Fire ud af ti studerende parate til at sløjfe ­gratis fjumreår

Er det okay, at man kan få et års ekstra SU, hvis uddannelsen trækker ud? Ikke, hvis det står til 40 procent af de danske kandidatstuderende, som i en ny undersøgelse fra tænketanken DEA bakker op om, at det såkaldte fjumreår udelukkende skal være et lån. Til gengæld er der ikke megen tilslutning til tanken om at lægge al SU på kandidatuddannelsen om til et lån – kun 12,5 procent tilslutter sig den idé. Men det er ikke nødvendigvis tanken om mere brugerbetaling, der skræmmer de studerende, for hver fjerde er enig eller meget enig i, at man generelt bør øge graden af brugerbetaling for udvalgte velfærdsydelser. 

En anden interessant konklusion i DEA’s undersøgelse er, at mønsterbrydere – studerende med forældre uden videregående uddannelse – er mere positivt stemt over for brugerbetaling end studerende, hvis forældre er akademikere. Mens over en tredjedel af mønsterbryderne vil betale 5.000 kr. pr. semester, hvis det betød et løft af uddannelsens kvalitet, så gælder det kun hver fjerde studerende med akademikerforældre. Tilsvarende mener over halvdelen af mønsterbryderne, at brugerbetaling vil motivere dem til at færdiggøre deres uddannelse på normeret tid – det mener kun 37 procent af akademikerbørnene.