Nye uddannelser skal sikre fleksibilitet
En række nye kandidatuddannelser skal åbne universiteterne for professionsbachelorerne. Det lovede Socialdemokraternes uddannelsesordfører under en debat om et fleksibelt uddannelsessystem med DM’s universitetslærere. Den udmelding glæder både studerende og undervisere.
En lærerstuderende, der har taget sit linjefag i matematik, har ikke uden videre forudsætningerne for at læse matematik på universitetets kandidatuddannelse.
Bekymringen for, at kandidatuddannelserne i et fleksibelt uddannelsessystem taber kvalitet, fordi de skal favne meget bredt, er stor blandt DM’s universitetslærere. Derfor var det en rigtig god melding, der kom fra uddannelsesordførerne for Socialdemokraterne og Enhedslisten, da det fleksible uddannelsessystem blev diskuteret på universitetslærernes sommermøde i Roskilde sidst i august.
Her understregede ikke mindst Kirsten Brosbøl (S), at udviklingen af en række nye kandidatuddannelser skal gøre det lettere for de studerende at skifte mellem forskellige uddannelser.
“Der skal tænkes ud af boksen, hvis vi skal løfte den samlede uddannelsesindsats. Og en ny type kandidatuddannelser, der tager højde for, at studerende kan hoppe på med en anden teoretisk eller praktisk baggrund, er en af de muligheder, vi skal overveje, når vi skaber et fleksibelt uddannelsessystem”, sagde Kirsten Brosbøl.
Også Pernille Skipper fra Enhedslisten bakkede op om tanken, selv om hun betegnede regeringens udspil som “meget luftigt”.
“Hvis vi skal have flere igennem uddannelserne, hvilket jo er en af kongstankerne bag reformen, så får vi fx også flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem ind på universiteterne, og det vil i nogle tilfælde kræve, at uddannelsesstederne udviser ekstra omhu. Det kan blive en udfordring at bevare den stærke akademiske faglighed på kandidatuddannelserne, når man samtidig vil lave et uddannelsessupermarked med mange ind- og udgange. Enhedslisten er optaget af, at hele uddannelsesområdet bliver løftet, og derfor er det spændende at tænke i helt nye typer af kandidatuddannelser”, forklarede Pernille Skipper.
Afgørende supplering og vejledning
DM Studerende er som udgangspunkt positive over for, at det bliver lettere for de unge at sammensætte deres egne uddannelser. Men samtidig undrede formand for DM Studerende, Katrine Kier Nielsen, sig på sommermødet højlydt over, at regeringen lægger op til at fjerne suppleringskurserne.
“Vi er optaget af at få adgang til at tage uddannelser, der kan føre til job. Og en af måderne er, at de studerende kan skrue deres egne individuelle uddannelser sammen. Men hvis det skal lade sig gøre at flytte mellem uddannelsessteder, der stiller vidt forskellige krav og har vidt forskellige kulturer, så er det meget farligt at fjerne muligheden for at tage suppleringsfag. Samtidig er der behov for mere vejledning, hvis overgangene skal blive succesfulde”, understregede Katrine Kier Nielsen.
Såvel formanden for underviserne på professionshøjskolerne Hans Beksgaard og Leif Søndergaard, universitetslærernes formand i DM, var tilfredse med politikernes udmelding. De er begge optaget af, at uddannelseskvaliteten ikke må dale.
“For professionshøjskolerne er det afgørende, at de studerende kan se en bred vifte af muligheder, når de starter på lærer- eller pædagoguddannelsen. Og så er vi optaget af, at hele samfundet får et uddannelsesløft. Det tror vi, sker bedst i et samarbejde mellem professionshøjskolernes undervisere og universitetets undervisere”, sagde Hans Beksgaard.
Leif Søndergaard supplerede:
“Det er glædeligt, at regeringspartiet Socialdemokraterne lufter en tanke, vi selv er meget varme på. På universiteterne er vi stærkt optaget af at få afklaret, hvordan vi skal kunne sluse professionsbachelorer ind på kandidatuddannelserne, når de kommer med en anden uddannelsesmæssig bagage end den teoretisk akademiske”.
Kirsten Brosbøl uddelte også lidt høvl til universitetslærerne under debatten. Hun mente, at institutionerne for tit opfører sig som lukkede universer.
“Socialdemokraterne vil sætte de studerende i centrum. Det kan ikke passe, at de skal opleve problemer med fx at meritoverføre fag fra et studium til et andet, fordi vi har en usund institutions-søjletænkning. Det er rigtigt, at der er store kulturforskelle, men det er udtryk for en gammeldags tankegang, hvis ikke uddannelsesstederne kan finde ud af at sætte sig sammen og skabe nogle blide overgange, der ikke er til for stor gene for de studerende,” formanede hun.
