Huslige fædre giver færre skilsmisser
Jo mere barsel fædre tager, og jo mere de deltager i hjemmets gøremål, des mindre er risikoen for, at forældrene bliver skilt, viser studie af danske 15-årige børns familierelationer.
Del denne artikel
En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at hvis fædre er klar på at tage barsel og smøger ærmerne op i hjemmet, så mindskes risikoen betragteligt for, at mor og far ender med at gå fra hinanden og skulle dele børnene imellem sig. SFI’s analyse fra 2011 bygger på en børneforløbsundersøgelse af registerdata om 6.000 15-årige børn, som blev født i efteråret 1995. Analysen viser, at manglende faderinvolvering – i form af manglende brug af orlov eller fravær i hverdagens omsorgsopgaver – er forbundet med risiko for opløsning af kernefamilien, forklarer seniorforsker på SFI Mai Heide Ottosen, som er medforfatter til analysen.
“De fædre, som har været aktivt på banen enten i form af orlov eller den sociale praksis i hverdagen, bliver i mindre grad skilt eller er i en familie, der går i opløsning. Faderinvolvering har en meget aktiv influens på kernefamiliens eksistens eller opløsning”, siger Mai Heide Ottosen.
Mønstrene i analyserne peger i retning af, at det er normen i danske småbørnsfamilier, at fædre tager de 2 ugers fædreorlov, men ikke forældreorlov til børnepasning, som moren tager sig af i over 90 procent af tilfældene. Men analysen peger dog på, at fædrene tager deres tørn med omsorgsarbejdet i hverdagen.
“Det er i vores undersøgelse kun omkring 4 procent af fædrene, som holder orlov mere end deres 2 ugers fædreorlov. Men hverdagens praksis har stor betydning for kernefamiliens eksistens, og der ser vi mændene tage deres tørn. Det er klart, at øget barsel til fædrene giver en større mulighed for deltagelse i hjemmet, og vi kan se, det mindsker risikoen for familieopløsning”, siger Mai Heide Ottosen.
Risiko
Ifølge tal fra Danmarks Statistik ender fire ud af ti ægteskaber i skilsmisse. Sådan så det ud i både 2011 og 2010. Og siden 2007 har antallet af skilsmisser og separationer ligger uændret på over 14.000 om året.
Ifølge SFI-forskerne er den indsats eller manglende indsats, som faren investerer i de første måneder af sit barns liv, afgørende. Forskerne kan nemlig på denne baggrund statistisk spore en risiko for familiebrud, frem til barnet er 15 år gammelt. I SFI-analysen konkluderer forskerne, at fædrenes manglende deltagelse i omsorgen for spædbarnet eller det lidt ældre småbarn øger den statistiske sandsynlighed for, at det samme barn i teenagealderen har oplevet familieopløsning. Det gælder også, når forskerne kontrollerer for betydningen af en række sociodemografiske og intrafamiliære faktorer, som blandt andet gælder faderinvolvering i omsorgsarbejdet for barnet, som ser ud til at fungere som en beskyttelsesfaktor for kernefamiliemodellen.
“Når fædrenes omfang af barsel er så småt, som tilfældet viser sig at være nu, så må det i hvert fald lægge op til en kritisk diskussion af, hvad man egentlig vil have ud af fordelingen af orlovsperioderne, som den ser ud i dag. Og der er også brug for i højere grad at få belyst, hvad der så egentlig sker i de længere barselsperioder for hele familien”, siger Mai Heide Ottosen.
Analysen tyder på, at fædres brug af fædreorlov såvel som familiens omsorgspraksis i 4-5-måneders-alderen hænger sammen med risikoen for en senere opløsning af kernefamilien. Blandt de opløste familier i 1999, hvor barnet var 3½ år, havde den biologiske far væsentligt sjældnere taget fædreorlov i forbindelse med fødslen og havde i betydeligt mindre grad været involveret i børnepasningsopgaver, da barnet var 4-5 måneder gammelt. Og forskellene i hverdagslivets sociale praksis ser ud til at være betydelige for, om der opstår et opbrud i familien eller ej. Desuden øges risikoen for skilsmisse og familieopbrud, hvis børnene er født af mødre under 25 år, og hvis forældrene ikke er gift, men blot samboende.
“De fædre, som har været aktivt på banen enten i form af orlov eller den sociale praksis i hverdagen, bliver i mindre grad skilt eller er i en familie, der går i opløsning. Faderinvolvering har en meget aktiv influens på kernefamiliens eksistens eller opløsning”, siger Mai Heide Ottosen.
Mønstrene i analyserne peger i retning af, at det er normen i danske småbørnsfamilier, at fædre tager de 2 ugers fædreorlov, men ikke forældreorlov til børnepasning, som moren tager sig af i over 90 procent af tilfældene. Men analysen peger dog på, at fædrene tager deres tørn med omsorgsarbejdet i hverdagen.
“Det er i vores undersøgelse kun omkring 4 procent af fædrene, som holder orlov mere end deres 2 ugers fædreorlov. Men hverdagens praksis har stor betydning for kernefamiliens eksistens, og der ser vi mændene tage deres tørn. Det er klart, at øget barsel til fædrene giver en større mulighed for deltagelse i hjemmet, og vi kan se, det mindsker risikoen for familieopløsning”, siger Mai Heide Ottosen.
Risiko
Ifølge tal fra Danmarks Statistik ender fire ud af ti ægteskaber i skilsmisse. Sådan så det ud i både 2011 og 2010. Og siden 2007 har antallet af skilsmisser og separationer ligger uændret på over 14.000 om året.
Ifølge SFI-forskerne er den indsats eller manglende indsats, som faren investerer i de første måneder af sit barns liv, afgørende. Forskerne kan nemlig på denne baggrund statistisk spore en risiko for familiebrud, frem til barnet er 15 år gammelt. I SFI-analysen konkluderer forskerne, at fædrenes manglende deltagelse i omsorgen for spædbarnet eller det lidt ældre småbarn øger den statistiske sandsynlighed for, at det samme barn i teenagealderen har oplevet familieopløsning. Det gælder også, når forskerne kontrollerer for betydningen af en række sociodemografiske og intrafamiliære faktorer, som blandt andet gælder faderinvolvering i omsorgsarbejdet for barnet, som ser ud til at fungere som en beskyttelsesfaktor for kernefamiliemodellen.
“Når fædrenes omfang af barsel er så småt, som tilfældet viser sig at være nu, så må det i hvert fald lægge op til en kritisk diskussion af, hvad man egentlig vil have ud af fordelingen af orlovsperioderne, som den ser ud i dag. Og der er også brug for i højere grad at få belyst, hvad der så egentlig sker i de længere barselsperioder for hele familien”, siger Mai Heide Ottosen.
Analysen tyder på, at fædres brug af fædreorlov såvel som familiens omsorgspraksis i 4-5-måneders-alderen hænger sammen med risikoen for en senere opløsning af kernefamilien. Blandt de opløste familier i 1999, hvor barnet var 3½ år, havde den biologiske far væsentligt sjældnere taget fædreorlov i forbindelse med fødslen og havde i betydeligt mindre grad været involveret i børnepasningsopgaver, da barnet var 4-5 måneder gammelt. Og forskellene i hverdagslivets sociale praksis ser ud til at være betydelige for, om der opstår et opbrud i familien eller ej. Desuden øges risikoen for skilsmisse og familieopbrud, hvis børnene er født af mødre under 25 år, og hvis forældrene ikke er gift, men blot samboende.
Emneord:
