Danske akademikere dumper ved EU’s stopprøve
Danske akademikere bliver overhalet af både finnerne, svenskerne og hollænderne, hvis de vil gøre karriere i EU. De har svært ved at bestå den pc-baserede stopprøve, som er første stopklods på vejen til et job i Bruxelles.
I 2011 forsøgte 257 danske akademikere med minimum en bachelorgrad på cv’et at bestå den pc-baserede prøve, concours’en, som er første stopklods på vejen til et job i EU.
Kun seks gik videre, og det tal ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Året før deltog 309 danskere, men kun syv klarede stopprøven med den høje score, som er påkrævet for fortsat at kunne komme i betragtning.
Når det gælder en karriere i EU, får danskerne i den grad baghjul af akademikere fra nogle af de europæiske lande, vi ofte sammenligner os med, nemlig Sverige, Holland og Finland.
Sidste år bestod 60 hollændere, 34 svenskere og 29 finner stopprøven. Året før var tallene nogenlunde de samme.
Umiddelbart er det svært at finde nogen forklaring på, hvorfor det lige er de unge danskere, der klarer sig dårligst.
“Skolesystemerne i både Holland og Finland er måske bedre til at forberede eleverne på den type af prøver. Flere EU-lande konfronterer deres studerende med en benhård form for konkurrence allerede i løbet af grundskoletiden. Taget en for en er prøverne ikke urimeligt svære. Udfordringen er, at man har temmelig kort tid at svare i, et til halvandet minut per opgave”, forklarer Søren Halskov. Han har siden 2009 været udstationeret på den danske EU-repræsentation i Bruxelles, bl.a. med rekruttering til EU-systemet for øje.
“I Danmark vægter vi i uddannelsessystemet samarbejdet højere, og det giver point i ansættelsesprøvens øvelse i gruppearbejde, men det er desværre de færreste, der når at demonstrere denne og andre kompetencer, fordi de allerede snubler ved stopprøven”, tilføjer Søren Halskov.
Det er nu, der skal tilmeldes
I Bruxelles håber man, at den aktuelle jobsituation vil åbne flere unge akademikeres øjne for karrieremulighederne i EU, så man får et langt bredere dansk felt at rekruttere fra. Og næste chance er der nu, for 15. marts åbnede EU for den store årlige ansættelsesprøve for akademisk uddannede generalister på nettet. Der er mulighed for tilmelding fire uger frem.
“Hidtil har der måske været en overvægt blandt ansøgerne af folk, der ikke føler sig godt tilpas med en prøvetype som concours. Men prøven bliver også ændret hen ad vejen. Fx er der ikke længere paratvidenspørgsmål. Vi arbejder på, at jobmulighederne i EU får en bredere opmærksomhed, ikke mindst hos DM-medlemmer, som der er god brug for”, understreger Søren Halskov.
Kun seks gik videre, og det tal ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Året før deltog 309 danskere, men kun syv klarede stopprøven med den høje score, som er påkrævet for fortsat at kunne komme i betragtning.
Når det gælder en karriere i EU, får danskerne i den grad baghjul af akademikere fra nogle af de europæiske lande, vi ofte sammenligner os med, nemlig Sverige, Holland og Finland.
Sidste år bestod 60 hollændere, 34 svenskere og 29 finner stopprøven. Året før var tallene nogenlunde de samme.
Umiddelbart er det svært at finde nogen forklaring på, hvorfor det lige er de unge danskere, der klarer sig dårligst.
“Skolesystemerne i både Holland og Finland er måske bedre til at forberede eleverne på den type af prøver. Flere EU-lande konfronterer deres studerende med en benhård form for konkurrence allerede i løbet af grundskoletiden. Taget en for en er prøverne ikke urimeligt svære. Udfordringen er, at man har temmelig kort tid at svare i, et til halvandet minut per opgave”, forklarer Søren Halskov. Han har siden 2009 været udstationeret på den danske EU-repræsentation i Bruxelles, bl.a. med rekruttering til EU-systemet for øje.
“I Danmark vægter vi i uddannelsessystemet samarbejdet højere, og det giver point i ansættelsesprøvens øvelse i gruppearbejde, men det er desværre de færreste, der når at demonstrere denne og andre kompetencer, fordi de allerede snubler ved stopprøven”, tilføjer Søren Halskov.
Det er nu, der skal tilmeldes
I Bruxelles håber man, at den aktuelle jobsituation vil åbne flere unge akademikeres øjne for karrieremulighederne i EU, så man får et langt bredere dansk felt at rekruttere fra. Og næste chance er der nu, for 15. marts åbnede EU for den store årlige ansættelsesprøve for akademisk uddannede generalister på nettet. Der er mulighed for tilmelding fire uger frem.
“Hidtil har der måske været en overvægt blandt ansøgerne af folk, der ikke føler sig godt tilpas med en prøvetype som concours. Men prøven bliver også ændret hen ad vejen. Fx er der ikke længere paratvidenspørgsmål. Vi arbejder på, at jobmulighederne i EU får en bredere opmærksomhed, ikke mindst hos DM-medlemmer, som der er god brug for”, understreger Søren Halskov.