Bekymringen for, at kandidatuddannelserne i et fleksibelt uddannelsessystem taber kvalitet, fordi de skal favne meget bredt, er stor blandt DM’s universitetslærere. Derfor var det en rigtig god melding, der kom fra uddannelsesordførerne for Socialdemokraterne og Enhedslisten, da det fleksible uddannelsessystem blev diskuteret på universitetslærernes sommermøde i Roskilde sidst i august.
Her understregede ikke mindst Kirsten Brosbøl (S), at udviklingen af en række nye kandidatuddannelser skal gøre det lettere for de studerende at skifte mellem forskellige uddannelser.
“Der skal tænkes ud af boksen, hvis vi skal løfte den samlede uddannelsesindsats. Og en ny type kandidatuddannelser, der tager højde for, at studerende kan hoppe på med en anden teoretisk eller praktisk baggrund, er en af de muligheder, vi skal overveje, når vi skaber et fleksibelt uddannelsessystem”, sagde Kirsten Brosbøl.
Også Pernille Skipper fra Enhedslisten bakkede op om tanken, selv om hun betegnede regeringens udspil som “meget luftigt”.
“Hvis vi skal have flere igennem uddannelserne, hvilket jo er en af kongstankerne bag reformen, så får vi fx også flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem ind på universiteterne, og det vil i nogle tilfælde kræve, at uddannelsesstederne udviser ekstra omhu. Det kan blive en udfordring at bevare den stærke akademiske faglighed på kandidatuddannelserne, når man samtidig vil lave et uddannelsessupermarked med mange ind- og udgange. Enhedslisten er optaget af, at hele uddannelsesområdet bliver løftet, og derfor er det spændende at tænke i helt nye typer af kandidatuddannelser”, forklarede Pernille Skipper.
Afgørende supplering og vejledning
DM Studerende er som udgangspunkt positive over for, at det bliver lettere for de unge at sammensætte deres egne uddannelser. Men samtidig undrede formand for DM Studerende, Katrine Kier Nielsen, sig på sommermødet højlydt over, at regeringen lægger op til at fjerne suppleringskurserne.
“Vi er optaget af at få adgang til at tage uddannelser, der kan føre til job. Og en af måderne er, at de studerende kan skrue deres egne individuelle uddannelser sammen. Men hvis det skal lade sig gøre at flytte mellem uddannelsessteder, der stiller vidt forskellige krav og har vidt forskellige kulturer, så er det meget farligt at fjerne muligheden for at tage suppleringsfag. Samtidig er der behov for mere vejledning, hvis overgangene skal blive succesfulde”, understregede Katrine Kier Nielsen.
Såvel formanden for underviserne på professionshøjskolerne Hans Beksgaard og Leif Søndergaard, universitetslærernes formand i DM, var tilfredse med politikernes udmelding. De er begge optaget af, at uddannelseskvaliteten ikke må dale.
“For professionshøjskolerne er det afgørende, at de studerende kan se en bred vifte af muligheder, når de starter på lærer- eller pædagoguddannelsen. Og så er vi optaget af, at hele samfundet får et uddannelsesløft. Det tror vi, sker bedst i et samarbejde mellem professionshøjskolernes undervisere og universitetets undervisere”, sagde Hans Beksgaard.
Leif Søndergaard supplerede:
“Det er glædeligt, at regeringspartiet Socialdemokraterne lufter en tanke, vi selv er meget varme på. På universiteterne er vi stærkt optaget af at få afklaret, hvordan vi skal kunne sluse professionsbachelorer ind på kandidatuddannelserne, når de kommer med en anden uddannelsesmæssig bagage end den teoretisk akademiske”.
Kirsten Brosbøl uddelte også lidt høvl til universitetslærerne under debatten. Hun mente, at institutionerne for tit opfører sig som lukkede universer.
“Socialdemokraterne vil sætte de studerende i centrum. Det kan ikke passe, at de skal opleve problemer med fx at meritoverføre fag fra et studium til et andet, fordi vi har en usund institutions-søjletænkning. Det er rigtigt, at der er store kulturforskelle, men det er udtryk for en gammeldags tankegang, hvis ikke uddannelsesstederne kan finde ud af at sætte sig sammen og skabe nogle blide overgange, der ikke er til for stor gene for de studerende,” formanede hun.
