På kanten af systemet (1:3)

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere stiger eksplosivt. Krisen har spærret indgangsdøren til arbejdsmarkedet yderligere. Det mærker også forskerne. Ja, det at være forsker kan måske ligefrem være en ulempe, når der er krisetider. Det oplever cand.mag. i filmvidenskab og ph.d. Samuel Ben Israel i hvert fald. Han afleverede sin afhandling inden for filmvidenskab sidste sommer, men er siden gået ledig. Han har måttet sande, at arbejdsgiverne i den grad rynker brynene, når de modtager en jobansøgning fra en forsker som ham.

“Jeg er i en situation, hvor arbejdsgiverne nærmest løber skrigende væk, fordi der står forsker påklistret hen over mit cv. Jeg er nok nødt til at lave noget andet i en periode for at vise potentielle arbejdsgivere, at jeg kan andet end at forske”, siger Samuel Ben Israel.

Han oplever, at mange arbejdsgivere formentlig ser hans afhandling som toppen på en meget lang uddannelse, mens det at være forsker for ham lige så meget har været et arbejde, som har givet erfaring, han kan bruge i flere forskellige typer af job. Men ud over en kortere periodes virksomhedspraktik på tidsskriftet Modkraft har han ikke kunnet finde arbejde, siden afhandlingen blev afleveret sidste sommer.

Han har ellers sendt talrige ansøgninger af sted til et bredt udsnit af fuldmægtigstillinger, kommunikationsstillinger og forskellige stillinger på uddannelsesinstitutioner. Men altså uden held. Senest har Samuel sendt en jobansøgning til sit gamle institut, som søger en ekstern lektor. Men han har allerede neddroslet ambitionerne, med hensyn til hvilket job han kan få. Han har netop frameldt sig som ledig på jobcentret, fordi han har fundet et vikarjob som pædagogmedhjælper på deltid på et fritidshjem. Det varer frem til jul. Falddatoen for dagpengene i midten af februar næste år er skræmmende tæt på.

“Får jeg det job som ekstern lektor, kan det være adgangsbilletten tilbage til det miljø, jeg har befundet mig i, og som kan give mig ny inspiration. Men jeg er villig til at tage hvad som helst, for jeg vil simpelthen ikke på kontanthjælp”.

Bare leve
Samuel Ben Israel er for nylig blevet separeret og låner lige nu sin mors lejlighed, mens hun er bortrejst. Han har to børn, og det ene barn bor hos ham på deltid. Der er mange bekymringer. Lige nu handler det derfor først og fremmest om at komme ovenpå igen, fortæller han.

“Arbejdsløsheden har til en vis grad kostet mig både selvværdet og parforholdet. Men bare det at have et vikararbejde i et fritidshjem og at opleve, at nogen har brug for mig, betyder meget. Så jeg har mere håb, end jeg har haft længe”, siger han.

Der er dog stadig væk en del nervøsitet for den nærmeste fremtid at spore hos ham. For vikarjobbet slutter meget snart, og det gør dagpengene også. Og han tror ikke meget på, at regeringens akutpakke vil hjælpe ham videre.

“Vi vil nok ikke se mange akutjob for akademikere, men snarere job rettet især mod ufaglærte og inden for offentlige omsorgsjob, og sådan et job har jeg allerede nu. Vi har indrettet et system, hvor vi arbejdsløse effektivt stjæler job fra hinanden ved at tage løntilskudsjob, som bliver genbesat igen og igen, og som lige så godt kunne være ordinære job. Men for nyuddannede og folk som mig med mere specielle uddannelser er det meget svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så det er alligevel ofte det eneste alternativ til arbejdsløshed”.

Samuel Ben Israel har sat sig en deadline til nytår. Så skal han have fundet sig et arbejde. Er det ikke sket, bliver næste skridt at kontakte vikarbureauer og at kigge efter ufaglært arbejde. Og det på trods af at der er kastet halvanden million kroner efter hans forskeruddannelse alene.

“Fra et samfundsmæssigt synspunkt er den situation jo vanvittig. Men jeg har ikke rigtig noget brugbart netværk, og jeg aner ikke, hvad der vil ske med mig, hvis jeg ikke har fundet mig et arbejde, inden dagpengene udløber. Lige nu er et job som skraldemand eller havnearbejder lige så godt som en forskerstilling. Jeg vil bare kunne leve”.

• VK-regeringen halverede som en del af en spareplan i juli 2010 retten til dagpenge fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningskravet fordoblet til et helt års fuldtidsarbejde svarende til 1.924 timer.
• Fra 1. juli 2012 fik forsikrede ledige mulighed for at få deres dagpengeperiode forlænget med yderligere et halvt år frem til nytår 2013. 
• I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2012 besluttede regeringen sammen med Enhedslisten at give ledige, hvis dagpenge udløber i første halvår 2013, ret til et ekstra halvt års kontanthjælp, når dagpengene udløber, hvis de samtidig tager en uddannelse. 
• Der er i finansloven for 2013 afsat 480 millioner kroner til at sikre ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, op til et halvt års uddannelse og opkvalificering for at styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet.
• Regeringen har samtidig gennemført en akutpakke, der skal skaffe 12.500 akutjob til langtidsledige dagpengemodtagere. 
• Hver femte kommune har ifølge en analyse fra Ugebrevet A4 i skrivende stund ingen ledige akutjob. Og i 15 kommuner har der blot været opslået ét akutjob.