DM: Forskelsbehand­ling mellem kandidater og masteruddannede skal stoppe
DM vil have masteruddannelsen dækket af AC-overenskomsten. Det bliver et krav under næste års overenskomstforhandlinger.
Dermed ønsker fagforeningen at gøre op med de vidt forskellige ansættelsesvilkår, som akademiske kandidater og masteruddannede ofte arbejder under trods identiske job og arbejdsopgaver. Hvis man er optaget på og har gennemført en masteruddannelse med et fagligt niveau, der er godkendt af ACE Danmark (akkrediteringsinstitutionen, red.), så er man akademisk uddannet og har en akademisk uddannelse. Og uanset ens øvrige uddannelsesbaggrund, så bør masteruddannede derfor kunne omfattes af en akademisk overenskomst og optages i DM”, siger Lotte Espenhain Møller, leder af Offentligenheden i DM.
Hun hæfter sig blandt andet ved, at ACE Danmark stiller de samme krav til masteruddannelsernes faglige niveau som til kandidatuddannelserne. Alligevel tvinges masteruddannede ofte over i eksempelvis HK-overenskomster, selvom de har ansøgt og fået en AC-stilling.
“Det er ikke rimeligt. DM’s bachelorer er med deres treårige uddannelse også omfattet af overenskomsten. De ansættes blot på et andet skalaløntrin end kandidatuddannede. Masteruddannede kan noget andet og bygger ofte på en professionsbacheloruddannelse, og det gør dem til en attraktiv akademisk arbejdskraft, hvilket også er vores erfaring de steder, de er ansat”.
Uddannelse samt jobindhold skal være afgørende
Ifølge formanden for ACE Danmark, Søren Barlebo Rasmussen, kan masteruddannede sagtens være lige så kvalificerede til at varetage et akademisk job som kandidatuddannede. Ligesom Lotte Espenhain Møller peger han på, at masteruddannede ofte har andre kvalifikationer med i bagagen end traditionelle akademikere.
“Jeg synes ikke, man kan sige, at det faglige niveau på kandidatstudierne er bedre, eller at det er lavere på masterstudierne. Masteruddannelserne giver kompetencer på et niveau, der forskningsmæssigt ækvivalerer med en kandidatuddannelse. Det betyder ikke, at de fagligt set skal lære det samme, alene fordi masteruddannelsen er halv så lang set med ECTS-briller. Omvendt er det typisk folk, der har gang i deres karriere og kommer med en masse pondus i forvejen, som tager en masteruddannelse. De lærer nyt og kan bruge det på et solidt fagligt grundlag, typisk bare i nogle helt andre jobfunktioner, fordi de er et andet sted i deres karriere.
Ifølge Lotte Espenhain Møller indbefatter DM’s krav ikke, at alle masteruddannede fremover skal omfattes af en AC-overenskomst.
“To kriterier skal være opfyldt, før man omfattes af en akademisk overenskomst. Man skal have en akademisk uddannelse, og så skal man sidde i en stilling med et akademisk jobindhold. Så hvis man er sygeplejerske og tager en master med det formål at blive dygtigere inden for sygepleje, så skal man ikke nødvendigvis ansættes på en akademisk overenskomst, selvom uddannelsen er akademisk”, siger hun.
