Museer frygter, at ny museumslov kan svække formidlingen
Museerne skal i højere grad forske, som der forskes på universiteterne. Det mener Kulturministeriet, der kræver flere forskeruddannede blandt museernes ansatte. Men museerne frygter, at publikum kommer til at betale prisen.
Omflytningen af midlerne indebærer, at museernes forskning kvalitetsmæssigt skal kunne måle sig med den, der udføres på universiteterne, og at kravet til ansøgernes formelle kvalifikationer skærpes. For at komme i betragtning til penge i Forskningsudvalget skal ansøgerne ifølge lovforslaget være forskningskvalificerede på ph.d.-niveau, hvilket ikke er en betingelse, når de faglige råd i Kulturstyrelsen uddeler midler.
Kulturministeriet har desuden foreslået en overgangsperiode på to-tre år, hvor forventet to af de 10 mio. kr. vil være øremærket forskerbedømmelser af medarbejdere, der kan dokumentere ph.d.-niveau i kraft af deres forskningserfaring.
DM stiller sig positiv over for forslaget. Synspunktet er, at omlægningen giver ansatte ved de statsanerkendte museer en oplagt chance for at få anerkendt det, de faktisk har præsteret. Selvom der længe har været talt om behovet for styrket videnskabelighed, produceres der allerede i dag gedigen museumsforskning.
“Mange museer har præsteret meget, også på den tunge side af forskningen, som er helt i overensstemmelse med de standarder, universiteterne sætter. Så ordningen og kravet om ph.d.-graden kommer egentlig på det rette tidspunkt, for man er godt rustet til at imødekomme kravet”, siger formand for DM’s Sektor for Forskning og Formidling Erik Alstrup, der dog samtidig gerne ser overgangsperioden forlænget til fire år. (Se Erik Alstrups kommentar om den nye museumslov på side 33).
Han forudser også, at en ordning, som den Kulturministeriet har foreslået, vil stille de museumsansatte forskere stærkere i forhold til fonde, der bevilger forskningsmidler, og i forhold til de nationale såvel som internationale forskningsmiljøer.
Formanden for DM’s landsklub af museumsansatte, Erik C. Christensen, er også positiv, men hæfter sig samtidig ved flere usikre aspekter:
“Kravet betyder jo, at museerne kan komme til at stå med en type medarbejdere, som de hidtil har valgt ikke at satse på. Og med de nedskæringer, der er inden for museumsverdenen, har ansatte uden en ph.d.-grad naturligvis en vis frygt for deres rolle i det fremtidige museumslandskab. Det synes også at være noget uklart, hvordan ph.d.-bedømmelsen skal foregå, og hvor pengene skal komme fra”, siger han.
Museerne vil selv bestemme
ODM, de danske museers interesseorganisation, har også sat spørgsmålstegn ved ordningen. Vidensproduktion er en kærneværdi i forhold til museernes samfundsrolle, og udviklingen af museernes forskning er af samme grund et væsentligt mål for ODM. Men kravet om, at kun fastansatte ph.d.er skal kunne søge forskningsmidler, er for rigidt, mener organisationen:
“En del museer vil ikke kunne søge pengene, og kravet vil også betyde, at man bliver mere optaget af, om de, der fastansættes, lige præcis har en ph.d.-grad eller ej. Der er andre titler eller kvalifikationer, der er relevante, når man arbejder på et museum, for museerne skal ikke kun forske, men også formilde. Og de samme mennesker, der er dygtige forskere, er ikke nødvendigvis dygtige skabere af udstillinger og formidling”, lyder det fra ODM’s formand, Christine Buhl Andersen.
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er enig i målsætningen om at forbedre museernes forskningsindsats. Men hun fortrækker, at museerne selv finder vejen dertil.
“Det er helt rimeligt, at man forventer, at den danske museumsverden bevæger sig forskningsmæssigt. Men hvem ved, om det er en ph.d. eller andre, der kan levere forskning på peer review-niveau? Jeg synes, at det havde været rimeligt, hvis man stillede nogle krav omkring publicering og journals og så i øvrigt overlod det til museerne at nå dertil”.
Da Karen Grøn i efteråret søgte efter en ny medarbejder til Trapholt, prøvede hun at foregribe den kommende lovændring. I jobopslaget skrev hun, at museet søgte en museumsinspektør med en “relevant universitetsuddannelse inden for design, kunst og formidlingsfaglige fag – gerne på ph.d.-niveau”. Det sidste har hun ellers aldrig nævnt i et jobopslag. Et par ph.d.er svarede på opslaget, men ingen af dem med relevante kvalifikationer, og stillingen er nu genopslået.
