Svenske forskere har høj humor
For tredje gang har en svensk forsker vundet en Ig Nobelpris. Efter 22 uddelinger må man stadig spejde forgæves efter danskfødte forskere blandt prismodtagerne for latter- og tankevækkende forskning. Betyder det, at vi danske alligevel ikke er verdens morsomste folkefærd? Ikke nødvendigvis, trøster en videnskabshistoriker. Han henviser til et gammelt dansk tidsskrift: “Journal of Jocular Physics”.
Så skete det igen! En svensk forsker vandt en af årets ti Ig Nobelpriser. Johan Petterson vandt prisen i kemi for sit banebrydende arbejde fra Anderslöv, hvor han har givet et definitivt svar på gåden om det grønne hår. Petterson har fundet ud af, hvorfor blonde indbyggere i nogle huse i den lille skånske by får grønt hår. Forklaringen sidder i vandrør og vandtanke og handler om noget kobber og nogle lange kemiske formler, som vi udelader af hensyn til Magisterbladets mange humanistisk indstillede læsere.
De kan til gengæld gruble over et andet problem, især hvis de er lidt til den kulturhistoriske side. Hvorfor lige en svensker? Eller mere præcist: Hvorfor ikke en dansker?
Ig Nobelpriser gives jo til forskere med humor. Og selv om mange svenske mænd godt kan lide at have langt hår i nakken ligesom tyskerne, også selv om det er blevet grønt, håret altså, og selv om det på nogle mænd kan se vældig pudsigt ud, er det Pettersons forskning, der har fået en sjov pris, ikke hans hår.
Med prisen fortsætter Petterson en stolt tradition for svensk humor. Allerede i 2003 gjorde tre forskere fra Stockholm Universitet sig morsomt bemærket. De vandt en Ig Nobelpris for interdisciplinær forskning med deres afsløring af, at kyllinger foretrækker smukke mennesker.
Ingen danskere på listen
Efter 22 år og over 200 priser og endnu flere hundrede prismodtagere er ingen dansk forsker rejst til Harvard University for at modtage en Ig Nobelpris.
Forskere fra Sverige og Tyskland har vundet priser. Og forskere fra Norge, England, Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Schweiz, Ungarn, USA, Canada, Mexico, New Zealand, Australien, Rusland og mange andre lande. Og Korea. Og Uganda.
Men ingen fra Danmark.
Og dog. Aarhus Universitet optræder i forbindelse med en tidligere prismodtager. Her var Magnus Wahlberg ansat, da han i 2004 vandt prisen i biologi for sin påvisning af, at sild kan kommunikere ved at prutte. Sandsynligvis var det sildeprutter, der gennem mange år fik svenskerne til at tage fejl og gennembombe Østersøen i jagten på russiske ubåde.
Men ak. Som lingvister med en ph.d.-grad og derover allerede har gættet, er Magnus Wahlberg af anden teknisk oprindelse. Han er ikke engang fra Anderslöv, der var dansk for længe siden, dengang der stadig var styr på hårfarven.
“Hej Lisbeth”, skriver Wahlberg venligt, “nej, desværre er jeg fra Stockholm – men jeg er meget beæret over, at du kalder mig dansker. Jeg er svensker, men bosat i Danmark siden 1999. Så det fortæller mig, at jeg begynder at blive integreret :-)”.
Kvantehumor
Trods svensk høflighed og humor er resultatet nedslående. Der er fortsat ingen indfødte danske forskere på Ig Nobellisten. Vil det nogensinde ske?
Videnskabshistoriker Helge Kragh fra Aarhus Universitet er fortrøstningsfuld.
“Danskere er verdens lykkeligste folkefærd, og mange mennesker, især danskere, vil mene, at vi også er de mest morsomme, og i hvert fald sjovere end svenskere. Emnet kalder helt klart på mere forskning. Rent empirisk har jeg konstateret, at mange naturvidenskabelige forskere, som er dem, jeg kender mest til, sagtens kan være morsomme. Men det sker ofte internt i de faglige miljøer. For eksempel udgav forskere på Niels Bohr Institutet “Journal of Jocular Physics” til Niels Bohrs 50-, 60- og 70-års-fødselsdag. En stencileret sag, som er meget, meget morsom – især hvis man er atomfysiker”.
