Sådan skrev vi: Anvisningskontoret
“En følelig Lærermangel ved de højere Skoler er nær forestående. Cand.mag.er og Stud.mag.er, der ønsker undervisningsarbejde, har derfor god udsigt til sådant, når de henvender sig til det af A.D.C.M.O.s Hoved- og Juniorafdeling oprettede anvisningskontor, hvis adresse er Gymnasieskolens Anvisningskontor, Østervoldgade 7, København K”.
Med andre ord havde organisationen selv taget hånd om at formidle job til medlemmerne, både kandidaterne og de studerende. Kontoret “fører lister over samtlige Cand.mag.er, Magistre og Stud.mag.er. Det holder sig underrettet om alle ledige Lektorater, Adjunktembeder og Seminarielærerembeder og disses Besættelse”. Anvisningskontoret blev ledet af “Cand.mag. Frk. Sofie Petersen og Stud.mag. Carsten Henrichsen”.
Organisationen forsøgte at få hånd i hanke med, hvem der blev ansat på skolerne, eller rettere: Om de, der blev ansat, havde de rette kvalifikationer. På grund af lærermanglen var der nemlig rektorer, der ansatte ikke-kvalificerede lærere.
I oktober 1920 var der 418 medlemmer af A.D.C.M.O., en stigning siden april 1919 på 180 medlemmer og i procent knap 75. Juniorafdelingen, der blev stiftet den 23. marts 1920, havde allerede i oktober samme år 181 medlemmer.
Formanende ord fra Simonsen
Kr. Simonsen trak sig som formand i november 1920. Han skriver i “Et par ord til afsked”: “Hovedgrunden til, at jeg har ønsket at træde tilbage, er, at det efter min Opfattelse er nødvendigt for de nærmest kommende Aars Arbejde, at Formanden bor i København eller dog nær ved København. Jeg har ofte følt Vanskelighederne ved i en Provinsby at holde mig à jour med Sagernes Udvikling”. Sjovt nok bor DM’s formand i dag, Ingrid Stage, tæt på Simonsens by Sorø – dog uden informations- og kommunikationsvanskeligheder.
Simonsen har i sit afskedsbrev trang til at “lægge Medlemmerne et par Ting paa Sinde”: “Først da dette, at Naturens Gang er, at en Fagorganisation først maa være stor, dernæst vokse sig stærk, og saa i Kraft af sin Størrelse og sin Styrke være i Stand til at gennemføre sine Krav. En Del af vore Medlemmer kræver, at Organisationen skal gennemføre Kravene straks; men dette lader sig ikke gøre, thi det strider som sagt mod Naturens Orden”. Gad vide, om Ingrid Stage i dag kunne bruge den argumentation, selv om den kan være vanskelig at gendrive.
Simonsen fortsætter med sine formaninger: “Er man utilfreds med Organisationens Taktik, synes man, at der udrettes for lidt, så kan man skælde Formanden ud, man kan søge at vælte Bestyrelsen, man kan arbejde paa selv at faa Ledelsen. Der er blot én eneste Ting, man ikke kan gøre: Man kan ikke melde sig fra”. Det kunne vel også være sagt i dag af DM’s formand.
Protestskrivelse fra de studerende
Juniorafdelingen var naturligt nok bekymrede for deres fremtidige jobmuligheder – også dengang var dimittendledigheden et alvorligt emne. De tog derfor det store skridt “ærbødigst at gøre det høje Ministerium opmærksom paa, at de Studerende, der for Øjeblikket forbereder sig til Skoleembedseksamen, med Ængstelse har set, at en Række af de Stillinger, hvortil Skoleembedseksamenen skulde gøre dem kvalificerede, er blevet lukket for dem ved at blive fast besat med Lærere med ringere Uddannelse, og at der er overordentlig stor Fare for, at mange af de Studerende vil opgive at fuldende deres Studier, såfremt Kravet om Cand.mag.ers Fortrinsret ikke anerkendes”. Klar og ren tale uden taktiske overvejelser og i bevidsthed om egne kvalifikationer. Man kan jo lige så godt kalde en spade for en spade.
