i DM.
Delegationen blev i den første uge ledet af minister for ligestilling Manu Sareen. Fra Folketinget deltog Ane Halsboe-Larsen og Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokraterne), Sofie Carsten Nielsen (Radikale) og Fatma Øktem (Venstre) samt embedsmænd fra Ligestillingsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Udenrigsministeriet, Kvinderådet og Kvindernes ulandsudvalg (KULU).
DM deltog i den første uge, som var rig på oplevelser i mange forskellige fora: debatter, delegationsmøder og side-events.
Årets tema var “landbokvinders vilkår”, men traditionen tro gennemsyrede et andet emne, kvinders reproduktive rettigheder, alt, der debatteredes og forhandledes om i Kvindekommissionen.
Kort fortalt handler det om kvinder og unge pigers ret til at bestemme over egen seksualitet, familieplanlægning, sundhed og viden.
Nogle af FN’s medlemsstater har et konservativt og fundamentalistisk syn på ligestilling og kvinderettigheder, specielt når det gælder reproduktiv og seksuel sundhed. Det samme gør sig gældende med hensyn til familieplanlægning for unge piger og for kvinder. Disse medlemsstater vil helst ikke tale om unge piger eller kvinders rettigheder, specielt ikke, når det vedrører retten til at bestemme over egen krop og seksualitet. Det er en meget religiøst farvet debat, hvilket bl.a. viser sig ved, at Vatikanet arbejder tæt sammen med disse lande og er meget talende i forhandlingerne, selv om Vatikanet er en kirkelig lilleput stat, som kun har observationsstatus i FN-systemet og derfor ikke kan stemme.
Set med danske briller forekommer det særdeles bizart, at der kan være modstand mod at tale prævention i forbindelse med bekæmpelse af hiv/aids.
Den danske ligestillingsminister talte i generaldebatten på EU’s vegne på førstedagen. I sin tale understregede ministeren betydningen af kvinders fulde selvbestemmelse i forbindelse med egne seksuelle og reproduktive rettigheder.
Fra generaldebatten skal særligt fremhæves, at flere afrikanske lande har vedtaget lovgivning, der forbyder omskæring af kvinder (FGM), Sydafrika er langt fremme med rettigheder til LGTB-personer (lesbian, gay, bisexual og transgender). Det er positivt at se, at LGBT-spørgsmålet ikke længere er en vestlig dagsorden.
Briterne, Thailand og Danmark arrangerede et sideevent, som satte fokus på mediebilledet af køn, og hvad det betyder for især piger og drenges selvværd og opfattelse af sig selv, idealbilleder og de deraf affødte selvdestruktive virkninger i form af anoreksi, bulimi, brug af hudblegemidler, anabolske steroider, plastikkirurgi m.m.
Alt i alt var deltagelsen i dette års Kvindekommission en øjenåbner og en vitaminindsprøjtning til det fortsatte ligestillingsarbejde i DM.
