Hjernen i verden
Vidt forskellige discipliner fra naturvidenskab til humaniora forenes i nyt tværfagligt selskab. Fælles er idéen om, at tænkning og erkendelse ikke kun foregår i hjernen, men også uden for hjernen.
At vi bruger vores omgivelser, når vi planlægger og udfører en handling, lyder måske banalt. Men set med sprogvidenskabens briller er der tale om et fundamentalt brud med en klassisk forståelsesramme. Her er tænkning noget, der foregår inde i hovedet – adskilt fra omgivelserne. Tænk blot på Rodins skulptur “Le Penseur”, det grublende menneske, der ikke ænser sine omgivelser. Følger man imidlertid indkøbseksemplet, er tænkning – eller kognition – derimod noget, der er distribueret ud over hjerner, kroppe og omgivelser.
Anskuelsen samler også 170 videnskabsfolk fra hele verden med så forskellige tilgange som lingvistik, psykologi og biologi i et nyt fagligt selskab, stiftet i Odense for to måneder siden under navnet The International Society for the Study of Interactivity, Language and Cognition (ISSILC).
“Hvis tænkning ikke blot er noget, der foregår inde i hovedet på folk, men skal ses i en bredere ramme, så får sproget en anden funktion, hvor man må studere andet end det rent indholdsmæssige. Så må vi også begynde at se på, hvordan folk fx bruger intonation, stemmefrekvens og gestik til at koordinere deres aktiviteter. På den måde er sproget en helkropslig ressource, vi har til rådighed”, fortæller Sune Vork Steffensen, forskningsleder af Centre for Human Interactivity ved SDU’s Institut for Sprog og Kommunikation – samt kasserer for ISSILC.
Han kalder sig selv distribueret og økologisk sprogforsker, som forsker i de sociale, kognitive og biologiske sammenhænge, sproget indgår i. I øjeblikket arbejder Sune Vork Steffensen sammen med en ph.d.-studerende på et forskningsprojekt blandt akutlæger på Køge Sygehus, der i praksis udfolder en bred tilgang til sproglig interaktion, hvor genstandsfeltet ikke kun er den verbale og nonverbale kommunikation, men tillige de kognitive processer, der udfolder sig på afdelingen.
“Ved hjælp af den metode kan vi fx se, at der er meget stor forskel på, hvordan erfarne læger bruger tone og intonation i stemmeføringen. Ved at variere deres stemmeføring er de erfarne således rigtig gode til at markere, hvornår et spørgsmål til en patient er vigtigt og skyldes en konkret mistanke eller omvendt blot er et rutinespørgsmål, de skal stille ifølge en procedure. Mange nye læger derimod, viste undersøgelsen, havde den samme alvorlige stemmeføring, uanset hvad de spurgte om, hvilket var med til at skabe forvirring og usikkerhed blandt patienterne”.
Undersøgelser har vist, at en stor del af de menneskelige fejl i sundhedssektoren skyldes dårlig kommunikation, og lægerne på Køge Sygehus har været så begejstrede for projektet, at resultaterne kommer til at indgå i uddannelsen af nye læger ved afdelingen.
Væk fra de faste rammer
Resultater fra neurovidenskaben har vist sig at være overensstemmende med tilgangen til tænkning – eller “distribueret kognition” – som mange af ISSILC’s medlemmer deler. At vidt forskellige videnskabelige discipliner har samme overordnede forståelse af menneskelig interaktion, er også et særkende ved ISSILC, der i høj grad er et tværdisciplinært selskab. Blandt medlemmerne er semiotikere, fx på Aarhus Universitet, der trækker på hjernescanninger, psykologer, der bruger mere traditionelle eksperimentopstillinger, og interaktionsforskere som Sune Vork Steffensen, der har en mere etnografisk, observationsbaseret tilgang.
“Man kan vel sige, at selskabet bringer minoritetspositioner inden for forskellige områder sammen. De kan styrke hinanden, eftersom det er det samme faglige projekt og samme grundlæggende indsigt i menneskenaturen, vi er ude efter. Så i stedet for at vi hver især står i vores mere eller mindre præetablerede faglige sammenhæng, prøver vi at komme ud af rammerne og tænke på en ny måde. Jeg ved ikke særlig meget om laboratoriearbejde eller hjernescanninger, men når jeg møder det på min egen hjemmebane, sender det nogle krav til, hvordan jeg så skal fortolke mine observationsdata”, siger Sune Vork Steffensen.
Mens selskabets sammensætning således harmonerer med tidens mantra om tværfaglighed, er der også et andet motiv, som har at gøre med anerkendelse.
“Vi synes, at vi repræsenterer et videnskabeligt terræn, der har en eksistensberettigelse i sig selv. Måden at tænke interaktivitet på – hvor mennesket koordinerer kognition og handling biologisk og ved hjælp af artefakter – er ikke kun et halehæng til forskellige videnskaber, men noget, som berettiger til, at det bliver en primærinteresse”.
ISSILC
The International Society for the Study of Interactivity, Language and Cognition er et nystiftet internationalt fagligt selskab. Selskabet er oprettet i september 2012 på Syddansk Universitet. Selskabet udspringer af en sammenslutning af forskere, kaldet The Distributed Language Group. Selskabets medlemmer tæller blandt andre psykologer, socialpsykologer, biologer, sprogforskere, interaktionsforskere, kognitionsforskere og primatologer.
FORMÅL
ISSILC har til formål at fremme den tværdisciplinære dialog mellem humaniora, kognitionsvidenskab og biovidenskaberne og at organisere forskning i interaktivitet, sprog og kognition.
AKTIVITETER
Selskabet afholder en konference hvert andet år. Den første – stiftende – konference blev afholdt i september i Odense med deltagelse af 80 forskere, den næste ventes at blive lagt i Portland, USA, i 2013. Herudover planlægger selskabet at etablere et tidsskrift, oprette en hjemmeside og ikke mindst understøtte lokale initiativer, der kan sikre den tværfaglige dialog.
