Dansk Magisterforening

Vandplaner langt fra virkeligheden

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Tidligere højtstående medarbejder i Miljøstyrelsen retter nu hård kritik af de planer, som skal forbedre miljøet i 5.300 km danske vandløb. Planerne har ringe forbindelse med virkeligheden og er blevet til under surrealistiske omstændigheder, hvor den faglige ekspertise systematisk er blevet udelukket, lyder anklagen.

De danske landbrugsorganisationer får nu følgeskab fra uventet kant i kritikken af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv. De stærkt forsinkede vandplaner, der skal opfylde Danmarks løfter over for EU og forbedre den økologiske tilstand i 5.300 km danske vandløb, hviler nemlig på et så tvivlsomt fagligt grundlag, at de i værste fald kan medføre et tilbageslag for miljøet på strækninger, de skal forbedre. Sådan lyder kritikken fra den tidligere leder af Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium Bent Lauge Madsen, der regnes for en af Danmarks største kapaciteter på vandløbsområdet.

Det er ikke mindst beslutningen om at udpege reduceret grødeskæring som det altovervejende redskab i vandplanerne, Bent Lauge Madsen kritiserer – det samme redskab, som landbruget hævder, vil forsumpe store dele af de danske landbrugsarealer. Ifølge vandplanerne skal grødeskæringen – hvor vandplanter fjernes for at lade vandet passere mere frit i vandløbet – fremover reduceres i mere end 4.000 km ud af i alt 5.300 km målsatte vandløb, hvilket ifølge planerne vil give vandløbene mulighed for at udvikle sig mere naturligt og forbedre levesteder for dyr og planter.

Men ifølge Bent Lauge Madsen er det langtfra sikkert, at Naturstyrelsen med redskabet opnår den ønskede effekt. Naturstyrelsen har nemlig ikke i forbindelse med udpegningen af vandløb taget stilling til, hvilke vandløbsstrækninger der faktisk kan få gavn af den reducerede grødeskæring.

“En absolut forudsætning for en positiv virkning af reduceret grødeskæring er, at vandløbet har et tilstrækkeligt fald, samt at der er grus og sten, som strømmen kan skylle fri. Stærk strøm er nøgleordet i enhver form for vandløbsrestaurering. Men i flade vandløb, hvor du lader planterne stå, vil strømmen blive langsommere, og vandstanden stige, samtidig med at bunden mudres til. Det er der ikke nogen økologisk interesse for, og det vil sandsynligvis få en negativ virkning på dyrelivet. Strømkrævende rentvandsdyr som døgnfluer og slørvinger vil forsvinde, hvilket betyder, at vandløbene får en ringere placering på det vandløbsfaunaindeks, som indsatsen ifølge vandplanerne skal måles efter”, siger han.

Denne afgørende sondring mellem egnede og ikke-egnede vandløb indgår slet ikke i Naturstyrelsens vandplaner, mener Bent Lauge Madsen, der også efterlyser en klar beskrivelse af vandløbenes typologi, herunder strømforhold, der er afgørende for, hvordan den forventede effekt af virkemidler vil være.

Finansministeriet ændrede meningen med grødeskæring
Videnskabeligt er der tilsyneladende ikke nogen dokumentation for betydningen af reduceret grødeskæring – bedømt ud fra den skala, som Danmark har valgt at måle vandløbsindsatsen på, det såkaldte Dansk Vandløbsfaunaindeks, hvor den danske indsats holdes op mod vandløbenes sammensætning af smådyr. Det fremgår af en fire linjer lang passage i et indlæg i fagtidsskriftet “Vand & Jord” fra maj i år. Helt præcist står der i passagen, at dokumentationen er “yderst sparsom”. Indlægget er skrevet af fire forskere ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), men de fire forskere understreger, at artiklen ikke er skrevet i regi af centret. Ifølge en af artiklens forfattere, Annette Baattrup-Pedersen, som Magisterbladet har talt med, betyder “yderst sparsom”, at “der findes ikke videnskabelig dokumentation for, hverken hvor lang tid der går, før effekten af ændret grødeskæring kan registreres, eller i hvor høj grad vandløbets fysiske forhold spiller en rolle for, hvilken effekt der kan registreres”.