“Journal of Jocular Physics” er stadig ikke glemt. Så sent som i sommer optrådte fysikprofessor Paul Halpern fra Philadelphia Area Center for History of Science på en konference med foredraget “Parody Conservation: The Tradition of Humor at the Niels Bohr Institute”. Samme Halpern har fordybet sig i emnet og indsendt en artikel til tidsskriftet Physics in Perspective med titlen: “Quantum Humor: The Playful Side of Physics at Bohr’s Institute for Theoretical Physics”.
Kvantehumor? Går atomfysikerne i dette øjeblik rundt på Niels Bohr Institutet i deres fornuftige sko og blå striktrøjer, mens de gnækker helt vildt over Higgs partikel?
Den sjette decimals romantik
Selv ikke humor på Niels Bohr kan dog redde vores nationale Ig Nobel-statistik. Helge Kragh maner til mod og optimisme. Det er for tidligt at give op.
“Vi har mange dygtige forskere i Danmark, og danske forskere har vundet adskillige Nobelpriser. Så hvorfor skulle de ikke også kunne vinde en Ig Nobelpris? Det kan sagtens ske”, siger forskeren, der har skrevet adskillige bøger om naturvidenskabens historie.
Kraghs pointe blev demonstreret in vivo af Andre Geim i 2010, da Geim sammen med Konstantin Novoselov vandt Nobelprisen i fysik for sine resultater med materialet grafén. Ti år tidligere havde samme Andre Geim sammen med Sir Michael Berry vundet en Ig Nobelpris for at bevise, at man kan løfte en frø med en magnet.
“Mange Ig Nobel-emner er en tand for infantile efter min smag, men nysgerrigheden og viljen til at forfølge et emne, som andre ikke anser for særlig vigtigt, er jo et kendt fænomen i videnskaben. For udenforstående kan meget naturvidenskabelig forskning sikkert virke lige så meningsløs som nogle af Ig Nobel-projekterne”, påpeger Kragh og fremhæver som eksempel forskeres trang til at bestemme størrelser med stadig større præcision.
“Præcision for præcisionens egen skyld kan forekomme at være latterligt tidsspilde og ignoble science, men den gemmer nogle gange på uforudsete perspektiver. Man taler om “the romance of the 6th decimal”: Hvis man har bestemt en størrelse til 5. decimal, forventer man ikke, at en yderligere præcision til den 6. vil bringe noget nyt, men det sker, at romantikken indtræder netop her. Der er mange eksempler på denne romance. I 1890’erne ville Lord Rayleigh bestemme luftens vægtfylde mere præcist end tidligere. Gab! Kan det blive mere kedeligt? Hans arbejde resulterede i opdagelsen af et nyt grundstof, argon, og udløste to Nobelpriser af den rigtige slags”.
Prisløs lykke
Danmark kan sagtens få sin helt egen Ig Nobelpris en dag. Desværre er der ingen garanti for, at vi vil more os, sådan for alvor.
Især priserne i økonomi bliver ofte uddelt på en tom scene, da ingen modtagere føler trang til at sende repræsentanter til ceremonien.
Det var for eksempel tilfældet, dengang Vatikanet modtog Ig Nobelprisen i økonomi for at have outsourcet bønner til Indien. Podiet var også ganske tomt, da fire islandske banker blev tildelt prisen for at bevise, at meget små banker hurtigt kan transformeres til meget store banker og vice versa, og for samtidig at demonstrere, at en lignende proces kan anvendes på en hel økonomi. Prisen gik til Kaupthing Bank, Landsbanki, Glitnir Bank og Central Bank of Iceland.
Den slags priser vil vi gerne være foruden her til lands. Måske vi også kan lære at leve med, at svenskerne er sjovere, end vi er.
Vi er dog stadig de lykkeligste.
Ig Nobelpriserne 2012
Psykologiprisen går til tre forskere, der har fundet af, at Eiffeltårnet ser mindre ud, hvis man læner sig lidt til venstre. Vores evne til at bedømme størrelser afhænger af, at vi er vant til at læse talrækker fra venstre mod højre med de mindste tal først. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science. Forfatterne er to hollændere, Anita Eerland og Rolf Zwaan, samt Tulio Guadalupe, der oplyses at være fra Peru, Rusland og Holland.
