Danskerne fravælger faglitteraturen
Mens det går godt for skønlitteraturen, så fravælger flere og flere danskere at læse faglitteratur, viser ny undersøgelse. Det skyldes især udviklingen på internettet, og at vores krav til fagbøger er ændret.
I 2004 svarede 10 procent i samme slags undersøgelse, at de aldrig læste bøger, mens det i 2011 gælder for 18 procent. Næsten hver femte dansker fravælger altså i dag at læse bøger.
Det er især faglitteraturen, der trækker i den gale retning. Således er det i dag kun hver tiende dansker, der dagligt læser faglitteratur, mens det i 2004 var 12 procent. Andelen, der aldrig læser faglitteratur, er desuden steget fra 22 procent i 2004 til 29 procent i 2011.
Ifølge forretningschef hos forlaget Lindhardt og Ringhof Cliff Hansen skyldes en del af nedgangen for faglitteraturen, at internettet har overtaget områder, hvor der traditionelt set blev udgivet trykte fagbøger.
“Internettet har fået en helt anden rolle i dag, end det havde i 2004. Bøger som ordbøger og leksika har man ikke rigtig i hånden i dag. Man bruger i stedet for applikationer og hjemmesider som Google Translate og Wikipedia. Men udgivelsesområdet inden for fagbøger er ikke blevet mindre, det har blot skiftet karakter”, siger Cliff Hansen.
Indlevelse
I dag er det især biografier og historiske bøger, som sælger inden for faglitteraturen. Cliff Hansen peger på eksempler som Antony Beevors værk om Anden Verdenskrig, Richard Björnelids bog om flyselskabet SAS, bogen “I forreste række” om krigsindsatsen i Libyen og håndboldlandsholdets træner Ulrik Wilbeks “Gå forrest” om ledelse og vinderkultur. Alle er de eksempler på fagbøger, der fanger læserne og sælger i tusindvis af eksemplarer.
“Laver man aktuelle fagbøger, som er relevante og er skrevet med indlevelse, så kan man sagtens sælge fagbøger også i dag”, siger Cliff Hansen og medgiver, at andre slags fagbøger derimod har fået det meget sværere. Emner med smallere appel inden for eksempelvis historie, de såkaldte mellembøger, er sværere at få et bredt publikum til at hive ned fra hylderne, end de var i 2004.“Vi har derfor nok et tættere filter for, hvad der publiceres i dag, end vi havde tidligere. Vi er i dag også mere fokuseret på, at fagbøger skal have et større potentiale, hvis vi skal udgive dem. Ellers hænger det ikke sammen økonomisk. Men vi oplever da gang på gang, at også smallere emner ender med at blive en succes, fordi historien er skrevet med indlevelse af en interessant forfatter. Så intet er nagelfast”, siger Cliff Hansen.
Han fortæller om bogen, der handler om Henrietta Lacks. Dens succes overraskede. Bogen handler om en fattig amerikansk kvinde, der blev kræftsyg og døde i 1951, men hvis celler overlevede hende via de celleprøver, lægerne tog af hende. Cellerne har i dag blandt andet dannet basis for kuren mod poliovaccine, kampen mod kræft og aids, mod radioaktiv stråling og giftstoffer, og Lacks’ celler har sågar været sendt ud i rummet.
“Det er en skæv og sjov historie, som vi lige har udgivet, og som umiddelbart synes lidt smal, men som er blevet en kæmpesucces i blandt andet Sverige og Norge. Det vil også i fremtiden kunne betale sig at udgive fagbøger, også de smallere af slagsen, men det kræver skarpe evner til at skabe interesse, og det stiller store krav til formidlingen”, siger han.
Faldende salg
I bogbranchen findes der ikke nogen sammenlignelig statistik over salget af fagbøger i perioden 2004 til 2011. Men i perioden er antallet af registrerede faglitterære titler på bibliotekerne i nationalbibliografien samlet set gået ned, forklarer direktør i Boghandlerforeningen Olaf Winsløv.
De seneste tal fra 3. kvartal 2012 over danske forlags omsætning på det såkaldte Bogbarometret viser desuden, at der også er en markant tilbagegang i omsætningen af både skønlitteratur og faglitteratur. Siden samme tidspunkt sidste år er omsætningen for faglitteratur nemlig faldet med knap syv procent, mens antallet af solgte bind desuden er faldet med 12 procent.
Olaf Winsløv mener ligesom Cliff Hansen, at tilbagegangen for faglitteratur først og fremmest skyldes en dalende efterspørgsel på opslagsbøger.
“Vi mærker klart, at efterspørgslen er faldet på diverse opslagsbøger. Der er ikke kommet flere nye store leksika og ordbøger i år. Folk bruger nu nettet, hvor det er langt nemmere og ofte hurtigere at finde fakta, end det tilsyneladende er i bøgerne”, siger han og pointerer, at bortfaldet af publikationsstøtte fra forskningsrådene også har medvirket til nedgangen i antallet af danske fagbøger.
Danskerne har med andre ord vænnet sig til, at meget konkret opslagsviden ligger gratis tilgængelig på nettet. Skal vi investere i en fagbog, skal vi derfor have noget mere og anderledes i dag, end vi tidligere kunne nøjes med, for at finde hævekortet frem.
Selv om opskriften på succes er svær at opgøre på forhånd, så skal en fagbog frem for alt give læseren oplevelse, hvis den skal blive en sællert, pointerer Olaf Winsløv: “Emnet og oplevelsen er afgørende. Der skal gerne være en menneskelig vinkel på, som læseren kan relatere til, og der skal være illustrationer. Emnet skal sættes ind i en levende og vedkommende ramme, der kan bruges til inspiration – næsten ligesom skønlitteratur”.
