Danske deltidsiværksættere diskrimineres

I Sverige og Norge starter virksomheder med høj vækst ofte som deltidsvirksomheder, som vokser sig store og succesrige. Men i Danmark blokerer regler og lovgivning for, at nye iværksættere forsøger at realisere drømmen om at starte egen virksomhed på deltid. Der er simpelthen for mange risici forbundet med at starte som deltidsiværksætter. Det fastslår professor på Handelshøjskolen i København (CBS) Mette Mønsted, som står bag en analyse for et fælles nordisk projekt blandt de akademiske organisationer om, hvad der driver og forhindrer akademikeres virksomheder i at skabe vækst.

“Det ser ud, som om deltidsiværksættere i Danmark bliver diskrimineret vældig, vældig hårdt i forhold til andre arbejdstagere i de andre nordiske lande, når det gælder regler om barsel og dagpenge. Deltidsiværksættere betragtes herhjemme nærmest som kombinationsmisbrugere, som både er lønmodtagere og driver selvstændig virksomhed”, siger Mette Mønsted, som fremlagde konklusionerne fra analysen på en konference i Stockholm i januar.

“Danske iværksættere, som vil forsøge at bygge noget op ved siden af deres job, straffer vi, fordi de mister retten til dagpenge, hvis virksomheden lukker igen. De har heller ingen ret til barselsdagpenge, hvis de ønsker at få børn. Sådan er forholdene ikke for iværksættere i Norge og Sverige”, siger Mette Mønsted.

I både Sverige og Norge starter langt flere akademikere op som iværksættere på deltid end i Danmark. I Norge startede eksempelvis 54 procent af virksomhederne som deltidsvirksomheder. I Danmark er 75 procent af alle virksomheder ifølge analysen derimod startet på fuldtid. Det hænger dog ifølge Mette Mønsted blandt andet sammen med forskellighed i måden at registrere på i Danmark og i de andre lande. Herhjemme er der nemlig et aktivitetskrav, hvor en virksomhed skal have udbetalt et halvt års løn, før den bliver registreret, og det kan betyde, at mange virksomheder ikke registreres. Men den store forskel på Danmark og vores nabolande hænger også sammen med, at reglerne for deltidsiværksættere i Danmark er for besværlige, hvis eksempelvis ledige og nyuddannede ønsker at starte egen virksomhed eller gå på barsel.

Nul barsel
I Danmark har selvstændige i dag kun mulighed for at få barselsdagpenge af kommunen, hvis de ikke beskæftiger sig med deres virksomhed i op til et år. Og vil ledige starte en virksomhed på deltid for på den måde at komme ud af arbejdsløsheden – så er det faktisk et problem. Man kan kun få tilladelse til en selvstændig bibeskæftigelse, hvis det er meningen, at man skal have den ved siden af et lønarbejde på fuld tid, og det må ikke være intentionen med en selvstændig bibeskæftigelse, at den på sigt måske kan blive til en hovedbeskæftigelse. Derfor skal man også kunne sandsynliggøre, at alt arbejde i virksomheden kan lægges uden for almindelig arbejdstid (efter kl. 17 på hverdage og i weekenden). Det pointerer Lene Jørgensen, som er konsulent i Magistrenes A-kasse (MA).

“Det vil derfor fx ikke kunne lade sig gøre at drive en normal butik, for ens virksomhed må ikke have faste åbningstider i dagtimerne. Mange vil gerne udbyde foredrag, undervisning eller konsulentbistand. Men det kan kun lade sig gøre, hvis arbejdet til hver en tid kan flyttes til et tidspunkt uden for almindelig arbejdstid, og det kan ofte være et problem. Man skal søge job og kunne aktiveres på fuld tid i dagtimerne”, siger Lene Jørgensen.

Hun mener, at de danske regler forhindrer mange ledige i at starte virksomhed. Arbejdsmarkedet ser desuden helt anderledes ud i dag, end da reglerne blev lavet for flere årtier siden. Og at reglerne ikke er blevet fornyet, går både ud over iværksættere og arbejdsgivere, som med de eksisterende regler ofte vil afholde sig fra at hyre iværksættere og freelancere ind på denne måde.

“På den ene side opfordrer politikerne danskerne til at starte nye virksomheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser, og på den side har de skabt et regelsæt, der gør det meget svært for ledige at skabe sig et forsørgelsesgrundlag ved at gøre netop dette. Man burde tage området op og se på det med helt friske øjne”, foreslår Lene Jørgensen.

Forældet syn
Ifølge Karen Noeberg, som er formand for DM’s sektion for selvstændige og freelancere, er den danske lovgivning et udtryk for et forældet syn på vores arbejdsmarked, som allerede er under stor forandring. Karen Noeberg er selvstændig erhvervsdrivende og pointerer, at mange iværksættere og freelancere i fremtiden vil blive hyret til projekter af kortere varighed som fakturabaseret arbejde, og det skal systemet støtte op om. Det gør det ikke i dag. 

“Lovgivningen mangler at følge med. Den skal give incitamenter til at ville starte selvstændig virksomhed. Det handler ikke bare om lønmodtager- og arbejdsgiverforhold længere, men også om virksomhed til virksomhed og projekt til projekt. Der er alt for meget mistro og kontrol i systemet i dag”, siger Karen Noeberg og uddyber:

“Der bliver færre og færre stillinger, hvor man i fremtiden kan regne med et fejre sit 40-års-jubilæum. Mange flere bliver i dag projektansatte, men det er alt for svært at glide ind og ud af arbejdsforhold som freelancer eller selvstændig, uden at man bliver straffet af a-kassen, hvis det ikke går. Der skal være incitamenter til, at man tør starte noget op. Det er der ikke i dag”.