Dansk Magisterforening

"Potteskår må du gå et andet sted hen med"

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Glæden ved at grave i jorden, forske og formidle er fælles for dem alle. Men det er ikke primært udgravninger, fagarkæologerne diskuterer, når de mødes i Foreningen af Fagarkæologer (FaF). Siden 2000 har FaF været forum for de brede diskussioner og ikke mindst et centralt mødested for folk, der savner kollegial sparring i hverdagen.

Sidst, museumsinspektør Trine Borake gravede noget op af jorden, var det en kalkbrænderovn fra cirka 1500-1700-tallet. Den blev fundet på egnen ved Sorø, som arkæologisk dækkes af hendes arbejdsplads, Sydvestsjællands Museum. 

Selv om hun som formand for Foreningen af Fagarkæologer kunne være stærkt fristet til at diskutere både datering af kalkbrænderovne, potteskår og andre udgravninger med de andre arkæologer i kredsen, så kommer det ikke til at ske.
“Siden 2001, hvor den seneste museumslov blev vedtaget, har foreningen omdefineret sin rolle. Vi er i dag den eneste interesseorganisation, som samler alle grene af faget, og vi har derfor valgt at koncentrere os om det kollegiale fællesskab og de mere brede diskussioner. Potteskår må du gå et andet sted hen med”, forklarer Trine Borake.

Som et eksempel på en bred diskussion nævner hun det tema om indsamling og kassation, som foreningens halvårlige tidsskrift, Arkæologisk Forum, lige er barslet med.

“Her diskuterer vi gennem indlæg fra folk i den arkæologiske verden, hvad der skal bevares, og hvad der ikke skal gemmes i magasinerne. Også spørgsmålet om, hvorvidt arkæologer fortsat skal bruge tid og ressourcer på udgravninger i stedet for at bruge allerede udgravet materiale mere optimalt. Endnu et eksempel på diskussionspunkter, som er relevante i FaF, er legitimeringen af den arkæologiske virksomhed, som vi vil belyse på et kommende seminar. Her undersøger vi, hvem arkæologien egentlig er til glæde for, og hvorfor. Foreningens tilgang til arkæologien er erfarings- og videndeling med lidt bredere penselstrøg, så det – forhåbentlig – bliver interessant for alle vores medlemmer”, siger Trine Borake.

At FaF er den eneste forening, der også favner de arbejdsløse og løst ansatte arkæologer, afspejler også aktiviteterne.
“Vi har lige afsluttet en undersøgelse, der viser, at over 10 procent af vores medlemmer har været arbejdsløse hele sidste år. Dertil kommer de mange, som kun har haft løse ansættelser, typisk med udgravningsarbejde. Det er et stort problem, at mange arkæologer arbejder som gravesvende snarere end som forskere. Udgravningerne er jo kun den første del af den arkæologiske forskningsproces, og der levnes knap nok økonomi til opfølgende forskning og publicering. Resultatet er, at arkæologien i Danmark er i krise”, pointerer Trine Borake. 

Kalender og crash-kurser
Hun blev formand for FaF i 2009, mens hun endnu selv studerede arkæologi ved Københavns Universitet. I dag arbejder hun – som foreningens øvrige kræfter – ulønnet for de cirka 200 medlemmer. Megen korrespondance og koordinering bliver klaret i toget mellem arbejdet i Sorø og hjemmet i København.

Grundhjørnestenene i foreningens arbejde er tidsskriftet samt nyhedsmailen.

“Ud over at vi gerne vil være med til at give arkæologien et positivt skær i offentligheden, prøver vi at facilitere nogle skarpe debatter om vores fag, hvor medlemmerne kan byde ind. Derudover har vi også et mere lavpraktisk sigte: Fx kan studerende lægge deres specialer op på vores hjemmeside og få deres forskningsfelt distribueret ud til kredsen af kolleger. Og med nyhedsbrevet sender vi bl.a. fagets eneste samlede kalender ud, der fortæller om alt, hvad der kan kravle og gå af konferencer, seminarer, netværk og fyraftensmøder i arkæologiens verden. Den er utrolig populær”, forklarer Trine Borake.

Som noget nyt vil FaF til at forsøge sig med fyraftensmøder. De skal have karakter af lynkurser, hvor arkæologer kan mødes og demonstrere nye hjælperedskaber og teknikker for hinanden.

“Vores branche er kendetegnet ved mange projektansatte og mange, der arbejder i meget små faglige enheder, hvor den kollegiale sparring tit kan opleves som utilstrækkelig. Fyraftensmøderne kan medvirke til, at viden ikke går tabt, når fx projektansatte med forstand på et nyt stykke software forlader en arbejdsplads”, siger formanden.

 

FORENINGEN AF ­FAGARKÆOLOGER
Over 200 uddannede arkæologer har samlet sig i selskabet, der har eksisteret siden 1985, under sit nuværende navn siden 1997. Medlemmerne kommer fra alle grene af faget: forhistorisk, middelalder-, nærorientalsk og klassisk arkæologi. De er mestendels feltarkæologer, museumsansatte og forskere. Foreningen favner også de arbejdsløse, mange er projektansatte, og mange arbejder i meget små faglige miljøer til daglig, fx på egns- og lokalmuseer.

FORMÅL
Foreningen af Fagarkæologer (FaF) arbejder for at skabet et forum, hvor de kan diskutere fag- og fagpolitiske emner. Også det kollegiale fællesskab er vigtigt. FaF er stedet, hvor arkæologerne netværker og udveksler erfaring og viden. Endelig ønsker foreningen at være med til at udvikle faget samt styrke arkæologiens rolle i forhold til det omgivende samfund.

AKTIVITETER
Tidsskriftet Arkæologisk Forum samt det månedlige nyhedsbrev er grundstenene i foreningens arbejde. Tidsskriftet udkommer to gange om året, nyhedsbrevet bringer bl.a. fagets eneste samlede kalender over kurser, konferencer og andre begivenheder med forbindelse til arkæologien. Også foreningens hjemmeside er fuld af liv, fx jobformidling og diskussionsgrupper, og på tegnebrættet ligger som et forsøg en række fyraftensmøder. De er tænkt som en slags erfaringsudveksling eller lynkurser i fx udgravningsmetoder eller softwareprogrammer.

}