Dansk Magisterforening

Regeringen vil modernisere funktionærloven

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Tusinder af danske lønmodtagere er fortsat kun dækket af over 70 år gamle rettigheder i funktionærloven. De akademiske fagforeninger kræver fornyelse, og regeringen er parat til at modernisere.

Ingen løn til mænd under barsel. Ingen kompensation ved urimelige afskedigelser det første år i ansættelsen. Sådan lyder vilkårene for tusinder af lønmodtagere, som arbejder uden overenskomst på deres arbejdsplads. Blandt de akademiske fagforbunds 75.000 medlemmer på det private arbejdsmarked er kun knap 5.000 dækket af en kollektiv overenskomst. Resten må nøjes med minimumsrettighederne i funktionærloven, som stammer fra 1938.

En række af vilkårene i funktionærloven er ikke blevet ændret i årtier, som Magisterbladet skrev om for nu et år siden. Intet er sket. Men nu skal det være slut. De forældede vilkår i funktionærloven skal have en overhaling, så de bliver langt mere tidssvarende. Det mener de akademiske organisationer. DM’s formand, Ingrid Stage, sendte i midten af februar måned et brev til samtlige ordførere på Christiansborg inden for arbejdsmarked og ligestilling. I brevet opfordrer hun til handling.

“Langt de fleste af DM’s privatansatte har kun funktionærloven som beskyttelse, og loven halter ganske enkelt langt bag efter fx de offentlige overenskomster. Det gør den på en række afgørende områder som barsel og tryghed”, siger Ingrid Stage og pointerer, at mange privatansatte akademikere derfor er retsløse i deres første ansættelsesår.

“Vi kan ikke gøre ret meget i den slags sager. Og det kommer faktisk bag på mange, da den generelle opfattelse er, at man er sikret mod urimelig afskedigelse fra første dag”, siger Ingrid Stage.

Opgradering
Hos Akademikernes Centralorganisation (AC) kritiserer man funktionærloven for at være helt utidssvarende og på flere punkter helt ude af trit med de aktuelle arbejdsmarkedsvilkår, forklarer afdelingschef i AC Niels Lykke.

“Stort set al nettotilvækst for akademikere i fremtiden vil blive på det private arbejdsmarked. Det stiller den udfordring, at det skal være mindre usikkert at tage nyt arbejde i den private sektor. Der er alt for stor risiko i dag for at blive fyret usagligt de første måneder uden kompensation”, siger Niels Lykke.

Derfor foreslår de akademiske fagforeninger en opgradering af reglerne, som i dag først sikrer godtgørelse for urimelig afskedigelse efter et års ansættelse. Desuden bør godtgørelsesniveauet hæves. Og på barselsområdet vil akademikerne i loven have forældreorlov samt øremærket barsel til fædrene. Desuden bør funktionærloven sikre fuld løn til kvinderne i 4 uger før fødslen og 14 uger efter mod i dag kun at sikre halv løn til kvinder i denne periode og slet ikke sikre fædrene nogen som helst ret til lønnet barsel.

“Funktionærloven er primært en lov skrevet i 1930’erne. Der er i det store billede ikke gjort noget ved den ud over en række ændringer på grund af EU-direktiver. Dermed er retsgrundlaget i funktionærloven meget svagt, og derfor er der virkelig brug for en modernisering”, siger Niels Lykke og pointerer, at spændet mellem gode job dækket af overenskomster og job, som kun er dækket af funktionærloven, er blevet alt for stort.

“Vi ønsker blot et lidt højere bundniveau. Der er ikke mange akademikeroverenskomster på det private område, og derfor er der grund til at se på behandlingen af mennesker, så nyansættelse i det private ikke er forbundet med så høj usikkerhed som i dag, når det eksempelvis gælder afskedigelse og barsel”, siger Niels Lykke.

Vilkår ikke rimelige
Noget tyder på, at regeringen nu er parat til at imødekomme akademikernes ønsker. Samtlige regeringspartier udmelder i hvert fald til Magisterbladet, at de er klar til at modernisere funktionærloven.

“Både usaglige afskedigelser og bedre barselsforhold er bestemt noget, der ligger os på sinde. Vilkårene på disse områder i funktionærloven lyder ikke rimelige, så det er bestemt noget, vi vil kigge på for at forbedre forholdene for de funktionæransatte”, siger den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, og understreger, at der dog ikke bliver tale om at foretage ændringer uden at tage arbejdsmarkedets parter med på råd. Det bliver formentlig heller ikke til drøftelser under de kommende trepartsforhandlinger, men først senere på året, at der bliver lejlighed til at diskutere disse spørgsmål, medmindre de bringes op som krav under de kommende forhandlinger.

Også SF er enig i, at der er et behov for at modernisere funktionærloven. Samtidig kan der være behov for at foretage et eftersyn af den ansættelsesretslige lovgivning for andre lønmodtagergrupper – både det stigende antal atypisk ansatte som freelancere og projektansatte og de mange, der er ansat på funktionærlignende vilkår, forklarer finansordfører i SF Jonas Dahl.

“Både funktionærlovens bestemmelser om godtgørelse ved urimelig afskedigelse og barselsreglerne er eksempler på, at der er brug for en modernisering”, siger ­Jonas Dahl og understreger, at Folketinget let vil komme til at optræde som en elefant i en porcelænsbutik, hvis man bare ensidigt fra den ene dag til den anden ændrer drastisk på fx godtgørelsen for urimelig afskedigelse eller retten til løn under barsels- eller forældreorlov.

“Det vil betyde, at vi forærer nogle nye rettigheder til de funktionærer, der ikke er dækket af en overenskomst, mens funktionærerne med overenskomst risikerer at blive mødt med modkrav fra arbejdsgiverside ved næste overenskomst. Derfor skal moderniseringen drøftes med de overenskomstbærende organisationer på arbejdsmarkedet”, siger Jonas Dahl og pointerer som Leif Lahn Jensen, at hvis en eller flere af parterne på arbejdsmarkedet tager forslaget med til de kommende trepartsforhandlinger, vil SF være parat til at tage diskussionerne her.

De Radikale er ligesom de to andre regeringspartier indstillet på at modernisere funktionærloven, understreger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.

“Vi er meget positivt indstillet over for at kigge på en modernisering af funktionærloven. Vi har i dag en prøvetid på tre måneder, hvor virksomheden kan vurdere den enkelte medarbejder, men at man kan afskedige usagligt i op til et år uden kompensation, mener jeg er oplagt at få ændret”, siger han.

}