Dansk Magisterforening

Svært at være fremmed i bacon-land

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

This is about international students in Denmark – and how difficult it can be making friends among Danes. Nej, det er ikke altid nemt at komme ind fra siden, når man som ikke-dansktalende vælger at læse på et dansk universitet. Magisterbladets journalist følte på egen krop den manglende gæstfrihed.

Danskerne kan være ret utilnærmelige, og det er svært at få danske venner på studiet. Det er mange udenlandske

studerendes erfaring, når de har valgt at tage hele eller dele af deres uddannelse i et lille, koldt land mod nord. På den baggrund har Danske Elever og Studerendes Kollegieråd og Danske Studerendes Fællesråd kaldt til konference. Og umiddelbart har Magisterbladets udsendte mærket på egen krop, hvad de udenlandske studerende er oppe imod. For har man ikke været til første del af konferencen (som ikke lige faldt ind under Magisterbladets stofområde), så skal man ikke tro, at man bare kan sætte sig på en hvilken som helst stol, der ellers står og ser fri og ubenyttet ud. Den stol, man sad på inden frokosten, er nu blevet fast ejendom, og Magisterbladets udsendte viftes flere gange venligt, men bestemt væk og finder først et sæde, da Konstantin Lassithiotakis, direktør for Teknisk-Merkantil Højskole på VIA University College, overlader sin stol til hende. En af erfaringerne, der drøftes på konferencen, er da netop også, at danske studerende har svært ved at tage imod udenlandske studerende, der ikke har været med på uddannelsen fra starten. Grupperne er dannet, og stolene er indtaget.

Røde ører
Problemet er tydeligt i en ny undersøgelse fra Danske Elever og Studerendes Kollegieråd i samarbejde med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Her fortæller internationale studerende i Danmark om forholdet til danske medstuderende i studiemiljøerne. Og selv om de internationale studerende ser fællesskabet med de danske studerende som en forudsætning for et vellykket studieforløb, så er det næsten hver tredje, der ikke har fået venner blandt de danske medstuderende på uddannelsen. Flere er utilfredse end tilfredse med antallet af nye danske venner på uddannelsen, og mens de danske studerende opleves som venlige og gode til sprog, så mangler de interesse for tættere kontakt med de internationale studerende og for at inddrage dem i det sociale liv på studiet og i fritiden. Og her må Magisterbladets udsendte slå blikket ned og skamfuldt tænke tilbage på egen studietid på RUC. Nej, ingen venner blandt internationale studerende, og nej, det var ikke rigtig værd at socialisere sig med dem, når man vidste, at de snart var væk igen. Måske et ubevidst fravalg, men alligevel nok til at give halvrøde ører.

De internationale studerendes oplevelse er da også et problem, alle deltagere i konferencen genkender og tager meget alvorligt. Nogle forsøger ved hjælp af forskellige initiativer at forbedre forholdene. Blandt andet VIA, hvor man fx på Campus Horsens gør meget ud af at samle uddannelse, forskning og boliger. Her er der 4.000 studerende – næsten halvdelen internationale – og det, at man studerer og lever samme sted, gavner studiemiljøet.

Hjælp og julehygge
På Professionshøjskolen Metropol i København får internationale studerende deres egen buddy, som hjælper dem til rette, og sociale aktiviteter viser dem forskellige sider af Danmark – fra folkekøkken til Frilandsmuseum og Folketing. Også Studenterhus Aarhus, som drives af 10.000 studentermedlemmer, har øje på modtagelsen af internationale studerende. Her arbejder danske og internationale studerende sammen om at lave arrangementer, og som direktør Anne Thorø Nielsen siger, så er det ikke et studenterhus for internationale studerende, men et internationalt studenterhus, hvilket betyder, at arrangementerne og muligheden for at blive frivillig også kommunikeres ud på engelsk – en lille detalje, mange glemmer. Derudover har man indledt et samarbejde med COWI og Aarhus Universitet om at skabe kontakt mellem danske familier og internationale studerende, for en stor del af den danske kultur ligger gemt i familiemønstrene. 20 medarbejdere fra COWI byder internationale ph.d.-studerende på middage, julehygge og hjælp med skattepapirer.

Men der kan arbejdes meget mere med gæstfriheden – ingen tvivl om det. Fra salen lyder det, at alle danske studerende på videregående uddannelser obligatorisk burde tage en del af deres uddannelse i udlandet, for det ville gøre dem langt bedre til selv at modtage internationale studerende i Danmark. På VIA har man gjort forsøg med obligatorisk udlandsophold på uddannelsen til eksportingeniør, men ministeriet stoppede det, da det viste sig at være ulovligt. I stedet bliver de studerende tidligt i uddannelsen bedt om at planlægge deres udlandsophold, og det betyder, at så godt som alle rejser ud.

Flere danske studerende i udlandet kan være en del af løsningen. Desværre er det en vej med mange bump, for processen med at få udlandsstudier i stand er lang og træg, er erfaringen. Men der er enighed om, at der kan gøres meget for at tage de internationale studerende i hånden i form af åbenhed, involvering og kommunikation. Ligesom denne artikel naturligvis burde være skrevet på engelsk. Sorry!

}