Netværksarbejde for den gode kommunikation

Altid i mindretal. Det er den lod, de fleste kommunikationsansatte må trækkes med, når de går på arbejde. For selvom kommunikation bliver stadig vigtigere i virksomheder, organisationer og forvaltninger, så er afdelingerne kun små grupper i forhold til de store kernefaggrupper. to-tre medarbejdere, mere bliver det ofte ikke til.

Men alle har brug for faglig sparring og netværk, ikke mindst kommunikationsmedarbejdere, som har et særligt stort behov for at være på forkant med nye trends. Det fortæller Tina Donnerborg, der er formand for Dansk Kommunikationsforening.

Og kommunikationsforeningen er netop svaret på det behov. Det er netværket, der forbinder de mange små klatter, som kommunikationsafdelingerne og deres ansatte udgør på det danske erhvervslandkort.

Det var også Donnerborgs egen tilgang, da hun tilbage i midten af halvfemserne begyndte at involvere sig i foreningen.

“Jeg havde brug for noget inspiration og høre andre inden for mit fag fortælle, hvordan de løste deres opgaver. Den sparring kunne jeg ikke hente på min egen arbejdsplads”, husker hun.

Barren skal hæves
Dengang var hun ansat i Dansk Industri, og selvom kommunikation var begyndt at blive et fagområde, man tog alvorligt, så var det stadig i sin spæde ungdom.

“Dengang kom vi fra, at kommunikation var lig en pressechef, der tog sig af henvendelser fra journalister, til at der kom små enheder med flere medarbejdere, og ledelsen også tog det med i sine overvejelser. Men der var stadig langt til der, hvor vi er i dag, hvor kommunikationsaspektet udgør en vigtig del af virksomhedernes strategi og påvirker medarbejdernes daglige arbejde”, fortæller Donnerborg.

Og netop det at udvikle faget er en vigtig del af kommunikationsforeningens virke. Tina Donnerborg taler om at “hæve barren” for branchen.

“Vi vil gerne skabe fokus og sætte standarder omkring den gode faglige kommunikation. Derfor har vi blandt andet indstiftet KomPrisen, som vi uddeler til et projekt, der på overbevisende måde lever op til vores kriterier for professionel kommunikation. Men vi vil også gerne prikke til dem, vi ikke synes, gør det så godt”, siger hun.

Kommunikation er den røde tråd
Donnerborgs civile job er i dag i Dansk Røde Kors. Hun tager imod Magisterbladet i sit kontor i Københavns gamle amtsgård på Blegdamsvej, hvor den karakteristiske Røde Kors-fane nu vajer.

Udenfor på gangen summer aktiviteten. En stor, landsdækkende konkurrence mellem landets gymnasier om at samle flest indsamlere skal finde sin vinder, der som præmie får stillet en pølsevogn til rådighed for en hel dag.

På en måde er Tina Donnerborg selv et billede på den udvikling, kommunikationsfaget har gennemgået. Efter at have arbejdet med kommunikation i DI blev hun chef for afdelingen for små virksomheder og iværksættere. Så fik hun job i Dansk Røde Kors som kommunikationschef, og i foråret skiftede hun stilling til at være chef for Røde Kors’ kommercielle aktiviteter. Det kunne lyde som en faglig zigzagkurs, men sådan ser hun det ikke selv.

“Lobbyisme handler om kommunikation, ledelse handler om kommunikation, i dag spiller det ind på alle områder”, udbryder hun.

Fagklub for 3.000
Faget favner bredt. Og det kan ses på kommunikationsforeningens medlemstal, der er vokset støt år for år og nu er tæt på at have rundet 3.000.

Men selvom foreningen er stor og drives professionelt med sekretariat og en direktør, så er det for Donnerborg stadig som en klub, der først og fremmest lever gennem de fyraftensmøder og arrangementer, hvor medlemmerne møder hinanden og dyrker netværket ansigt til ansigt.

“Vores fyraftensmøder giver nogle enestående muligheder for at få faglig inspiration. Hvilke andre steder kan man opleve ledelsen i Danske Bank fortælle om deres strategi og så sidde og drikke kaffe med dem bagefter?”, spørger hun.

Og, indskyder Donnerborg som et lille hint til de mange studerende, der også melder sig ind i foreningen, så kan møderne også være et ganske godt territorium at indlede jagten på et nyt job.

DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING
Foreningen kalder sig selv “Danmarks stærkeste netværk for professionelle kommunikatører”. De fleste af de knap 3.000 medlemmer er kommunikationsmedarbejdere og kommunikationschefer. Cirka en fjerdedel er selvstændige eller ansatte i kommunikationsvirksomheder. Studentersektionen “Unge Kommunikatører” har godt 500 medlemmer.

FORMÅL
Netværket arbejder for at udvikle professionaliseringen af kommunikationsfaget, både for det enkelte medlem gennem inspirationsmøder og kurser og på overordnet plan ved at deltage i den offentlige debat om god kommunikation, være aktivt omkring tilrettelæggelse af uddannelser mv.

AKTIVITETER
Der er godt gang i foreningens uddannelsesbutik. På en lang række et- og todageskurser kan medlemmerne blive klogere på emner lige fra Facebook-strategi over kriseberedskab til kommunikationsledelse. Hertil kommer konferencer og løbende gåhjemmøder med faglig inspiration, ofte i form af virksomhedsbesøg. Foreningen udgiver medlemsbladet Kommunikatøren seks gange årligt samt et elektronisk nyhedsbrev. Trådene samles på www.kommunikationsforening.dk.