Ifølge Bent Lauge Madsen burde artiklen i “Vand & Jord” få advarselslamperne til at lyse rødt i Miljøministeriet.

“Det er en bombe under indsatsen. Hvordan skal man evaluere en indsats, man ikke man måle”, spørger han.
Paradoksalt nok var det netop DCE (det daværende Danmarks Miljøundersøgelser), der oprindeligt foreslog reduceret grødeskæring som virkemiddel, men med et helt andet sigte, end det har i dag, viser Magisterbladets gennemgang af rapporter og udredninger i sagen.

DMU foreslog nemlig ikke grødeskæring som virkemiddel til at efterleve EU-kravet om beskyttelse af vandløb og smådyr, men derimod som et omkostningseffektivt middel til at øge kvælstofomsætningen i vandløb og omkringliggende arealer samt medvirke til at reducere fosfortransporten i vandløb. Virkemidlet kan, som det hedder i en DMU-rapport fra 2007, “potentielt gennemføres i de fleste danske vandløb”.

Omtrent samtidig offentliggjorde det såkaldte Virkemiddeludvalg en faglig udredning om “virkemidler til omkostningseffektiv opfyldelse af EU-målsætningerne”. Udvalget skulle – anført af Finansministeriet – pege på de redskaber, Danmark skulle benytte i vandløbsindsatsen. Udredningen overtager DMU-forslaget, men nu hedder det pludselig, at den reducerede grødeskæring har til hensigt at forbedre miljøtilstanden målt efter vandløbsfaunaindekset. Og endvidere, at virkemidlet efter udvalgets vurdering “er det eneste, som kan bringes i anvendelse for at forbedre de fysiske forhold”. Grundlaget for vurderingen bliver ikke forklaret nærmere.

Fra at være et virkemiddel, der er blevet udtænkt med henblik på at reducere kvælstof- og fosforudledning i vandløbene, bliver den reducerede grødeskæring altså uden yderligere forklaring nu opfattet som det eneste virkemiddel, der skal sikre bedre vilkår for smådyrsfaunaen, selvom der ikke findes nogen videnskabelig dokumentation af effekten.

I Naturstyrelsens virkemiddelkatalog fra 2010 er den nye betydning af ændret grødeskæring videreført, men ikke desto mindre henviser kataloget til det faglige grundlag i DMU-rapporten fra 2007, hvor betydningen altså er en ganske anden.

Den fortrængte viden
Bent Lauge Madsen er ikke modstander af mindre grødeskæring, tværtimod. Han var en af arkitekterne bag den “nye” grønne vandløbslov fra 1983, hvor begrebet “skånsom” grødeskæring blev indført, hvilket siden da viste sig at have en positiv indvirkning på fiskebestandene i en række danske vandløb. Men at tildele grødeskæringen den rolle, som den har i de nuværende vandplaner, viser, at forbindelsen mellem biologfaglig viden og miljøpolitiske beslutninger er skåret helt over, mener han.

“Den skånsomme grødeskæring har givet forbavsende gode resultater, men der er ikke et eneste fagligt belæg for at fokusere ensidigt på det som virkemiddel, og især ikke på strækninger, der ikke egner sig, og hvor ophør af grødeskæring kan blive ganske katastrofal. Ingen faglig ekspert i Danmark vil hævde det modsatte, men alligevel er den viden tilsyneladende undsluppet vandplanerne, som Naturstyrelsen har arbejdet på i årevis. Årsagen er måske, at det meste arbejde med implementeringen af EU’s vandrammedirektiv i Danmark er foregået i et meget lukket miljø. Det er surrealistisk at se, hvordan vandløbseksperterne i eksempelvis kommunerne systematisk er blevet udelukket fra at bidrage med deres omfattende viden til arbejdet”, siger Bent Lauge Madsen.

Som et illustrativt eksempel på, hvordan Naturstyrelsen undgår den faglige dialog, nævner han Kommunalteknisk Chefforenings miljøkonference i maj.

