Tenure-track i spil på Københavns Universitet

Selv om universiteterne siden 2007 har kunnet tilbyde unge forskere varig ansættelse som adjunkt, har de ikke benyttet muligheden. Ordningen, der ikke omfatter professorater, har givet unge forskere mulighed for at blive lektor efter bedømmelse.

Som tidligere beskrevet i Magisterbladet er adjunkter på fx Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet en uddøende race.

Såvel DM’s formand, Ingrid Stage, som formanden for DM’s 3.800 universitetsansatte, Leif Søndergaard, har igen og igen efterspurgt bedre karriereveje på universiteterne for de unge forskere samt peget på de mange problemer, det giver, at forskning og undervisning bliver mere og mere afkoblet fra hinanden.

Måske bliver der omsider lyttet lidt til det i universiteternes ledelse. I hvert fald erkendte rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, ved AC’s universitetskonference midt i januar, at det intense fokus på eksternt finansierede forskerstillinger uden undervisningspligt fjerner for meget opmærksomhed fra en anden af universitetets kerneopgaver, undervisningen.

Trykket Ralf på maven
Ved samme lejlighed luftede Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, det synspunkt, at brugen af tenure-track-stillinger nok skulle overvejes lidt nærmere på hans universitet. Tenure-track-ordningen giver mulighed for fastansættelse, der løber helt fra adjunktur til professorat.

DM vil gøre sit for at holde KU-rektoren fast på, at man i så fald også sikrer unge danske forskere varige stillinger og ikke alene bruger ordningen på at tilgodese internationale stjerner.

“Det er naturligvis glædeligt og nødvendigt med en ændret holdning til varige stillinger for unge forskere, der også indbefatter undervisningspligt. Det vil være en gevinst på rigtig mange områder, dels for studiemiljøet, fordi der ikke skiftes ud blandt underviserne hvert halve år, dels for de fremmeste forskere, der samtidig er med til at udvikle undervisningen, og sidst, men ikke mindst for forskerne selv, som får en større sikkerhed i ansættelsen”, forklarer Ingrid Stage.

“Danmark har elendigt klima, kvaliteten af vores mad kan diskuteres, og det kan heller ikke betale sig at lære vores sprog. Universitetslønningerne kan heller ikke konkurrere med udlandet overhovedet. Derfor er fastansættelser og ordentlige arbejdsforhold det eneste, vi kan bruge, for at fastholde unge, dygtige forskere”, supplerer Leif Søndergaard.

Han kan godt være bekymret for, at Ralf Hemmingsens pludselige tilnærmelser til tenure-track-ordningen mest var til ære for en festsal fuld af universitetspinger. Søndergaard har nemlig selv forgæves kæmpet for, at muligheden blev udnyttet langt bedre siden indførelsen af den nye stillingsstruktur i 2007.

“Måske har nogen trykket KU’s rektor på maven. Det har nemlig hidtil ikke virket, som om universiteterne for alvor har forstået den meget stærke internationale konkurrencesituation, de befinder sig i, både når det gælder om at tiltrække dygtige unge og at fastholde vores bedste forskere og undervisere”, pointerer Leif Søndergaard.