Fredsprisen får det russiske firma SKN for at omdanne gammel ammunition til diamanter.
Akustikprisen går til japanerne Kazutaka Kurihara og Koji Tsukada for opfindelsen af en såkaldt SpeechJammer, der i kraft af et ekko forvirrer en talers hjerne så meget, at han eller hun ikke kan sige noget.
Neurovidenskab bliver hædret med en pris til fire amerikanere for et metodisk resultat. Craig Bennett, Abigail Baird, Michail Miller og George Wolford har påvist, at hjerneforskere ved hjælp af komplicerede instrumenter og simpel statistik kan se hjerneaktivitet hvor som helst – også hos en død laks. Resultatet er offentliggjort i Journal of Serendipitous and Unexpected Results.
Kemiprisen lander hos vort svenske broderfolk i skikkelse af Johan Petterson, der har fundet kilden til visse blonde indbyggeres grønne hår i skånske Anderslöv. Kilden sidder i rør og beholdere og hedder kobber.
Litteraturprisen er givet, men ikke modtaget, da ingen mødte frem fra The US Government General Accountability Office. Styrelsen har udgivet en rapport om rapporter, der anbefaler flere rapporter. Rapportens titel er “Actions Needed to Evaluate the Impact of Efforts to Estimate Costs of Reports and Studies”.
Fysikprisen hædrer fire forskere fra USA og England for at beskrive og beregne bevægelsesmønstret for en menneskelig hestehale. Joseph Keller, Raymond Goldstein, Patrick Warren og Robin Ball har udgivet deres resultater i Physical Review Letters.
Væskedynamikprisen går i år til et stykke anvendt forskning af høj karat. Rouslan Krechetnikov fra USA, Rusland og Canada og Hans Mayer fra USA har studeret, hvorfor kaffen skvulper over, når man går med sit krus i hånden. Resultatet er publiceret i Physical Review.
Anatomiprisen får Frans de Waal fra Holland og USA og Jennifer Pokorny fra USA for at afsløre, at chimpanser kan genkende chimpanser, som de kender, ud fra et fotografi af deres bagdel. Forsøget er publiceret I Advanced Science Letters.
Medicinprisen er nu i hænderne på Emmanuel Ben-Soussan and Michel Antonietti for deres anvisninger til læger, der vil undgå eksplosioner i deres patienters endetarm, mens de bliver undersøgt, patienterne altså. Prisen gives på baggrund af to artikler, skrevet med kolleger, i tidsskrifterne World Journal of Gastroenterology og Journal of Gastroenterology & Hepatology.
De kan til gengæld gruble over et andet problem, især hvis de er lidt til den kulturhistoriske side. Hvorfor lige en svensker? Eller mere præcist: Hvorfor ikke en dansker?
Ig Nobelpriser gives jo til forskere med humor. Og selv om mange svenske mænd godt kan lide at have langt hår i nakken ligesom tyskerne, også selv om det er blevet grønt, håret altså, og selv om det på nogle mænd kan se vældig pudsigt ud, er det Pettersons forskning, der har fået en sjov pris, ikke hans hår.
Med prisen fortsætter Petterson en stolt tradition for svensk humor. Allerede i 2003 gjorde tre forskere fra Stockholm Universitet sig morsomt bemærket. De vandt en Ig Nobelpris for interdisciplinær forskning med deres afsløring af, at kyllinger foretrækker smukke mennesker.
Ingen danskere på listen
Efter 22 år og over 200 priser og endnu flere hundrede prismodtagere er ingen dansk forsker rejst til Harvard University for at modtage en Ig Nobelpris.
Forskere fra Sverige og Tyskland har vundet priser. Og forskere fra Norge, England, Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Schweiz, Ungarn, USA, Canada, Mexico, New Zealand, Australien, Rusland og mange andre lande. Og Korea. Og Uganda.
Men ingen fra Danmark.
Og dog. Aarhus Universitet optræder i forbindelse med en tidligere prismodtager. Her var Magnus Wahlberg ansat, da han i 2004 vandt prisen i biologi for sin påvisning af, at sild kan kommunikere ved at prutte. Sandsynligvis var det sildeprutter, der gennem mange år fik svenskerne til at tage fejl og gennembombe Østersøen i jagten på russiske ubåde.
