Faglige rygstød og gode grin
Det kan være ensomt at arbejde alene på en ø. Derfor har en række bornholmske magistre dannet et netværk, der skal være forum for alt fra gode idéer til kollegial sparring og samfundsdebatter. Første møde bød på lidt af det hele.
Der er stille og langt mellem livstegnene en mandag aften efter lukketid og uden for sæsonen i hovedgaden i Rønne. Men inde på Restaurant Poul P er der selskab i sigte. To kvindelige magistre har taget initiativ til at stifte et netværk for bornholmske fagfæller. Invitationen er sendt til samtlige 71 medlemmer af DM på øen. Omkring 15 har svaret på indbydelsen, men kun seks kunne komme.
“Vores mål er at etablere et forum, hvor vi kan mødes og se, hvad der sker, når magistre går sammen. Vi ville selvfølgelig gerne have været flere, men når man stabler noget nyt på benene, er det ikke nødvendigvis kvantitet, der tæller. Jeg er sikker på, at vi godt kan få skabt noget, der bliver så attraktivt, at folk kommer fremover”, lyder velkomsthilsnen fra Birgitte Jallov, selvstændig cand.comm. med base i Gudhjem og arbejdsplads henholdsvis hjemme og i en række afrikanske lande.
Hun har længe savnet et tættere parløb med fagligt ligesindede, og det er hun ikke alene om.
Peter Andreas Harteg er cand.mag. i humanistisk informatik og har det seneste halvandet år programmeret hjemmesider hos et lokalt it-firma. Han føler sig ofte alene med sin faglighed og efterlyser et akademisk forum, hvor debatterne gerne må gå højt og være perspektiverende:
“Jeg savner et sted, hvor der bliver tænkt nye og andre tanker. Hvor vi kan tage konventionerne i samfundet op til debat, og hvor vi måske kan mødes over nogle spændende foredrag og nogle kurser, så vi kan udvikle os hver for sig og i fællesskab. Vi er trods alt en del her på øen, så det må da kunne lade sig gøre”, siger han.
Flyt kurser til Bornholm
Indtil i dag har der ikke været nogen organiseret kontakt mellem de bornholmske magistre. For flere måneder siden etablerede DM en såkaldt fagcelle på øen, men først da initiativtagerne til aftenens netværksmøde gik i aktion, blev der programsat nogle aktiviteter. Det første finder sted i oktober.
Faglig oprustning og sparring har det således kun været muligt at få på hovedkontoret i København, og det har afholdt mange fra at tage del i tilbuddene, mener Peter Andreas Harteg:
“Vi går glip af meget, fordi vi bor her. Jeg er faktisk holdt helt op med at kigge på alle de spændende ting fra DM, for jeg bliver så irriteret og ærgerlig over, at jeg ikke kan deltage i noget af det. Et aftenseminar på to timer er urealistisk for os herfra at komme med til, så jeg synes, man fra DM’s side burde tænke langt mere alternativt. Hvorfor ikke flytte nogle kurser herover i stedet for. Det kunne planlægges som weekendseminarer. Så ville vi få noget input og møde nye mennesker, og magistre fra resten af Danmark ville få en oplevelse ud over det sædvanlige”, foreslår han.
Idéen inspirerer, og i løbet af få øjeblikke myldrer det frem med emner, som de fremmødte magistre drømmer om at diskutere med ligesindede: procesfacilitering, konflikthåndtering, stressbekæmpelse, arbejdsmiljø og meget andet.
Tankemylderet får Rikke Brandt Broegaard, kulturgeograf og ph.d. i samfundsvidenskab, til at fremføre en idé, hun selv har gået med:
“Jeg drømmer om, at vi kan bruge hinanden fagligt her på øen. Når jeg skal finde en til at holde et foredrag om et emne, så ville det være rigtigt rart, hvis jeg vidste, hvad mine magisterkolleger har af kompetencer. Hvorfor skal jeg flyve en foredragsholder hertil, hvis der sidder en med samme viden og oven i købet kendskab til vores virkelighed her på Bornholm allerede? Hvis vi kunne få udviklet sådant et redskab, kan vi måske sætte hinanden i spil på en helt anden måde herovre til glæde for både vores faglige udvikling og for beskæftigelsen på øen”, argumenterer hun.
Fælles indsats og ansvar
Som i mange andre udkantsområder i Danmark fylder også den dårlige beskæftigelsessituation en del på Bornholm. Ud af de 71 DM-medlemmer på øen er 13 uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er alt for mange, er der enighed om bordet rundt. Og det må være noget, som en fælles indsats kan gøre et eller andet ved, mener Rikke Brandt Broegaard:
“Kunne der være energi i at prøve at arbejde mere målrettet med videnpilotordningen?”, spørger hun ud i rummet.
Opbakningen er enstemmig, og cand.mag. i engelsk og historie Karin Topsø Larsen griber opfordringen med det samme:
“Man kunne godt forestille sig, at vi kunne bære sådan et projekt. Så kunne vi måske søge penge til det, og hvem ved, måske kan der være et job i det”, siger hun. Til daglig er hun ansat som konsulent på CRT, Center for Regional- og Turismeforskning, hvor gode projektidéer er en stor del af centrets portefølje.
