Nye vitaminer til virksomheden
Berusende, bekymrende, frisættende, begrænsende, udmattende, oplivende, nysgerrighedsvækkende. Meget kan man sige om tilværelsen som selvstændig eller freelancer, men kedeligt bliver det aldrig. DM inviterede iværksættere til konference på Zahles midt i København, og såvel nystartede som erfarne magistre mødte op for at hente nye vitaminer til deres virksomhed. Men hvad får magistrene til at lægge arm med momsregnskaber, skat, hjemmeside, markedsføring og virksomhedsplaner? Magisterbladet spurgte fire deltagere.
“Ønsket om at starte min egen virksomhed blev født hos mig helt tilbage i studieårene, hvor jeg første gang blev hyret til at skrive nogle tekster. Alligevel valgte jeg at få noget erfaring fra et bureau, før jeg etablerede mig som selvstændig kommunikationsrådgiver. Jeg havde brug for at lære noget om strategisk kommunikation, så jeg ikke risikerede at lande i et for snævert felt som producent.
Jeg har naturligvis både oplevet perioder, hvor det kørte på skinner, og perioder, hvor butikken på det nærmeste stod bomstille. Jeg har også prøvet at have ansatte, og selv om kapaciteten i virksomheden selvfølgelig voksede, var jeg ikke så vild med at påtage mig det store ansvar, der følger med.
I dag er jeg landet på en god blanding af opgaver for private virksomheder, fx Skoringen, som er en mangeårig kunde, og et større ngo-projekt, Rådet for Bedre Hygiejne. Det har undervejs været både et con amore-projekt og en tidsluger af dimensioner, men hvor jeg har lært meget nyt og også kunnet folde mig ud inden for alle de tre kernekompetencer, jeg har opbygget i min virksomhed, nemlig projektledelse, rådgivning og tekster.
Selv i de mindre fantastiske perioder af min virksomheds liv har friheden været berusende. At beslutningerne er mine egne, fra planlægning til handling. Selvfølgelig har jeg også blik for det forretningsmæssige potentiale i et projekt, men det mest afgørende for mig er, at jeg kun bliver bundet af mine egne rammer. Jeg har været meget bevidst om at dedikere tid til det, jeg har lyst til, og tid til at tilegne mig de kompetencer, det kræver for at løse de mest spændende opgaver. Jeg har arbejdet meget målrettet hen imod det overordnede strategiske rådgiverfelt. I længden er det ikke sjovt kun at pudse én legoklods, det er sjovere at sætte flere sammen”.
Mette Knorr, 57 år, cand.scient. i biologi. Siden 2011 indehaver af virksomheden Skadedyr-ID.
“Jeg tog beslutningen om at starte for mig selv for kun et år siden. Jeg blev bedt om at løse en større opgave, og det fik mig til at tage det endelige skridt. Beslutningen har været et stykke tid undervejs og var som udgangspunkt ikke lystbetonet. Men jeg må indrømme, at det er rigtigt fedt at bestemme selv.
Min arbejdsplads gennem 15 år, Statens Skadedyrlaboratorium, lukkede, og halvdelen af medarbejderne blev fyret i august 2010. I starten var jeg ked af det, dernæst brugte jeg en del kræfter på at søge job. Jeg har hele tiden gerne villet den praktiske biologi, det er også det, jeg er god til.
På Statens Skadedyrlaboratorium arbejdede jeg en del med rådgivningstjenesten. Insekter og andet småkravl er mit speciale. Det er sjovt at udrede et problem. To loppearter kan have en vidt forskellig biologi og kræve vidt forskellige løsninger. Konsultationen var meget efterspurgt, og efter lang tids forgæves jobsøgning formede tanken sig om at blive selvstændig rådgiver. Jeg tog et lille iværksætterkursus, hvilket var en udmærket introduktion til at starte virksomhed, men det komplicerede også beslutningen, for jeg kunne på det tidspunkt ikke helt overskue alt det nye med moms, forsikringer, jura og markedsføring. Men så kom den første opgave, at udvikle to AMU-kurser for ejendomsinspektører. En dejlig opgave. En anden god opgave var udredningen af en stor ejendom, som var plaget af kakerlakker, selv om man havde sprøjtet og gjort ved. Det var meget tilfredsstillende at lave en handleplan og løse problemet. Når jeg kigger tilbage på mit første år, har læringskurven været stejl, og jeg har samtidig været under mental ombygning efter mange år som lønmodtager. I dag er jeg glad for, at jeg turde vove et øje.
Der er også dage, hvor jeg kommer i tvivl om, hvorvidt min fornemmelse af, at der er et marked for mine ydelser, nu også holder. Og så bliver jeg lidt nervøs for økonomien. Jeg er nået til et stadie, hvor jeg skal tage min markedsføring under alvorlig behandling og også beslutte mig 110 procent for at satse på min lille virksomhed. Jeg har indrykket en annonce, som har en specifik målgruppe, og jeg prøver at specialisere mine produkter. Jeg tror fortsat på ideen”.