Men ak. Som lingvister med en ph.d.-grad og derover allerede har gættet, er Magnus Wahlberg af anden teknisk oprindelse. Han er ikke engang fra Anderslöv, der var dansk for længe siden, dengang der stadig var styr på hårfarven.
“Hej Lisbeth”, skriver Wahlberg venligt, “nej, desværre er jeg fra Stockholm – men jeg er meget beæret over, at du kalder mig dansker. Jeg er svensker, men bosat i Danmark siden 1999. Så det fortæller mig, at jeg begynder at blive integreret :-)”.
Kvantehumor
Trods svensk høflighed og humor er resultatet nedslående. Der er fortsat ingen indfødte danske forskere på Ig Nobellisten. Vil det nogensinde ske?
Videnskabshistoriker Helge Kragh fra Aarhus Universitet er fortrøstningsfuld.
“Danskere er verdens lykkeligste folkefærd, og mange mennesker, især danskere, vil mene, at vi også er de mest morsomme, og i hvert fald sjovere end svenskere. Emnet kalder helt klart på mere forskning. Rent empirisk har jeg konstateret, at mange naturvidenskabelige forskere, som er dem, jeg kender mest til, sagtens kan være morsomme. Men det sker ofte internt i de faglige miljøer. For eksempel udgav forskere på Niels Bohr Institutet “Journal of Jocular Physics” til Niels Bohrs 50-, 60- og 70-års-fødselsdag. En stencileret sag, som er meget, meget morsom – især hvis man er atomfysiker”.
“Journal of Jocular Physics” er stadig ikke glemt. Så sent som i sommer optrådte fysikprofessor Paul Halpern fra Philadelphia Area Center for History of Science på en konference med foredraget “Parody Conservation: The Tradition of Humor at the Niels Bohr Institute”. Samme Halpern har fordybet sig i emnet og indsendt en artikel til tidsskriftet Physics in Perspective med titlen: “Quantum Humor: The Playful Side of Physics at Bohr’s Institute for Theoretical Physics”.
Kvantehumor? Går atomfysikerne i dette øjeblik rundt på Niels Bohr Institutet i deres fornuftige sko og blå striktrøjer, mens de gnækker helt vildt over Higgs partikel?
Den sjette decimals romantik
Selv ikke humor på Niels Bohr kan dog redde vores nationale Ig Nobel-statistik. Helge Kragh maner til mod og optimisme. Det er for tidligt at give op.
“Vi har mange dygtige forskere i Danmark, og danske forskere har vundet adskillige Nobelpriser. Så hvorfor skulle de ikke også kunne vinde en Ig Nobelpris? Det kan sagtens ske”, siger forskeren, der har skrevet adskillige bøger om naturvidenskabens historie.
Kraghs pointe blev demonstreret in vivo af Andre Geim i 2010, da Geim sammen med Konstantin Novoselov vandt Nobelprisen i fysik for sine resultater med materialet grafén. Ti år tidligere havde samme Andre Geim sammen med Sir Michael Berry vundet en Ig Nobelpris for at bevise, at man kan løfte en frø med en magnet.
“Mange Ig Nobel-emner er en tand for infantile efter min smag, men nysgerrigheden og viljen til at forfølge et emne, som andre ikke anser for særlig vigtigt, er jo et kendt fænomen i videnskaben. For udenforstående kan meget naturvidenskabelig forskning sikkert virke lige så meningsløs som nogle af Ig Nobel-projekterne”, påpeger Kragh og fremhæver som eksempel forskeres trang til at bestemme størrelser med stadig større præcision.
“Præcision for præcisionens egen skyld kan forekomme at være latterligt tidsspilde og ignoble science, men den gemmer nogle gange på uforudsete perspektiver. Man taler om “the romance of the 6th decimal”: Hvis man har bestemt en størrelse til 5. decimal, forventer man ikke, at en yderligere præcision til den 6. vil bringe noget nyt, men det sker, at romantikken indtræder netop her. Der er mange eksempler på denne romance. I 1890’erne ville Lord Rayleigh bestemme luftens vægtfylde mere præcist end tidligere. Gab! Kan det blive mere kedeligt? Hans arbejde resulterede i opdagelsen af et nyt grundstof, argon, og udløste to Nobelpriser af den rigtige slags”.