“Jeg ved ikke, om det afskrækker forskeruddannede, at der er en hel del andre opgaver – fx drift – i en inspektørstilling end ren forskning. Min plan var oprindelig at samarbejde med universiteter for at få mange typer forskning ind i huset og således arbejde sammen med mange forskellige forskere og ikke bare én. Det næste spørgsmål er så, om en ph.d. nødvendigvis ville være den rigtige til stillingen. Når man ansætter, er det tit lidt af en udfordring at finde den rigtige person, og når jeg kigger mig omkring, tænker jeg, at det i hvert fald ikke er alle ph.d.er, der vil trives ved at arbejde i den teamstruktur, vi har her”.
Kompromis på vej
Mens Trapholt ifølge Karen Grøn har figureret i publikationer på peer review-niveau både i Danmark og internationalt, har museet ikke ph.d.er blandt sine ansatte. Og Trapholt falder også uden for den liste af museer, vurderer hun, der råder over medarbejdere, der umiddelbart ville kunne vurderes til forskerbedømmelse på ph.d.-niveau i kraft af deres forskererfaring.
Listen blev udarbejdet i al hast i Kulturministeriet i slutningen af november efter kritik fra blandt andre Venstre, der under førstebehandlingen af forslaget kaldte ph.d.-kravet “for vidtgående”.
“For det første vil det koste mange penge at opkvalificere medarbejderne, for det andet vil ph.d.-ansatte givetvis skulle placeres i en højere lønramme end fx magisteruddannede”, lød det således fra Venstres forhandler, Michael Aastrup Jensen.
Ifølge listen, der er lavet på baggrund af en rundringning til de 107 statsanerkendte museer, vil 76 museer umiddelbart kunne opfylde ph.d.-kravet. Eftersom 30 museer således ikke kan indfri kravet, arbejdes der på et kompromis, hvor en del af de 10 mio. kr. forbliver i den nuværende pulje i Kulturstyrelsen.
En pragmatisk løsning, der tager højde for virkeligheden på især de små, lokale museer, ændrer dog ikke ved, at ph.d.-kravet forsimpler de særlige betingelser, museerne arbejder under, mener Ulla Schaltz, museumschef ved Museum Lolland-Falster.
“Hernede har vi brugt meget tid på at skrive til stiftsårbøger og lokalhistoriske tidsskrifter, men hvis vi på den anden side skal levere så og så mange artikler til historiske fagtidsskrifter, så er vi jo nødt til at vælge. Det er jo et problem, hvis vi for at leve op til et bestemt forskningsniveau begynder at melde fra på andre opgaver”.
Museum Lolland-Falster opstod i 2009 som en fusion af Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Senere blev også Reventlow Museet føjet til sammenlægningen, og den nye organisation skaber ifølge Ulla Schaltz flere specialiseringsmuligheder – og behov.
“Vi har lagt os sammen for at skabe et stærkere og også mere specialiseret museum. Før var jeg leder, men også inspektør i nyere tid, registrator og næsten også konservator. En af vores muligheder nu er at gå i dybden med forskningen, hvad vi også vil, men der er også andre behov. Vi har medarbejdere, der har brug for lederkompetencer eller fx en uddannelse inden for forvaltningsloven. Beslutningen om, hvad vi gør, vil vi gerne træffe selv – lokalt – på baggrund af medarbejderes lyst, behov og den fælles opgave”, siger Ulla Schaltz.
Problem eller mulighed
Frank Birkebæk, chef for 45 ansatte ved Roskilde Museum, mener omvendt, at museerne bliver nødt til at acceptere skærpede krav, hvis museumsforskningen skal anerkendes på linje med den, der laves i de øvrige forskningsinstitutioner.
“Vi har i flere år efterlyst, at man i højere grad respekterede vores faglighed og videnskabelighed. I den sammenhæng er det afgørende, at man også kan sammenligne vores forskningshierarki med det eksisterende forskningshierarki på andre forskningsinstitutioner. Vi får skabt en overgangsordning, hvor man kan konvertere den viden, der allerede er på museerne, til en struktur, vi kender fra universiteterne, uden at det behøver at indebære, at vi alle skal ud og lave en ph.d. Jeg tror ikke, at problemet er større, end at det er til at løse”.
Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør ved Den Gamle By og formand for Foreningen af Specialmuseer i Danmark, er uenig. I hans optik bør museerne netop ikke underlægges universiteternes forskningsbegreb.
“Det afgørende er, at forskningen er en slags motor i museumsarbejdet, der er med til at kvalificere og dermed indgå i det øvrige arbejde. Det er lidt paradoksalt, at udkastet til den ny lov lægger vægt på netop sammenhængen mellem indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling, det, vi kalder de fem søjler, samtidig med at forslaget også lægger vægt på noget, som er klassisk, ren universitetsforskning. Hvis museerne skal være forskningsinstitutioner i klassisk forstand, kan man lige så godt flytte forskningen over på universiteterne. Jeg har hørt museer sige, at forskningen nu bliver vigtigere end udstillinger, og hvis det sker, så tror jeg, at konsekvensen bliver, at museernes tilbud til publikum forringes”.
