“Dejligt at få erfaring – dårligt at arbejde gratis”

Den bliver kaldt maskeret gratisarbejde. Ordet urimelig bliver også brugt, fordi man høvler af sin ret til dagpenge, samtidig med at man hver dag står op og går på arbejde. Løntilskudsordningen er udskældt og jævnligt til debat, og Magisterbladets nye undersøgelse giver da også ammunition til kritikken. Mange magistre oplever brudte løfter om efterfølgende ansættelser, og arbejdsgiverne lever langtfra altid op til reglerne om, at opgaverne skal være nye. Samtidig kan magistre ansat med løntilskud føle sig klemt, fordi de som ledige skal overholde en række krav om blandt andet jobsøgning. Men vurderingerne er langtfra kun negative, og for mange magistre er jobbet med løntilskud en god oplevelse, som giver uvurderlig erfaring og arbejde efterfølgende.

Lidt over halvdelen af magistrene i undersøgelsen – 54 procent – får et job på almindelige vilkår samme sted, som de var i job med løntilskud. 63 procent mener, at løntilskuddet i høj grad bidrog til, at de kom i job, og 24 procent vurderer, at det i nogen grad bidrog til det efterfølgende job.

Som en cand.mag. siger: “Erfaringerne og de nyudviklede kompetencer gjorde en stor forskel i min jobsøgning, og efter at jeg var blevet ansat i løntilskudsstillingen, begyndte jeg pludselig at komme til samtaler, når jeg sendte ansøgninger ud”.

En anden cand.mag. fik også en direkte gevinst: “Løntilskud gav mig mulighed for at søge internt opslåede stillinger. Dette var altafgørende for, at jeg senere fik en stilling”.

Svære rammer
Mange af magistrene er på forhånd positivt stemt over for muligheden for at komme i job med løntilskud. 68 procent har selv ønsket en løntilskudsansættelse, og kun to procent er udelukkende kommet i løntilskud, fordi jobcentret krævede det. 80 procent finder da også selv jobbet med løntilskud, og nogle oplever ligefrem, at det kan være svært at få lov. Som en fortæller: “Jeg fandt og søgte selv mit løntilskudsjob – og skulle selv presse på for at få lov til det i forhold til anden aktør, som ikke fandt jobbet interessant”.

Der er forskellige beskrivelser af, hvorfor man som ledig gerne vil ansættes med løntilskud: “Dejligt at komme ud og få erfaring”. “Det var godt at have noget at stå op til hver dag”. “Eget ønske i mangel af bedre”. “Det var ikke umiddelbart mit ønske, men det var et godt opslag, som jeg så muligheder i og valgte dermed at se det som en investering”. “Det var en måde at komme ind i virksomheden på. Helst ville man nok have været fri, men det var lettere at få en fod indenfor”.

Men selv om hovedparten er glade for erfaringerne, som løntilskudsjobbet giver, så er oplevelsen af rammerne en anden. Som en cand.mag. beskriver: “Jeg oplevede min tid i løntilskud som meget dobbeltsidet. På den ene side var det rigtig dejligt at få en hverdag med et interessant indhold, gode kolleger, faglige udfordringer osv. Men på den anden side var det rigtig hårdt. Hårdt ikke at føle sig ligeværdig med kollegerne, hårdt ikke at blive “talt med” i afdelingen, fx på fødselsdagslister, hårdt samtidig at skulle bidrage på lige fod med alle andre til fx gavekassen, morgenmadsordning osv. Det var anstrengende at blive konfronteret med sin status, hver gang man deltog i møder og blev præsenteret af andre”.

Et andet gennemgående kritikpunkt er, at man gerne vil give den hele armen på den nye arbejdsplads og har travlt med at sætte sig ind i nye områder, men alligevel også er nødt til at søge job og lægge en indsats i det. Som en siger i undersøgelsen: “Det var megahårdt at skulle varetage både job og jobsøgning – kravene til jobsøgning og det at stå til rådighed ændres ikke med et løntilskudsjob og var i sidste ende ved at køre mig helt ned. Men stedet var fantastisk”. En anden beskriver samme dilemma: “Det var hårdt både at være af sted 30 timer om ugen OG skulle søge job. Derfor blev det mest til de to ugentlige pligtansøgninger og ikke så meget til uopfordrede ansøgninger eller dyrkning af mit netværk”.

Bryder reglerne
Men også arbejdsgiverne får kritik i undersøgelsen. Reglerne siger, at medarbejdere ansat med løntilskud skal løse opgaver, der ellers ikke bliver løst, og ansættelserne skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte på arbejdspladsen. Men det er mere reglen end undtagelsen, at magistre i løntilskud sættes til at løse eksisterende opgaver, og i nogle tilfælde er det endda så tydeligt, at et vikariat for en fastansat varetages af en i løntilskud. En fjerdedel af magistrene, der har været i løntilskud, angiver da også, at de overvejende laver eksisterende opgaver. Som en beskriver det: “Jeg har været i løntilskud to gange (en gang offentligt og en gang privat) og oplever begge gange, at der bliver ansat folk i løntilskud som erstatning for folk på almindelige vilkår”.

En anden oplever helt konkret, at hun er billig arbejdskraft, der skal løse eksisterende opgaver: “Jeg overtog stillingen fra en fastansat, der tog på barsel, og følte mig snydt over ikke at få løn i en stilling, hvor den, som tidligere varetog stillingen, fik fast løn”.

Og som flere beskriver, så er det tydeligt, at de i løntilskuddet udfører helt nødvendige opgaver: “Jeg var glad for at få tilbudt tre måneders projektansættelse efter mit løntilskudsjob, men efterfølgende var der kun mulighed for at blive ansat i nogle få timer om ugen over en periode på 4 måneder. Herefter gik jeg igen ledig, indtil jeg atter kom i løntilskudsjob samme sted. Det burde jo egentlig ikke kunne lade sig gøre. For der er jo en reel stilling. Men den bliver jo konstant varetaget af en ny medarbejder i løntilskudsjob”.