“Vi var 500 mennesker samlet fra hele landet for at diskutere blandt andet vandplanerne. Ministeriet sendte en del medarbejdere, men kun én sagde noget, og der blev ikke svaret på et eneste konkret spørgsmål. Jeg er virkelig ikke interesseret i at hænge mine gamle kolleger ud, men folk, der var åbne for ti år siden, er de samme personer, der sidder og ikke siger noget i dag. Det er forfærdeligt deprimerende. De må være bundet på hænder og fødder, hvad skal man ellers tro? Jeg har et omfattende netværk af vandfolk, og jeg kan sige på vegne af en masse mennesker, at man savner den faglige dialog. Da jeg arbejdede i Miljøministeriet, havde vi et forrygende samarbejde på tværs og en stor åbenhed mellem amternes, kommunernes og ministeriets folk. Vi afholdt stormøder i Skarrild, legendariske møder, hvor vi i fuld åbenhed endevendte alt omkring vandløb med store resultater til følge. Fra ministeriets side lavede vi bøger om vandløbsforvaltning – med betydelige faglige input fra kommuner og amter – bøger, der den dag i dag er standardværker, også internationalt. I dag kan kommunerne ikke få noget konkret at vide om vandplanerne. Der er ingen udveksling af erfaring, viden og synspunkter mellem ministeriet og kommunerne”.

Trods den omfattende – og konkrete – faglige viden om vandløbene i kommunerne har Naturstyrelsen ikke rådført sig med kommunerne eller inddraget dem i udpegningen af vandløbene. Naturstyrelsen har afholdt en meget formel høringsproces, hvor kommunerne har været reduceret til interessenter, der kunne afgive høringssvar til planerne – efter deres udarbejdelse. Det, til trods for at kommunerne er blevet pålagt ansvaret for at implementere planerne.

De forsvundne fisk
Det er ikke kun kommunerne, der har fået en kølig behandling. Naturstyrelsen har ignoreret gentagne henvendelser fra DTU Aqua i Silkeborg, der har tilbudt styrelsen at bidrage med sin – selv i europæisk sammenhæng – ekstraordinære store viden om fiskebestande. Ifølge ansatte ved forskningsinstitutionen, som Magisterbladet har talt med, rummer vandplanerne tiltag, der kan være direkte skadelige for ferskvandsfiskene i de danske søer og vandløb.

Fiskene er ellers indskrevet i EU’s vandrammedirektiv som et af i alt fire kvalitetselementer, der skal måles og vurderes efter. Men Danmark er sammen med Malta, Cypern, Grækenland og Bulgarien de eneste EU-lande, der endnu ikke har fastsat miljømål for fisk til brug i bedømmelsen af kvaliteten i søer og vandløb.

“Havde man haft fiskene med, ville man sandsynligvis være nået til andre konklusioner i forhold til virkemidler. Kvaliteten i vandløbene har fire sider. Der skal være rent vand, en god fysisk form, passende med vand og fri passage for fiskene. Vandløbsfaunaindekset dækker under halvdelen af de fire sider. Man kritiserer Danmark for at overimplementere vandrammedirektivet, men sandheden er, at vandløbsfaunaindekset, som er det eneste, vi måler efter i Danmark, er alt for simpelt at måle kvaliteten i vandløbene med”, siger Bent Lauge Madsen.

Han undrer sig over, hvorfor et virkemiddel som fx plantning af træer ikke er kommet med i planerne.

“Hvorfor ikke plante elletræer, som skygger grøden væk og giver en stabil bred, skjulesteder for fisk og levesteder for smådyrene? Der ligger færdige rapporter og brugsanvisninger om tiltaget. Allerede tilbage som i slutningen af 1970’erne brugte vi rigtig mange forskningspenge på at afdække området, og flere kommuner har siden brugt elletræer med succes. Men man har ikke rådført sig med kommunerne. Vandplanerne er resultatet af en skrivebordsøvelse, hvor man har sammenkørt to sæt data – et for den fysiske tilstand og et for kvaliteten målt i forhold til Dansk Vandløbsfaunaindeks. Der, hvor der så har været et sammenfald af lave værdier på begge parametre, har man sat en prik på kortet og afgjort, at der skal være ændret grødeskæring. Og planerne fulde af gætterier. Man har simpelthen ikke været ude at kigge på vandløbene eller spurgt dem, der ved noget om dem”.
}