Jørgen Juul Jensen, 60 år, cand.mag. i samfundsfag og kultursociologi. Siden 2004 indehaver af JJJ Coaching
“Jeg har en fortid som underviser på Suhrs Seminarium i kommunikation, forbrugerfag og projektledelse. Mens jeg underviste, tog jeg en coachinguddannelse og senere også uddannelser i narrativ coaching og stressforebyggelse. Det gav mig stor lyst til at arbejde professionelt med samtaler og procesforløb i virksomheder. Jeg sagde derfor op som 52-årig. Det er en stor beslutning at droppe sit faste arbejde. På den anden side havde jeg det også sådan, at jeg ikke mere kunne ånde der, hvor jeg var, og havde stor energi til at kaste mig ud i noget nyt, så det skulle være nu! Den beslutning har jeg ikke fortrudt, selv om min virksomhed selvfølgelig har været igennem perioder med kraftig turbulens.
De personer og grupper, der selv henvender sig, er ofte de mere ressourcestærke, som har brug for samtaler i forbindelse med karriere, konfliktfyldte relationer, stress og andre livsudfordringer, hvor det er svært at finde fodfæste. Og også for at lette presset lidt fra kulturens disciplinerede forestillinger, fx om hvad det vil sige at være mand. Der er en lille overvægt af mænd, der opsøger mig. Det er også mænd, jeg har samtaler med i Mandecentret, som jeg er tilknyttet en dag om ugen. Men her er det alle slags mænd, der søger hjælp i forbindelse med skilsmisse. Mænd søger ofte hjælp, når der ikke er anden udvej, men det er min oplevelse, at mange mænd uanset miljø er blevet bedre til at søge støtte. Der er en stille kulturrevolution i gang, som kan vise sig at få stor betydning.
Det er en fantastisk frisættende følelse at gå selvstændig, fordi det er noget, man brænder for og glædes ved. Mit første år med egen virksomhed tilbragte jeg i et mørkt kælderrum, hvorfra jeg lavede telefoncoaching. Jeg havde det fantastisk. Jeg vil anbefale et par ting til nystartede iværksættere: Investér i en god hjemmeside, og hold den levende, men spild ikke tiden i starten på at sidde og nørkle og gøre alting fint og smart. Brug dine netværk. Og brug desuden mindst en dag om ugen på produktudvikling. Så er du bedre rustet mod, at kundestrømmen tørrer ud”.
Eva Olsson, 44 år, socialrådgiver og cand.comm. i kommunikation og psykologi. Har siden 2002 haft firmaet Ecomm, med speciale i organisationsudvikling og HR-rådgivning.
“Jeg har vekslet mellem faste stillinger og opgaver for min egen virksomhed, siden jeg blev kandidat fra RUC. Det har føltes helt naturligt for mig at starte for mig selv. Min far var også iværksætter, og bl.a. derfor viger jeg ikke så let tilbage for at løbe risici. Jeg har en hel del is i maven.
Tråden i mit arbejdsliv er at forstå folk, der er i forandring, hvad enten det drejer sig om enkeltpersoner, eller det drejer sig om en organisation, som flytter sig.
Efter min barsel for godt tre år siden varmede jeg for alvor op under min virksomhed. Det var blandt andet ud fra et ønske om en god worklife-balance, og det er gået over al forventning. Jeg har flere faste kunder, heriblandt Finansforbundet, hvor jeg underviser nye tillidsrepræsentanter i kommunikation, samarbejde og forhandling. Det giver ro på bagsmækken, at der er kontrakt med dem frem til 2014, og at jeg ved, at økonomien hænger sammen.
En erfaring, der har kostet mig lidt dyrt, er, at jeg har været alt for længe om at udlicitere regnskab. Det keder mig, og jeg er dårlig til det, alligevel har jeg først nu fået en bogholder. Det er nogle dumme penge at spare. Jeg kan også savne sparring og det drive, der ligger i at have en forretningspartner. Skal jeg kigge tre år ud i fremtiden, ser jeg et delt partnerskab som en udviklingsmulighed for mit firma. En eller flere personer, som jeg kan sparre med og dele kunder, opgaver, lokaler og økonomi med. I det hele taget er jeg blevet mere opmærksom på mit behov for et netværk, der går ud over mit eget univers af kunder og samarbejdspartnere. Nogle, det kunne være andre selvstændige magistre, der står med de samme udfordringer som jeg.
Jeg oplever, at det er et kæmpe privilegium at være min egen chef. Den ene dag sidder jeg i blødt tøj og drikker te herhjemme, mens jeg skriver tilbud og fakturaer, den næste er jeg på opgave i stiletter og henter ny energi i selskab med en masse mennesker. For mig kan lønarbejde være en ufleksibel tidsrøver, og jeg tænker tit, at jeg havde mange spildtimer som ansat. Nu kan jeg i stedet arbejde koncentreret fx fem timer om dagen og opnå det samme og mere til”.
