Dansk Magisterforening

Sprog sætter sindene i kog

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

Goddag til bitch, dyneløfteri, familietamtam og festryger. En ny udgave af Retskrivningsordbogen er på gaden og med den diskussionerne om, hvorvidt skriftsproget bare skal være, som det plejer, eller om det er i orden at justere det efter, hvordan det bruges.

“Sprognævnet bør afskaffes”. Så højt kan bølgerne åbenbart gå, når Dansk Sprognævn sender en ny udgave af Retskrivningsordbogen på gaden. I den er nye ord blevet optaget, mens mindre brugte ord ikke længere har plads i ordbogen. Blandt de ord, der for første gang er med i ordbogen, har ordet “fuck” fået sindene i kog. Især danskere med engelsk som hovedsprog har brokket sig til Sprognævnet, og en herboende englænder skrev, at det var skammeligt, at ordet fuck skulle optræde i en seriøs ordbog, og at det måtte betyde, at danskere ikke rigtig er klar over, hvad ordet betyder. Hans konklusion var, at man burde lukke Sprognævnet. 

Men Ida Elisabeth Mørch, som er lingvist og ansat i Dansk Sprognævn som redaktør på Sproget.dk, tager kritikken roligt: “Fuck er et ord, som virker stærkt på engelsk, men på dansk er det ikke et særligt voldsomt udtryk, men noget, mange bruger i daglig tale. Det er ikke så underligt, at det har fået mange til at fare op, men ud fra de redaktionelle kriterier for ordbogen er det et ord, der bør med,” konstaterer hun. 

Og det er endda ikke kun sure borgere, der har luftet deres vrede og talt om lukning af Sprognævnet. Også et par af de landsdækkende dagblade har haft kritiske indlæg – blandt andet Politiken, hvor korrekturchefen bekendtgjorde, at man i avisen ikke havde tænkt sig at følge alle de nye regler. Det viste sig dog, at han havde misforstået reglerne.

Kritikken kan altså være hård i forbindelse med lanceringen af en ny retskrivning, og det er da heller ikke en hverdagsbegivenhed, at der kommer nogen og piller ved sproget, for den seneste udgave af en retskrivning med større justeringer udkom helt tilbage i 1986. Og sproget er – kan medarbejderne i Sprognævnet tydeligt mærke – et område, hvor næsten alle har holdninger og følelser. 

Ida Elisabeth Mørch svarer også på spørgsmål i Sprognævnets svartjeneste, hvor hun sammen med sine kolleger tager sig af 10.000 henvendelser om året. Lige nu er der ekstra pres på, men de allerfleste henvendelser er heldigvis ikke sure. Mange vil gerne lige være sikre på, at de har forstået de nye regler rigtigt, og fejlene i Politikens artikel har bidraget til forvirringen om de nye regler for bindestreger. 

Udfaldstruet
Til den nye udgave har Sprognævnet gennemgået hele ordbogens ca. 64.000 ord fra ende til anden, og det betyder, at der er kommet mange nye ord – over 4.000 – med, men også, at mange af de sjældent brugte ord er røget ud. En del ord er ikke nye, men har bare manglet i tidligere udgaver af ordbogen, fx vejkirke og klapvogn. 

I Sprognævnets lokaler på H.C. Andersens Boulevard kan man stadig se de fine gamle arkivskuffer med registreringer af nye ord. Her har tidligere tiders medarbejdere klippet fx avisartikler ud, når de er stødt på et nyt ord. I dag foregår registreringen af nye ord langt mere smidigt digitalt, og på Sprognævnets hjemmeside opfordres alle til at sende nye ord ind, ligesom der også dukker nye ord op fra spørgsmål i svartjenesten. Den dag Magisterbladet er på besøg, er ordene “udfaldstruet” og “udfaldsramt” blevet noteret. Det er nye ord, som optrådte i morgenens radioavis, og de vil måske være at finde i en fremtidig udgave af Retskrivningsordbogen. Som det gælder for mange af de nyregistrerede ord, så siger de en hel del om den tid, de udspringer af. 

Det samme kunne man sige om nyoptagne ord i 2012-retskrivningen som fyringsrunde, roadpricing, bopælsforælder, bruger-id, bådflygtning og lukkedag.

Af og til konstruerer Sprognævnet nye ord, men kun, hvis man bliver bedt om det, for danskerne er ikke et folkefærd, der bare lige tager ord til sig. Et af de ønskede konstruerede ord er “folkesundhedsvidenskab”, hvor der i lang tid kun fandtes det engelske udtryk. 

Det er ikke kun nye ord, der er faldet ordbogsbrugere for brystet. En del har henvendt sig med ord, som de jævnligt bruger, men som ikke længere er at finde i Retskrivningsordbogen. Men her kan Ida Elisabeth Mørch og hendes kolleger berolige de bekymrede:

“Selvfølgelig må man stadig bruge de ord, der er faldet ud af Retskrivningsordbogen. Et ord ryger ud, hvis vi vurderer, at det ikke bliver brugt så meget, men det betyder ikke, at ordet er dårligt eller et, man ikke længere må bruge. Vores opgave er at anvise, hvordan et ord staves og bøjes, men vi blander os ikke i, hvordan man bruger ordet, eller hvad det betyder”, siger Ida Elisabeth Mørch.

}