Dansk Magisterforening

Forskere gør op med kæft, trit og kontrol

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

De er Danmarks nye stemme i offentlig forvaltning. Hen over sommeren har 25 prominente forskere fået massiv respons på deres krav om ny styringsform. “Vi har slået en åben dør ind,” siger en af dem.

25 forskere er gået sammen i et fælles opgør. De opfordrer til reform af den offentlige sektor og til nytænkning af styringsformen i stat, amter og kommuner. New Public Management kan ikke længere være enerådende, mener de, hvis offentlige instanser skal levere en service, som borgerne vil være tilfredse med.

De 25 forskere kalder kravet om best practice for en spændetrøje. De påstår, at kravet om målinger står i vejen for reelle resultater, fordi man måler det forkerte og fortrænger medarbejdernes indre motivation. Og de afviser, at innovation og samarbejde kan trives under de nuværende styringsmekanismer, der bygger på kontrol og konkurrence.

Forskerne kræver ikke bare nye redskaber i den offentlige forvaltning. De kræver en helt ny styringsform.

Budskabet fra de 25 samfundsforskere har givet voldsomme reaktioner. Af den positive slags.

“Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi pisker rundt i hele landet og fortæller om tankerne bag vores fælles oplæg. Vi bliver mødt med glæde over vores budskab og ofte også med stor lettelse, fordi vi sætter ord på en meget voldsom frustration over de eksisterende styringsmekanismer”, fortæller Jacob Torfing, der er professor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Frodigt fællesskab
Gruppen af reformivrige forskere er sammensat på tværs af landet, på tværs af universiteter og på tværs af institutter. Også det er nyt.

“Traditionelt er samfundsvidenskaberne præget af meget forskellige traditioner, hvad der gennem tiden har givet anledning til en del konkurrence og mange trakasserier. I dette projekt har vi samarbejdet på en måde og i en grad, som overgår mine vildeste forventninger. Vi har på skift produceret små fokuserede oplæg og opponeret på hinandens bidrag. Vi har gennem et stykke tid i fællesskab arbejdet os frem til nogle indsigter, som vi føler, vi er nødt til at dele med den offentlige forvaltnings politikere og medarbejdere og med befolkningen”, siger Jacob Torfing.

Et afgørende øjeblik
Især i kommunerne har gruppens tanker givet genklang.

“Jo tættere vi kommer på borgerne, desto større er erkendelsen i forvaltningen af, at problemerne ikke kan løses ved at gøre mere af det samme. Der kan ikke presses mere effektivitet ud af systemet ved hjælp af New Public Management. I hvert fald er udbyttet dalende over tid”, siger Jacob Torfing.

Han opfordrer til øget samarbejde mellem forskere og praktikere.

“Øjeblikke, hvor der er gode muligheder for en tæt dialog mellem forskere og praktikere om en ny måde at styre samfundet på, er sjældne. Øjeblikket var til stede i 1980’erne, hvor New Public Management blev indført i dansk forvaltning. Nu er sådan et øjeblik kommet igen. Vi håber, at det nye forvaltningsparadigme bliver båret af innovation, samarbejde, genskabelse af medarbejdernes indre motivation og inddragelse af borgerne”.
}