Det’ mit job: Lene Bjarke Skov
Lene Bjarke Skov, 45 år, Kulturkonsulent i Horsens Kommune
Du har en baggrund i musikvidenskab, og Horsens har markeret sig solidt på Danmarks musikalske landkort. Hvordan har du bidraget til den profil?
Jeg blev ansat, året efter at Bob Dylan havde spillet i Horsens, så det var et spændende sted og en spændende udvikling at dumpe ned i. Oprindeligt blev jeg ansat i en projektstilling på et kulturprojekt, som var en juleby, men da stillingen som kulturkonsulent blev ledig, og jeg var så heldig at få den, begyndte jeg for alvor at bringe min baggrund fra musikken i spil. Jeg er ansvarlig for den klassiske musikfestival Holmboe i Horsens, som jeg prøver at få til at sprælle lidt mere, end klassisk musik normalt gør. Så er jeg også tovholder på Spil Dansk Dagen og Dansens Dag i Horsens, som i løbet af årene er blevet ret store arrangementer. Endelig fungerer jeg også som kommunens børnekulturkonsulent, hvor det er mit ansvar at udbrede musik til børn. Ud over min akademiske uddannelse har jeg også taget den journalistiske tillægsuddannelse, og det er en kæphest for mig, at vi skal være rigtigt gode til at kommunikere. Så det kan være, det i virkeligheden er på det punkt, jeg for alvor har sat mit fingeraftryk på det renommé, som Horsens har i dag.
Horsens er kendt for at sprænge rammerne. Hvad er de største udfordringer i den forbindelse?
Horsens’ kulturelle brand forpligter, og det er en stor udfordring for os alle her i Kulturafdelingen at følge op på det. Derudover er det altid en udfordring, når der er spidsbelastningsperioder, som jeg har mange af – også i det her forår. Ud over Dansens Dag og min klassiske musikfestival er Horsens værtsby for Giro d’Italia den 7. maj, hvor 198 ryttere kommer til byen, og millioner af tv-seere kigger med. Vi har et EU-formandskab, der fra april til juni afholdes i Horsens, og som ventes at trække mange tusinde politikere med følge til. Og så har vi ikke mindst indvielsen af FÆNGSLET, det gamle statsfængsel, som bliver et unikt kulturelt fyrtårn for Horsens. Når jeg står midt i det, kan jeg godt savne tid til fordybelse, men i bund og grund trives jeg rigtigt godt med den form for travlhed – både personligt og omkring mig.
Du skal være medansvarlig for arrangementer og kommunikation på FÆNGSLET. Hvordan gør man et tidligere statsfængsel til en interessant oplevelse?
FÆNGSLET er uden tvivl noget af en supertanker at skubbe i gang, og det bliver det største, jeg har været med til her i Horsens. Men det er enormt spændende, for FÆNGSLET bliver ikke bare et nyt kultursted, det bliver nærmest et begreb. FÆNGSLET er en unik og autentisk ramme, hvor der ud over et enestående internationalt fængselsmuseum og udendørs koncerter også bliver plads til kreative virksomheder og en masse andre begivenheder. For Horsens er det noget helt særligt at få gjort FÆNGSLET til et dynamisk sted, for det var netop statsfængslet, der tilbage i 1970’erne var med til at give byen et lavt selvværd. Siden er der heldigvis opstået en stærk “vi løfter i flok-kultur”, hvor borgerne bakker op om de initiativer, der bliver sat i gang i byen, og det gør jo bare Horsens til et endnu mere inspirerende sted at arbejde.
På din arbejdsplads er der magistre med baggrund i både dramaturgi, musik, litteratur og kunsthistorie. Hvad betyder det i dagligdagen?
Hos os kan du godt risikere at komme til at sidde og planlægge cykelløb, selv om du er kunsthistoriker. Kulturafdelingen er en meget tværfaglig akademikerarbejdsplads, vi har for eksempel også ansat en økonom, en scient.pol. og en fra medievidenskab. Jeg opfatter det som en enorm luksus at have den bredde, som vi har, for der er altid en, som jeg kan spørge, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Som børnekulturkonsulent og som mor har jeg set en masse teaterforestillinger, men det gør mig ikke til dramaturg. Og på samme måde bliver mine kolleger jo heller ikke musikeksperter, selv om de har hørt en masse koncerter. Vi har hver især nogle spidskompetencer, som i bund og grund betyder, at det, vi lancerer, er enormt gennemtænkt, fordi vi tilsammen i kraft af tværfagligheden ser tingene fra rigtigt mange forskellige vinkler.
Hvordan får en kulturkonsulent nye idéer?
Vi er en arbejdsplads med en meget befrugtende kultur, og her er tværfagligheden igen en stor styrke. Jeg går måske og spekulerer på en vinkel på et arrangement, som jeg godt kunne tænke mig at få i kalenderen, og så kan jeg sparke døren ind til nogle af mine kolleger og bede om at låne deres hjerne i fem minutter. Og inden vi ser os om, har vi fået en eller anden skør idé. Det betyder meget for kreativiteten, at man har nogle at spille bold op ad, men ledelsesstilen er også vigtig. Det er lidt en floskel at tale om frihed under ansvar, men det dyrker vi virkelig her, og det er med til at understøtte det mod, som det også kræver at tænke vildt og stort og uden for rammen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være kommunal embedsmand i over 10 år, men jeg må sige, at i forhold til at vi sidder på et rådhus, er vi en meget kreativ arbejdsplads. Og vi er i øvrigt også den afdeling, der har suverænt mest julepynt.
