Dansk Magisterforening

Das Google-Institut

Mathias Irminger Sonne
Del artikel:

Ved det traditionsrige Humboldt-universitet i Berlin er der åbnet et institut for internet og samfund. Sponsoren bag projektet er ingen ringere end den amerikanske internetgigant Google. Instituttets ledelse hævder at have fuld forskningsfrihed.

Uanset om du har en hverdag fuld af e-mails, om du bruger din smartphone som bykort, eller om du sammenligner priser på nettet, før du handler, så tager du mere eller mindre bevidst del i den voldsomme revolution, som internettet har udløst. En smule teknologi har på under en generation ændret vores sociale omgangsformer, vores politiske processer og vores offentlighedsbegreber radikalt, og hverken mediebilledet, forskningslandskabet eller markedet for varer og serviceydelser kommer nogensinde til at se ud, som det gjorde før internettets sejrsmarch.

“I virkeligheden kunne man undre sig over, hvorfor ikke alle universiteter driver et tværfagligt institut, der analyserer de markante ændringer i forholdet mellem internet og samfund i bred forstand”, siger professor Ingolf Pernice, leder af det spritny Institut für Internet und Gesellschaft under Humboldt-universitetets juridiske fakultet.

“Det er selvsagt et meget dynamisk – og meget vigtigt – forskningsfelt”, siger han og kigger med stolthed rundt i det lyse lokale, hvor et dusin forskere med bl.a. en humanistisk, sociologisk, informatik- og jurabaggrund for de flestes vedkommende skal bedrive forskning på deltid ved siden af forskningen på deres respektive fag.

Tagselvbord
Instituttets fokus vil især ligge på alle de følgevirkninger, som internettets udvikling har på lovgivningen, samt på den politiske regulering af internettet på globalt plan ud fra en socialvidenskabelig vinkel, fortæller Ingolf Pernice. Her står databeskyttelse, ophavsrettigheder og tilgængelighed centralt. En anden tilgangsvinkel vil med udgangspunkt i hele samfundet undersøge det ændrede mediebillede og brugen af nettet, samt hvordan det har ændret offentlighedsbegreber og politiske processer. Og endelig skal der forskes i teknisk innovation og markedsforhold.

Det lyder som et sandt tagselvbord for netinteresserede forskere i alle afskygninger. Det er det på sin vis også, for indtil videre er hele herligheden betalt af Google. I en opstartsfase på tre år er instituttet blevet tildelt 34 millioner kroner, men både fra instituttets og Googles side har man flittigt formidlet, at forskning og finansiering foregår adskilt. Internetkoncernen vil således hverken få indflydelse på brugen af startbevillingen eller direkte adgang til forskningsprocesserne. “Selv forskningsevalueringen er sikret mod indgreb fra sponsoren”, forsikrer Ingolf Pernice og demonstrerer med et himmelvendt blik en smule ærgrelse over, at instituttet i folkemunde allerede er døbt “das Google-Institut”.

German Angst og imagepleje
I Tyskland er sponseret forskning og forskningsstiftelser endnu mere udbredt end i Danmark. Alligevel har et forskningssponsorat sjældent vakt så meget opsigt som Googles engagement ved institut for internet og samfund. Det har sin grund i den verdensberømte “German Angst”, der i internettets tidsalder har vist sig som en frygt for ukontrolleret indsamling af og omgang med personfølsomme data. I Tyskland har især Google stået for skud med programmer som Google Street View, men også Facebooks programmer til automatisk ansigtsgenkendelse har oplevet en proteststorm af helt andre dimensioner, end vi kender dem i Danmark.

“Der er en meget stor sensibilitet i forhold til datasikkerhed i Tyskland”, fastslår Ingolf Pernice og henviser til, at det har en sammenhæng med tyskernes smertelige erfaringer med totalitarisme fra Det 3. Rige til Østtysklands hemmelige politi, Stasi.

Dette faktum gør ikke Google mindre interesseret i at forstå det tyske marked, indrømmer professoren.

“Fra Googles side tror jeg dog ikke, motivationen for sponsoratet ligger så meget i bruger- og markedsanalyser som i imagepleje”, siger han. “Selvfølgelig er der en interesse bag – man får jo ikke flere millioner euro foræret bare sådan. Vi har i Tyskland de seneste årtier nok haft en noget snæversynet opfattelse af, at alle former for forskning med et defineret perspektiv partout er af det onde. Men så længe vi har en konstruktion, der sikrer uafhængig forskning, kan man jo også vende den om og sige, at vi udnytter Google”, lyder det fra juraprofessoren.

Resultater og ­overlevelse
Med pressede budgetter og konstant dyrere og mere dynamisk forskning går sponsorudviklingen samme vej i hele den internationale universitetsverden. Det er ikke nødvendigvist slemt, mener Sune Auken, lektor ved Københavns Universitet og ivrig universitetspolitisk debattør. “Fagligheden kan absolut vinde ved ekstern finansiering, og selvfølgelig kan der skabes konstruktioner, hvor forskningsfriheden faktisk sikres”.

Alligevel bør man værne godt om universiteternes rolle som uafhængig videns-skaber, mener han og påpeger to hovedproblemer ved privat sponseret forskning: “For det første er inddragelsen af eksterne midler ofte et succeskriterium, som optræder i universiteternes fordringer til forskerne. De skal samle så og så mange eksterne kroner ind per år. Det medfører, at forskerne allerede i definitionen af deres projekter bliver nødt til at skære de faglige aktiviteter til, så de er lækre eller i hvert fald spiselige for den eksterne partner. For det andet er forskerne ved ekstern finansiering heller ikke uafhængige i selve forskningsprocessen, men tenderer til at tage hensyn til sponsorernes interesser”.

For Humboldt-instituttets vedkommende ser problemet umiddelbart ud til at være tacklet med den skarpe opdeling mellem forskning og finansiering. Mere tvivlsomt er det, om instituttet mod slutningen af den treårige bevilling ikke alligevel vil vise velvilje i forskningsresultaterne i forhold til sponsorens kommercielle interesser. Det tror Ingolf Pernice ikke: “Hvis vi må lukke og slukke efter den treårige opstartsfase, som Google har finansieret, så er det, enten fordi vi ikke er slået igennem eller er overflødige. I så fald skal vi nok finde på noget andet at lave”.

}