Dansk Magisterforening

Sådan skrev vi: Dimittendledighed

Mogens Tanggaard
Del artikel:

I sidste nummer af Magisterbladet omtalte vi, hvad der optog medlemmerne af Almindelig Dansk cand.mag. Organisation, forkortet. A.D.C.M.O., i begyndelsen af 1920’erne. Ifølge “Meddelelser til Medlemmerne”, forløberen for Magisterbladet, var det sager om uddannelsernes kvalitet, karrieremulighederne – ordet stillingsstruktur hører en senere tid til – organisationsgraden og beskæftigelsessituationen, som dog ikke var et alarmerende problem. Endnu. Det blev det i 1930’erne til gengæld. Så vi tager et stort spring frem i foreningens historie til slutningen af 1930’erne. I øvrigt udkom “Meddelelser” kun ganske sporadisk i begyndelsen af 30’erne. Fx kommer der ikke noget nummer af bladet fra oktober 1931 til marts 1933.

Vil ikke ligge forældrene til byrde
I “Meddelelser” nr. 58 fra januar 1939 råbes der vagt i gevær på grund af den voldsomt store arbejdsløshed blandt cand.mag.er. De arbejdsløse og vordende cand.mag.er indkaldes til “Møde paa Universitetet Mandag den 6. Februar kl. 4¼ til en Drøftelse af Arbejdsledigheden og Nødhjælpsarbejde”. I indkaldelsen hedder det: “Antallet af arbejdsledige cand.mag.er er for Tiden foruroligende stort. (…) Efter Organisationens Skøn må der regnes med ca. 300 arbejdsledige, som må føre en hård kamp for Tilværelsen. Mange af de arbejdsløse Provinsboer bliver i København; her mener de, der er bedst Chancer for at faa Arbejde; de kvier sig ved at tage hjem og falde Forældrene til Byrde efter en lang Studietid”. Senere står der: “Af nærliggende grunde kan A.D.C.M.O. ikke oprette en Hjælpekasse for de arbejdsledige”. Hvilke “nærliggende Grunde” det er, kommes der ikke ind på.

Videnpilotordning anno 1939
Bestyrelsen forhandlede med ti statsinstitutioner om at oprette nødhjælpsarbejder for de ledige cand.mag.er for en 2-3-års-periode. “men faar vi Midlerne til at faa Arbejde i gang?”, spørger formanden, lektor Oluf Sønderlund. Han anfører i en skrivelse til Undervisningsministeriet, at “Nødhjælpsarbejde er sat i Gang for ­Haandens Arbejdere i betydeligt Omfang; Aandsarbejderne føler det som en Tilsidesættelse, at der ikke iværksættes Arbejde af lignende Art for deres Arbejdsledige”.

Sønderlund beder om, at der afsættes et beløb på finansloven til at afhjælpe ledigheden. Ord som “videnpilot” og “løntilskudsjob” var ikke opfundet dengang, men formålet var det samme.

Formanden skriver også, at de arbejdsledige ikke “maa forvente Ansættelse, hvor arbejdet falder, men at det ikke er udelukket, at nogle kunne vise sig saa udmærket egnede, at Ledelsen meget gerne vil knytte dem til Institutionen, naar en fast Stilling med Tiden bliver ledig”.

I mødet på Københavns Universitet deltog ca. 150 medlemmer. I diskussionen deltog ca. 10 af de unge cand.mag.er, heriblandt en “Frøken Galatius Jensen”. På mødet vedtoges en resolution med opfordring til at oprette nødhjælpsstillinger. Det gav bl.a. pote på “Frederiksborgmusæet”, der fandt nødhjælpsarbejde til tre ledige.

}