Dansk Magisterforening

Tvivl om større med­bestemmelse

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

De nye vedtægter i universitetsloven, der skulle sikre universitetsansatte og studerende større medindflydelse, stiller alt for upræcise krav til, hvordan samarbejdet skal foregå. På CBS føler man sig nødsaget til at supplere med både forretningsordener for institutterne og et kodeks for god ledelse.

“Ledelse skal være inkluderende”.

Sådan startede uddannelsesminister Morten Østergaard sin tale, da han ved en seance den 20. juni – sammen med universiteternes bestyrelsesformænd – underskrev en række nye vedtægter. Vedtægterne er en udløber af ændringen i universitetsloven fra 2011. Formålet med ændringen har været at inddrage medarbejderne og de studerende på universiteterne i beslutninger og give dem større medbestemmelse.

Men der er langt til større inklusion, lyder vurderingen fra Leif Søndergaard, der er formand for 3.800 universitetslærere i DM. Han er skuffet over den top-down-tænkning, der har skudt en enestående chance for at sætte høj lovkraft bag de fine ord om medarbejderindflydelse ned.

“De formuleringer, der står i vedtægterne, er så løse og upræcise, at det fortsat er helt op til universitetsledelserne, hvor meget eller hvor lidt de vil involvere medarbejdere og studerende. Vi er meget ærgerlige over, at vedtægterne ikke forpligter institutionerne i langt større grad til at involvere os på de områder, hvor vi føler os som eksperter, nemlig når det gælder forskningen, undervisningen og visse dele af administrationen”, forklarer Leif Søndergaard.

Bøjelige vedtægter
Et af de steder, der bakser intenst med at udfylde den løst formulerede vedtægt vedrørende medarbejderinddragelsen, er Copenhagen Business School, CBS. Her er man, ifølge fællestillidsrepræsentant Ole Helmersen, særdeles optaget af at få nedfældet så præcise formuleringer som muligt.

“Så længe solen skinner, og vi har vinden i ryggen, så er en løs formulering i vedtægten ikke det store problem. Men hvis der opstår en konfliktsituation, ville en mere udtømmende paragraf om medarbejderindflydelse have været at foretrække. I mangel af en sådan er det endnu vigtigere, at de lokale regler bliver beskrevet så præcist som muligt”, siger Ole Helmersen, der repræsenterer hele det videnskabelige personale – godt 450 VIP’er – på CBS.

På hans arbejdsplads går man derfor skridtet videre.

“I løbet af efteråret skal hovedsamarbejdsudvalget (hsu) diskutere og vedtage et kodeks for god ledelse, hvor vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der kommer så mange formuleringer med om medarbejderinvolvering som overhovedet muligt. Derudover er CBS i gang med at udarbejde forretningsordener for de enkelte institutter. Målet med dem er at få skabt faste samarbejdsorganer på samtlige institutter, hvorigennem medarbejderinddragelsen skal ske”, forklarer Ole Helmersen.

Også de studerende i DM er skeptiske over for, om vedtægtsændringen i universitetsloven i sig selv får nogen betydning for dem.

“Man har ikke givet hverken de studerende eller de ansatte en reel medbestemmelse, men blot retten til at blive hørt. Vi mangler ikke kanaler, vi kan udtrykke vores kritik igennem. Men vi savner at blive givet en stemme, som ledelsen ikke kan overhøre eller ignorere”, siger DM Studerendes formand, Katrine Kier Nielsen.
}