De to kendte ikke hinanden før stævnemødet på Poul P, men da de går derfra efter et par timer, har de givet håndslag på at snakkes ved om idéen. Og det glæder aftenens ordstyrer Birgitte Jallov:
“Vi var kun seks magistre i aften, og kun et par stykker af os kendte hinanden i forvejen. Resten var nye, men allerede nu kan vi jo fornemme, at der er blevet knyttet nogle rigtig gode kontakter. Så jeg tror på, at vi godt kan få gang i et netværk, der kan give os alle sammen det faglig rygstød, som vi mangler i hverdagen”, siger hun.
“Vores mål er at etablere et forum, hvor vi kan mødes og se, hvad der sker, når magistre går sammen. Vi ville selvfølgelig gerne have været flere, men når man stabler noget nyt på benene, er det ikke nødvendigvis kvantitet, der tæller. Jeg er sikker på, at vi godt kan få skabt noget, der bliver så attraktivt, at folk kommer fremover”, lyder velkomsthilsnen fra Birgitte Jallov, selvstændig cand.comm. med base i Gudhjem og arbejdsplads henholdsvis hjemme og i en række afrikanske lande.
Hun har længe savnet et tættere parløb med fagligt ligesindede, og det er hun ikke alene om.
Peter Andreas Harteg er cand.mag. i humanistisk informatik og har det seneste halvandet år programmeret hjemmesider hos et lokalt it-firma. Han føler sig ofte alene med sin faglighed og efterlyser et akademisk forum, hvor debatterne gerne må gå højt og være perspektiverende:
“Jeg savner et sted, hvor der bliver tænkt nye og andre tanker. Hvor vi kan tage konventionerne i samfundet op til debat, og hvor vi måske kan mødes over nogle spændende foredrag og nogle kurser, så vi kan udvikle os hver for sig og i fællesskab. Vi er trods alt en del her på øen, så det må da kunne lade sig gøre”, siger han.
Flyt kurser til Bornholm
Indtil i dag har der ikke været nogen organiseret kontakt mellem de bornholmske magistre. For flere måneder siden etablerede DM en såkaldt fagcelle på øen, men først da initiativtagerne til aftenens netværksmøde gik i aktion, blev der programsat nogle aktiviteter. Det første finder sted i oktober.
Faglig oprustning og sparring har det således kun været muligt at få på hovedkontoret i København, og det har afholdt mange fra at tage del i tilbuddene, mener Peter Andreas Harteg:
“Vi går glip af meget, fordi vi bor her. Jeg er faktisk holdt helt op med at kigge på alle de spændende ting fra DM, for jeg bliver så irriteret og ærgerlig over, at jeg ikke kan deltage i noget af det. Et aftenseminar på to timer er urealistisk for os herfra at komme med til, så jeg synes, man fra DM’s side burde tænke langt mere alternativt. Hvorfor ikke flytte nogle kurser herover i stedet for. Det kunne planlægges som weekendseminarer. Så ville vi få noget input og møde nye mennesker, og magistre fra resten af Danmark ville få en oplevelse ud over det sædvanlige”, foreslår han.
Idéen inspirerer, og i løbet af få øjeblikke myldrer det frem med emner, som de fremmødte magistre drømmer om at diskutere med ligesindede: procesfacilitering, konflikthåndtering, stressbekæmpelse, arbejdsmiljø og meget andet.
Tankemylderet får Rikke Brandt Broegaard, kulturgeograf og ph.d. i samfundsvidenskab, til at fremføre en idé, hun selv har gået med:
“Jeg drømmer om, at vi kan bruge hinanden fagligt her på øen. Når jeg skal finde en til at holde et foredrag om et emne, så ville det være rigtigt rart, hvis jeg vidste, hvad mine magisterkolleger har af kompetencer. Hvorfor skal jeg flyve en foredragsholder hertil, hvis der sidder en med samme viden og oven i købet kendskab til vores virkelighed her på Bornholm allerede? Hvis vi kunne få udviklet sådant et redskab, kan vi måske sætte hinanden i spil på en helt anden måde herovre til glæde for både vores faglige udvikling og for beskæftigelsen på øen”, argumenterer hun.
Fælles indsats og ansvar
Som i mange andre udkantsområder i Danmark fylder også den dårlige beskæftigelsessituation en del på Bornholm. Ud af de 71 DM-medlemmer på øen er 13 uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er alt for mange, er der enighed om bordet rundt. Og det må være noget, som en fælles indsats kan gøre et eller andet ved, mener Rikke Brandt Broegaard:
“Kunne der være energi i at prøve at arbejde mere målrettet med videnpilotordningen?”, spørger hun ud i rummet.
Opbakningen er enstemmig, og cand.mag. i engelsk og historie Karin Topsø Larsen griber opfordringen med det samme:
“Man kunne godt forestille sig, at vi kunne bære sådan et projekt. Så kunne vi måske søge penge til det, og hvem ved, måske kan der være et job i det”, siger hun. Til daglig er hun ansat som konsulent på CRT, Center for Regional- og Turismeforskning, hvor gode projektidéer er en stor del af centrets portefølje.
De to kendte ikke hinanden før stævnemødet på Poul P, men da de går derfra efter et par timer, har de givet håndslag på at snakkes ved om idéen. Og det glæder aftenens ordstyrer Birgitte Jallov:
“Vi var kun seks magistre i aften, og kun et par stykker af os kendte hinanden i forvejen. Resten var nye, men allerede nu kan vi jo fornemme, at der er blevet knyttet nogle rigtig gode kontakter. Så jeg tror på, at vi godt kan få gang i et netværk, der kan give os alle sammen det faglig rygstød, som vi mangler i hverdagen”, siger hun.