Hvorfor arbejdsgiverne vælger at lukke huller med folk i løntilskud, er helt oplagt, mener denne magister: “Jeg arbejdede som AC-fuldmægtig og fyldte en hel eksisterende stilling for en, som var på barsel. Dermed sparede bedriften en masse penge”.

Foden indenfor
Halvdelen af alle i løntilskud er ansat 3-6 måneder, og hver femte er ansat lige omkring et år. En hel del forlader jobbet før tid til fordel for et job på almindelige vilkår – enten midlertidigt eller fast. Som en af mange beskriver det i undersøgelsen: “Jeg nåede at være i løntilskud i tre uger, da jeg fik ordinært job”.

Nogle oplever også, at deres løntilskudsjob bliver lavet om til et ordinært job samme sted før løntilskuddets udløb. Enten fordi der opstår et hul, som skal udfyldes, eller – som denne magister oplevede – at arbejdsgiveren kunne presses:

“Løntilskudsstillingen skulle have løbet seks måneder med mulighed for forlængelse til et år, men efter et par måneder fik jeg andre jobtilbud, og min chef blev derfor stillet over for valget at ansætte mig på almindelige vilkår eller at lade mig gå. Jeg blev ansat på almindelige vilkår i en tidsbegrænset stilling, der efter at være forlænget et par gange blev til en ordinær fastansættelse, som jeg er i i dag”. Mange oplever med andre ord, at når de først har fået foden indenfor og har vist, hvad de kan bidrage med, så er ansættelsen hjemme.

Men heller ikke dette billede er entydigt, for der er også arbejdsgivere, der lokker med faste ansættelser på almindelige vilkår til gengæld for en periode i løntilskud. Men når løntilskuddet udløber, er løfterne pludselig glemt. Som en cand.mag. oplevede det: “De lokkede mig med, at jeg måske kunne få et vikariat på sigt, hvis jeg bare ville være på løntilskud i et helt år. Jeg havde heldigvis kun sagt ja til 3 måneder, hvorefter jeg fik et andet lønnet vikariat på en anden arbejdsplads efter 2 måneder. Og godt var det, at jeg fik et ordentlig andet job, for bedriften fyrede 50 medarbejdere den samme uge, jeg stoppede – så jeg ville aldrig have fået en ordentlig løn og stilling der”.

En cand.pæd. beskriver en lignende oplevelse: “Jeg har overordnet set været tilfreds med løntilskuddet. Dog mistede jeg meget for arbejdspladsen, da jeg ikke blev kaldt til samtale på en stilling, som jeg havde kompetencer til. Først havde jeg fået at vide, at jeg skulle til samtale, men det endte ikke med det”.

En del af magistrene i undersøgelsen har været i to eller tre job med løntilskud, og oplevelserne er ofte meget forskellige fra ansættelse til ansættelse, hvilket tyder på, at kvaliteten og effekten af løntilskuddet i høj grad afhænger af, hvordan arbejdsgiveren får tilrettelagt forløbet.

Som en uddyber i undersøgelsen: “Det første sted overtog jeg arbejdsopgaver fra tidligere ansatte i løntilskud. Det samme gjorde sig gældende efter min ansættelse – at en anden overtog mine arbejdsfunktioner. I anden løntilskudsstilling var alle mine arbejdsopgaver nyoprettet og fulgte fuldstændig bogen. Her har jeg også været med til at sætte mit eget præg på min ansættelse”.

En anden har også oplevet, at løntilskudsstillinger langtfra er en ensartet oplevelse: “Jeg har været ansat med løntilskud to gange. Første gang følte jeg ikke, at min indsats blev værdsat, eller at der var tid til at give mig feedback på det arbejde, jeg udførte. Anden gang var en bedre oplevelse. Jeg følte virkelig, at jeg bidrog med noget værdifuldt, men ærgrede mig stadig over, at jeg ikke fik en normal løn og optjente dagpengeret under ansættelsen”.

Søgte almindeligt job
Fire ud af fem finder som sagt selv deres løntilskudsjob. Resten bliver enten kontaktet af virksomheden, eller anden aktør finder jobbet til dem. Nogle få oplever at søge en stilling på almindelige vilkår, hvorefter de bliver ansat i nogle måneder med løntilskud for at blive “lært op”. Som en siger: “Min kommende arbejdsgiver ansatte mig i løntilskud med henblik på at give mig erfaring inden for mit kommende arbejdsområde”. Eller som en anden oplevede: “Jobbet var et almindeligt job, hvor de bare brugte løntilskuddet de første tre måneder til at begrænse udgifterne. Det var hele tiden meningen, at jobbet skulle være et “almindeligt” job”.

Men selv om mange er ivrige efter at komme i løntilskud, oplever især nogle af de unge dimittender, at de ikke har haft en reel mulighed for selv at få fodfæste på arbejdsmarkedet, før de kommer i løntilskudsjob, og at de sagtens havde kunnet klare sig uden. Er man under 30 år, har man nemlig ret og pligt til at blive aktiveret senest efter tre måneders ledighed. En beskriver, hvordan hun selv var ret tæt på at få et job gennem en kontakt, men at det blev spoleret af løntilskudsjobbet: “Det var et tiltag, som på daværende tidspunkt på ingen måde føltes nødvendigt for mig – jeg oplevede det nærmest som sygeliggørende – og på mange punkter satte det flere processer i stå, snarere end at det åbnede for nye muligheder. Som 28-årig har man efter tre måneder ikke et problem, man har bare ikke et job”.