Jeg blev ansat, året efter at Bob Dylan havde spillet i Horsens, så det var et spændende sted og en spændende udvikling at dumpe ned i. Oprindeligt blev jeg ansat i en projektstilling på et kulturprojekt, som var en juleby, men da stillingen som kulturkonsulent blev ledig, og jeg var så heldig at få den, begyndte jeg for alvor at bringe min baggrund fra musikken i spil. Jeg er ansvarlig for den klassiske musikfestival Holmboe i Horsens, som jeg prøver at få til at sprælle lidt mere, end klassisk musik normalt gør. Så er jeg også tovholder på Spil Dansk Dagen og Dansens Dag i Horsens, som i løbet af årene er blevet ret store arrangementer. Endelig fungerer jeg også som kommunens børnekulturkonsulent, hvor det er mit ansvar at udbrede musik til børn. Ud over min akademiske uddannelse har jeg også taget den journalistiske tillægsuddannelse, og det er en kæphest for mig, at vi skal være rigtigt gode til at kommunikere. Så det kan være, det i virkeligheden er på det punkt, jeg for alvor har sat mit fingeraftryk på det renommé, som Horsens har i dag.
Horsens er kendt for at sprænge rammerne. Hvad er de største udfordringer i den forbindelse?
Horsens’ kulturelle brand forpligter, og det er en stor udfordring for os alle her i Kulturafdelingen at følge op på det. Derudover er det altid en udfordring, når der er spidsbelastningsperioder, som jeg har mange af – også i det her forår. Ud over Dansens Dag og min klassiske musikfestival er Horsens værtsby for Giro d’Italia den 7. maj, hvor 198 ryttere kommer til byen, og millioner af tv-seere kigger med. Vi har et EU-formandskab, der fra april til juni afholdes i Horsens, og som ventes at trække mange tusinde politikere med følge til. Og så har vi ikke mindst indvielsen af FÆNGSLET, det gamle statsfængsel, som bliver et unikt kulturelt fyrtårn for Horsens. Når jeg står midt i det, kan jeg godt savne tid til fordybelse, men i bund og grund trives jeg rigtigt godt med den form for travlhed – både personligt og omkring mig.
Du skal være medansvarlig for arrangementer og kommunikation på FÆNGSLET. Hvordan gør man et tidligere statsfængsel til en interessant oplevelse?
FÆNGSLET er uden tvivl noget af en supertanker at skubbe i gang, og det bliver det største, jeg har været med til her i Horsens. Men det er enormt spændende, for FÆNGSLET bliver ikke bare et nyt kultursted, det bliver nærmest et begreb. FÆNGSLET er en unik og autentisk ramme, hvor der ud over et enestående internationalt fængselsmuseum og udendørs koncerter også bliver plads til kreative virksomheder og en masse andre begivenheder. For Horsens er det noget helt særligt at få gjort FÆNGSLET til et dynamisk sted, for det var netop statsfængslet, der tilbage i 1970’erne var med til at give byen et lavt selvværd. Siden er der heldigvis opstået en stærk “vi løfter i flok-kultur”, hvor borgerne bakker op om de initiativer, der bliver sat i gang i byen, og det gør jo bare Horsens til et endnu mere inspirerende sted at arbejde.
På din arbejdsplads er der magistre med baggrund i både dramaturgi, musik, litteratur og kunsthistorie. Hvad betyder det i dagligdagen?
Hos os kan du godt risikere at komme til at sidde og planlægge cykelløb, selv om du er kunsthistoriker. Kulturafdelingen er en meget tværfaglig akademikerarbejdsplads, vi har for eksempel også ansat en økonom, en scient.pol. og en fra medievidenskab. Jeg opfatter det som en enorm luksus at have den bredde, som vi har, for der er altid en, som jeg kan spørge, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Som børnekulturkonsulent og som mor har jeg set en masse teaterforestillinger, men det gør mig ikke til dramaturg. Og på samme måde bliver mine kolleger jo heller ikke musikeksperter, selv om de har hørt en masse koncerter. Vi har hver især nogle spidskompetencer, som i bund og grund betyder, at det, vi lancerer, er enormt gennemtænkt, fordi vi tilsammen i kraft af tværfagligheden ser tingene fra rigtigt mange forskellige vinkler.
Hvordan får en kulturkonsulent nye idéer?
Vi er en arbejdsplads med en meget befrugtende kultur, og her er tværfagligheden igen en stor styrke. Jeg går måske og spekulerer på en vinkel på et arrangement, som jeg godt kunne tænke mig at få i kalenderen, og så kan jeg sparke døren ind til nogle af mine kolleger og bede om at låne deres hjerne i fem minutter. Og inden vi ser os om, har vi fået en eller anden skør idé. Det betyder meget for kreativiteten, at man har nogle at spille bold op ad, men ledelsesstilen er også vigtig. Det er lidt en floskel at tale om frihed under ansvar, men det dyrker vi virkelig her, og det er med til at understøtte det mod, som det også kræver at tænke vildt og stort og uden for rammen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være kommunal embedsmand i over 10 år, men jeg må sige, at i forhold til at vi sidder på et rådhus, er vi en meget kreativ arbejdsplads. Og vi er i øvrigt også den afdeling, der har suverænt mest julepynt.
