Risiko for chilling effect på CBS
Ekspert i ytringsfrihed advarer mod såkaldt chilling effect i CBS’ retningslinjer for formidling. Ledelsen afviser, at brud på retningslinjerne øger forskernes risiko for at miste jobbet. Fællestillidsmand ønsker en afklaring af, hvilke sanktioner der så er tale om.
Advokat Tyge Trier, der er ekspert i ytringsfrihed, mener, at CBS-ledelsen bør overveje sine formuleringer.
“Instruksen fra dekanen er ikke i strid med ytringsfriheden, som i Danmark primært er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10, men ordlyden er suboptimal og kan indebære en risiko for efterfølgende ansættelsesretlige sanktioner mod forskere ved CBS i strid med ytringsfriheden. Artikel 10 beskytter bl.a. forskeres frihed til at deltage livligt og engageret i den offentlige debat og beskytter mod afskrækkende effekt, såkaldt chilling effect, fra arbejdsgivere og andre myndigheder i de enkelte stater”.
Uklare sanktioner
CBS’ retningslinjer blev i sommer præsenteret i en pressemeddelelse som en simpel tilslutning til et sæt internationale anbefalinger i Singapore Statement on Research Integrity fra 2010. I samme pressemeddelelse uddyber ledelsen sin hensigt: “Den enkelte forsker har ansvar for i aviser, tv og på blogs tydeligt at skelne mellem personlige holdninger og holdninger baseret på emner, hvor forskeren er anerkendt i professionel sammenhæng”.
CBS’ ledelse går dog et stort skridt videre end Singapore-erklæringen. På CBS risikerer forskerne sanktioner.
Bliver ledelsens anbefaling ikke fulgt, skal institutlederen gribe ind. Desuden skal forskningsdekanen sammen med institutlederne udforme en årlig rapport om, hvilke overtrædelser der har været af retningslinjerne, og hvordan institutlederne har håndteret disse overtrædelser.
Papiret om god forskningsformidling forklarer dog ikke, hvilken type sanktioner en forsker kan blive mødt med.
CBS: Hjælp til forskere
Vicedekan på CBS Flemming Poulfelt afviser, at retningslinjerne har en afskrækkende effekt. Han afviser også, at CBS’ forskere med papiret får et øget ansvar for produkter, som de ikke selv redigerer.
“CBS’ initiativ handler ikke om at pålægge forskere regler eller om at gøre nogle mere ansvarlige, end de er i forvejen, men initiativet handler blandt andet om at øge bevidstheden om, hvorvidt man udtaler sig som forsker med et ekspertområde eller som privatperson med for eksempel en interesse for italiensk gastronomi, Rolling Stones eller østeuropæiske subkulturer. Alle ved, der er en risiko for at blive misforstået eller fejlciteret, når man giver interview til for eksempel en journalist. Derfor yder presseafdelingen på CBS forskersupport som medietræning og i grove tilfælde af fejlcitering hjælp til at få en rettelse bragt”.
Vicedekanen afviser også, at ledelsens gode råd til forskerne har status af regler.
“Der er tale om en hensigtserklæring og enkle retningslinjer, som skal anspore til den bedst mulige forskningsbaserede kommunikation”, siger Flemming Poulfelt.
Tillidsrepræsentant: Behov for præcisering
Papiret med ledelsens retningslinjer blev lige før sommerferien præsenteret i CBS’ hovedsamarbejdsudvalg. Fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på CBS, Ole Helmersen, oplyser, at en tidlig dansksproget udgave af papiret indeholdt udtrykket “ansættelsesmæssige konsekvenser”.
“Som tillidsrepræsentanter undrede vi os over, at ledelsen fandt det nødvendigt at tale om ansættelsesmæssige konsekvenser af nogle ikke særlig præcist formulerede retningslinjer. Ledelsen forklarede, at brugen af udtrykket ikke var andet og mere end en konstatering af, hvad der til enhver tid gælder, hvis man som ansat overtræder rammerne for sin ansættelse”, siger Ole Helmersen.
Han tror ikke, at CBS’ ledelse ønsker at lægge begrænsninger på forskernes muligheder for at ytre sig som forskere og eksperter.
“Masser af CBS-forskere optræder i pressen, og det har mig bekendt ikke givet anledning til problemer. Det er tilfredsstillende, at udtrykket “ansættelsesmæssige konsekvenser” ikke optræder i det endelige papir, men der kan være behov for at få afklaret, hvad udtrykket “cases of misconduct must be addressed” mere præcist betyder. Det spørgsmål vil jeg tage op med ledelsen snarest muligt”, siger Ole Helmersen.
Jurist: Retningslinjer afskrækker
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger Oluf Jørgensen, pressejurist og forskningschef, at forskere ikke kan gøres ansvarlige for mediernes produkter.
“Forskeres udtalelser bliver ofte klippet ned til næsten ingenting og bragt lidt ude af sammenhæng. I tv vil ti minutter blive klippet ned til for eksempel et halvt minut, og det klip, der bringes, får ikke alle nuancer og forbehold med. For samfundet er det vigtigt, at forskere går ud og vurderer og kommenterer med afsæt i fagligheden. Jeg mener ikke, at der er behov for retningslinjer. Selvfølgelig er der gråzoner mellem det rent faglige, hvor man har fuldstændig sikker grund under fødderne, og til den personlige mening. Hvis forskere kun må udtale sig om det, de er fuldstændig sikre på, vil der blive skåret drastisk ned på formidling af viden i pressen”, siger Oluf Jørgensen.
Pressejuristen tilføjer, at CBS sender et dårligt signal til sine forskere.
“Ingen forskere er da interesserede i at fremstå, som om de fremplaprer deres personlige meninger. De har en faglig viden, som de vil dele med andre. Feltet af ekspertkilder burde være bredere, end det er i dag. Der sidder masser af forskere – også på CBS – som er uopdagede af journalisterne, og hvis viden derfor ikke bliver bragt i spil i den offentlige debat. På dem kan det virke afskrækkende at få at vide, at de, inden de udtaler sig, skal tænke på dit og dat og sikre sig i alle ender og kanter”, siger Oluf Jørgensen.