Prisløs lykke
Danmark kan sagtens få sin helt egen Ig Nobelpris en dag. Desværre er der ingen garanti for, at vi vil more os, sådan for alvor.
Især priserne i økonomi bliver ofte uddelt på en tom scene, da ingen modtagere føler trang til at sende repræsentanter til ceremonien.
Det var for eksempel tilfældet, dengang Vatikanet modtog Ig Nobelprisen i økonomi for at have outsourcet bønner til Indien. Podiet var også ganske tomt, da fire islandske banker blev tildelt prisen for at bevise, at meget små banker hurtigt kan transformeres til meget store banker og vice versa, og for samtidig at demonstrere, at en lignende proces kan anvendes på en hel økonomi. Prisen gik til Kaupthing Bank, Landsbanki, Glitnir Bank og Central Bank of Iceland.
Den slags priser vil vi gerne være foruden her til lands. Måske vi også kan lære at leve med, at svenskerne er sjovere, end vi er.
Vi er dog stadig de lykkeligste.
Ig Nobelpriserne 2012
Psykologiprisen går til tre forskere, der har fundet af, at Eiffeltårnet ser mindre ud, hvis man læner sig lidt til venstre. Vores evne til at bedømme størrelser afhænger af, at vi er vant til at læse talrækker fra venstre mod højre med de mindste tal først. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science. Forfatterne er to hollændere, Anita Eerland og Rolf Zwaan, samt Tulio Guadalupe, der oplyses at være fra Peru, Rusland og Holland.
Fredsprisen får det russiske firma SKN for at omdanne gammel ammunition til diamanter.
Akustikprisen går til japanerne Kazutaka Kurihara og Koji Tsukada for opfindelsen af en såkaldt SpeechJammer, der i kraft af et ekko forvirrer en talers hjerne så meget, at han eller hun ikke kan sige noget.
Neurovidenskab bliver hædret med en pris til fire amerikanere for et metodisk resultat. Craig Bennett, Abigail Baird, Michail Miller og George Wolford har påvist, at hjerneforskere ved hjælp af komplicerede instrumenter og simpel statistik kan se hjerneaktivitet hvor som helst – også hos en død laks. Resultatet er offentliggjort i Journal of Serendipitous and Unexpected Results.
Kemiprisen lander hos vort svenske broderfolk i skikkelse af Johan Petterson, der har fundet kilden til visse blonde indbyggeres grønne hår i skånske Anderslöv. Kilden sidder i rør og beholdere og hedder kobber.
Litteraturprisen er givet, men ikke modtaget, da ingen mødte frem fra The US Government General Accountability Office. Styrelsen har udgivet en rapport om rapporter, der anbefaler flere rapporter. Rapportens titel er “Actions Needed to Evaluate the Impact of Efforts to Estimate Costs of Reports and Studies”.
Fysikprisen hædrer fire forskere fra USA og England for at beskrive og beregne bevægelsesmønstret for en menneskelig hestehale. Joseph Keller, Raymond Goldstein, Patrick Warren og Robin Ball har udgivet deres resultater i Physical Review Letters.
Væskedynamikprisen går i år til et stykke anvendt forskning af høj karat. Rouslan Krechetnikov fra USA, Rusland og Canada og Hans Mayer fra USA har studeret, hvorfor kaffen skvulper over, når man går med sit krus i hånden. Resultatet er publiceret i Physical Review.
Anatomiprisen får Frans de Waal fra Holland og USA og Jennifer Pokorny fra USA for at afsløre, at chimpanser kan genkende chimpanser, som de kender, ud fra et fotografi af deres bagdel. Forsøget er publiceret I Advanced Science Letters.
Medicinprisen er nu i hænderne på Emmanuel Ben-Soussan and Michel Antonietti for deres anvisninger til læger, der vil undgå eksplosioner i deres patienters endetarm, mens de bliver undersøgt, patienterne altså. Prisen gives på baggrund af to artikler, skrevet med kolleger, i tidsskrifterne World Journal of Gastroenterology og Journal of Gastroenterology & Hepatology.
