Det' mit job: Hanne Støvring

Jeg er kunsthistoriker, men allerede da jeg læste, interesserede jeg mig for, hvordan et samarbejde mellem museer og erhvervslivet kan fungere. Jeg skrev speciale om kunstmuseet – mellem oplysning og oplevelse, og min grundholdning har egentlig altid været, at det at drive museum også er business. Som person er jeg sådan en, der altid gerne handler om tingene. Jeg har et medfødt salgsgen, så det er muligvis det, der også slår igennem i mit arbejdsliv.

Statens Museum for Kunst har et erklæret mål om at gå til kanten. Er du selv lidt kantet?
Statens Museum for Kunst skal være både klassisk og have kant. Vi er en tung vidensinstitution, men vi skal også være moderne, og med det mener vi, at vi skal turde prøve noget af, der er nytænkende, og som i sin succesrate kan gå begge veje. Det må gerne være en overraskende og berigende oplevelse at blive klogere, og der er hård konkurrence på den kulturelle front. Så hvis vi skal leve op til vores egen målsætning, er vi nødt til at tænke anderledes og sætte vores kunst i spil på nye måder. Og der hjælper det nok at være lidt kantet selv. Hvis man kan sige det sådan. Jeg er i hvert fald idérig og kreativ. Og jeg har en ledelse, der viser en stor grad af tillid til medarbejderne, og det hjælper, når man selv er født med en trang til at bevæge sig ud til kanten. Som da vi var nogle kolleger, der foreslog at flytte en del af Statens Museum for Kunst til Roskilde Festival og sammen med festivalgæsterne skabe kunstformidling på en ny måde. Det gik i øvrigt rigtigt godt, og vi har været til stede der to år i træk nu – med forskellige projekter.

Hvad er god kunst for dig?
God kunst for mig er kunst, der udfordrer mig. Når jeg bliver betaget eller beriget, synes jeg, at kunsten lykkes. Og det kan sådan set være alle former for kunst, der er godt formidlet. Fra skarp samtidskunst til en monografisk udstilling med Hammershøj, som vi åbner i februar. Jeg bliver rørt af kunst, der går helt ind, som aktiverer mig, og som sætter mine tanker i spil.

Statens Museum for Kunst vil være et nationalgalleri i verdensklasse. Hvordan bidrager du til den ambitiøse vision
Sammenlignet med de store nationalgallerier ude i verden er Statens Museum for Kunst et lille sted. Men med alt det, vi præsterer, synes jeg, vi er et nationalgalleri i verdensklasse – selv om jeg godt ved, at det nok bør være op til andre at vurdere. Jeg er personligt ret vild med flere museer i New York, The Metropolitan Museum og Museum of Modern Art for at fremhæve to forskellige, og Tate Modern i London, fordi de tør udfordre rammerne ved blandt andet at bruge de nyere teknologiske formidlingsformer, at arrangere live aftenevents, samtidig med at de respekterer kunsten. I mit arbejde prøver jeg også på at tænke kreativt og opfinde nye vinkler på vores udstillinger, og derved bidrager jeg til, at vi når flere af vores målsætninger. Men det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er noget, jeg hverken gør eller kan gøre alene. Vi arbejder i team, og jeg er bare så heldig at være ansat et sted, hvor medarbejderne supplerer hinanden godt og generelt udviser et tårnhøjt engagement.

Hvordan udvikler det dig at have Statens Museum for Kunst som arbejdsplads?
Da jeg gik på universitetet, var jeg meget bevidst om, at jeg ville sætte min uddannelse sammen, så jeg fik en anderledes profil. Jeg satsede på at lære en masse om marketing, events, salg, idéudvikling og forretning, både mens jeg læste, og da jeg var i praktik på henholdsvis ARoS i Aarhus og her på Statens Museum for Kunst. Og at jeg fik lov til at dyrke de sider, har været en stor udviklingsmulighed for mig og er det stadig. På Statens Museum for Kunst er der en stærk kultur for at bakke det skæve og utraditionelle op, og det giver blod på tanden i forhold til at udvikle min faglighed. Det koster i perioder en hel del arbejdstimer og ressourcer, men det er også en fantastisk chance at få serveret hver eneste dag.