En ny tradition er født

Det var, med DM-formand Ingrid Stages ord, “en hyldest til viden inden for alle felter af menneskelig erkendelse”, der en pibende kold og våd januarlørdag tog form af et vidt forgrenet og vildt sprudlende foredragsmaraton i Den Sorte Diamant ved havnefronten midt i København.

En stopfuld Dronningesal med 450 deltagere var med i samfulde 13 timer fra start til slut, da DM, Ræson og Det Kongelige Bibliotek indbød til den første vidensfestival af sin art.

Debattør og redaktør af Ræson Clement Kjersgaard kommenterede, udspurgte og udfordrede perlerækken af oplægsholdere, der formidlede nyt fra litteraturens, journalistikkens, samfundskritikkens, kulturens, økonomiens og naturvidenskabernes verden. 17 foredrag, der emnemæssigt spændte fra klimadebat, vestens vigende plads på verdensscenen og den nyeste forskning i Platon over kvinder i dansk poesi og konsekvenserne for mennesket af en øget genetisk kortlægning til jagten på Higgs’ partikel i Cern til den udemokratiske fødekæde i landets øverste magtboble. På alle måder en højtravende intellektuel tour de force i skarp kontrast til dagens andet mere folkelige tilbud, Melodi Grand Prix.

Tid til vidensbaseret debat
Begivenheden appellerede til både unge og gamle, lidt flere kvinder end mænd og, ikke mindst, til mange magistre, som ikke ellers er i tæt kontakt til deres fagforening. Knap 100 DM-medlemmer havde takket ja til en billet til halv pris, endnu flere ville gerne have været til stede – og også på scenen var magistrene stærkt repræsenteret. Omstændigheder, der blev kommenteret af Ingrid Stage i hendes velkomsttale i Diamanten.

“Det er godt at vide noget. Og det er godt at være sammen med folk, der ved noget. Og det er et privilegium af de helt store at være formand for DM, for i vores medlemskreds findes der mange skarpe hjerner og kloge hoveder af enhver slags. Desværre er tiden altid for knap til en rigtig vidensbaseret debat i medierne, derfor har vi brug for et andet forum og en anden form end den dagsaktuelle debatform”, sagde Ingrid Stage.

Af netop de grunde er det også allerede besluttet, at DM, Ræson og Det Kongelige Bibliotek vil gøre vidensfestivalen til en årligt tilbagevendende tradition.

Tilbagemeldingerne til DM fra deltagerne var, at det var en både opløftende, inspirerende og dejlig, dejlig dag! Der var kun en enkelt sten i skoen. Kun fire af dagens oplægsholdere var kvinder. Sådan bliver det ikke til næste år, lover Ingrid Stage.

MAGT OG MEDIER

“Den magtboble, som politikere, mediefolk og embedsmænd bevæger sig inden for, er et helt lavpraktisk og meget kræmmeragtigt univers. Det er en lukket børs, hvor mennesker har handelsrelationer, er gensidigt afhængige af hinanden og køber og sælger informationer og oplysninger. Når folk den ene dag arbejder som magtundersøgende, kritiske journalister på et uafhængigt dagblad og den næste dag bliver sat til at lede det strategiske pressearbejde i et politisk parti, så indgår de alliancer, som demokratisk set er ekstremt usunde. Og situationen bliver kun værre af, at der også er store penge på højkant i de der jobtransaktioner”.
Christoffer Guldbrandsen, dokumentarfilmsinstruktør

DEN BLINDE TRO PÅ VÆKST

“Underklasse og arbejderklasse er ikke længere en og samme ting. Og gabet ned til den uproduktive underklasse bliver større, fordi regeringen er solidarisk med den produktive arbejderklasse, som skal have bedre rettigheder og større økonomisk frihed. Man kunne høre det i Helle Thornings nytårstale, som var den klassiske beretning om generationers opstigning fra små kår til storhed og velfærdsstatens uvurderlige rolle i den bevægelse. Også beskæftigelsesministeren har støvet den gamle sang af: Kræv din ret, og gør din pligt! Alligevel peger al lovgivning i modsat retning og svækker velfærdsstaten. Det skyldes ikke mindst, at der under retorikken ligger den målsætning, at vi skal have øget vækst. Jeg kan nogle gange undre mig over den blinde løben efter kinesernes og andre landes buldrende vækstrater, som om de i sig selv er et ideal. Vi glemmer i den sammenhæng at tale med hinanden om, hvori det gode liv egentlig består”. 
Rune Lykkeberg, debattør og redaktør på Dagbladet Information

MAGT OG HIPPIER

“Nogle synes, jeg begik en af sidste års største spinsucceser ved, op til min bogudgivelse, at hævde, at uden hippieoprøret havde vi ikke haft det samfund, vi kender i dag. I betragtning af, hvad der i øvrigt kom frem af politiske skandaler og cover-ups sidste år, er det nok lovlig flot at tildele mig den ære. Jeg vil dog gerne stå ved min påstand om hippiernes betydning. Opgøret med autoriteterne startede med den periode, der gik fra the summer of love i 1967 frem til Thylejren i 1970. Godt nok var autoriteterne også ofte selv parate til at falde, både når det gjaldt forholdet mellem kønnene og mellem børn og forældre, eller når det gjaldt balancen mellem studerende og deres lærere, men faldet blev ikke desto mindre udløst af hippie­bevægelsen og først for alvor udtrykt og udlevet af hippierne”.
Peter Øvig Knudsen, forfatter og journalist

INTET

“Kan man læse for mange bøger? Erkendelse kan man vel aldrig få for meget af, og jeg kan også godt lide at læse dårlige bøger nogle gange. Jeg bliver vakt, og det kan virke inspirerende. Der er til gengæld også visse fremragende forfatterskaber, man kan vokse fra. De bliver en slags missed opportunity, fordi de skulle have været læst, mens man var ung og helt åben. Kvalitet opstår i vekselvirkning med den rette modtager. Jeg tror, vi er på vej ind i en historisk overgangsfase efter et årti, som har været præget af finansielt og militært overmod. Teknologien, der gør, at vi er simultane med folk overalt på planeten, får måske også en betydning. Det kan dog være vanskeligt at læse sin egen samtid. Tag bare Ludvig d. 16., der i Paris skrev et enkelt ord i sin dagbog: “Intet”. Notatet stammer fra samme dag, som revolutionen startede lige uden for hans vinduer”.
Suzanne Brøgger, forfatter

ARV, MILJØ OG MENNESKETS FRIE VILJE

“Den menneskelige arvemasse blev kortlagt første gang i 2001. I årene frem til nu har opgaven med at afkode dna-strukturen været en dyr, dyr affære, men prisudviklingen går hurtigt mod bunden. Således tilbyder et amerikansk firma i dag at kortlægge en persons arvemasse på et døgn for 1.000 dollars. Den udvikling har nogle implikationer, vi kun kan ane omridset af. For ud over at få afdækket sygdomsrisici kan man efterhånden også begynde at tegne en psykologisk profil af den enkeltes mentale habitus, intelligens og evner. Der er uhyggeligt meget genetik i vores personlighed. Den viden vil revolutionere hele diskussionen om arv, miljø og menneskets frie vilje, fordi den biologiske ballast bliver tegnet helt tydeligt. Konkret kan det fx få indflydelse på politiske krav til, hvor mange på en årgang der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Måske har de ikke de biologiske forudsætninger”.
Lone Frank, videnskabsjournalist og forfatter

EUROPA UDFORDRET AF GÆLD, MINUSVÆKST OG GAMLE
“Vores velfærdssamfund blev opbygget i en periode med betydeligt økonomisk overskud og en ubegrænset adgang til energiressourcer. Hvor der i 50’erne var to milliarder mennesker på kloden, er der i dag syv, og Europas befolkning udgør mindre end en tiendedel af verdens samlede antal hoveder. Samtidig med at Europa kæmper med en aldrende befolkning, en vækst, der står i minus, og en enorm gæld, befinder vi os i et globalt konkurrencekapløb med regioner, der både har høj vækst, lille gæld og et stort befolkningsoverskud. Også USA står uden militære og økonomiske muskler. Betydningen af, at verdensøkonomien er flyttet fra vest til øst, er stærkt undervurderet herhjemme, hvor vi fortsat skriger på øgede vækstrater år efter år. De færreste har gjort sig helt klart, at der på grund af et helt forandret verdensbillede ikke er nogen vej uden om dybtgående reformer af et omfang, vi ikke før har set”.
Bo Lidegaard, historiker og chefredaktør på Politiken

VERDEN MISTER NUANCER

“Jeg bliver en anden person, når jeg taler mine andre sprog, italiensk og engelsk. Det er som at tage noget andet tøj på. Jeg har tit ærgret mig over, at jeg ikke selv i en tidlig alder lærte at tale og læse flere sprog rigtig godt, fx fransk. Vores danske virkelighed er blevet fattigere, fordi vi ikke i nævneværdigt omfang mestrer andre fremmedsprog end engelsk. Verden mister nuancer og bliver flad, hvis vi kun har ét globalt perspektiv og sprog. Vi glemmer helt, at en situation kan tage sig helt anderledes ud, end den gør set igennem vores angelsaksiske prisme. Derfor burde det også være obligatorisk for enhver dansk gymnasieelev at lære et andet europæisk hovedsprog og at starte langt tidligere på at lære fremmedsprog i folkeskolen”.
Thomas Harder, forfatter, journalist, oversætter og adjungeret professor ved CBS