Dobbeltliv tur-retur
Axel Teich Geertinger pendler mellem job i København og bopæl på Bornholm. Det er på mange måder et liv mellem enten og eller. Men konstruktionen er den bedste løsning, når både karriere og familieliv er højt prioriteret, fastslår han.
Axel Teich Geertinger sidder ved køkkenbordet hjemme i Rønne. Foran ham ligger en bunke af det, der optager ham de tre dage om ugen, han tilbringer på sin arbejdsplads, Dansk Center for Musikudgivelse, i København: nodehæfter.
Indbundne. Med guldbogstaver. Uden æselører.
“Lige her er der foretaget nogle rettelser i kongens parti. Det er lagt ned i et lavere leje, men hvorfor? Det har man grublet længe over. Men ved at læse Peter Heises breve fandt vi ud af, at der var sket en ændring i rollebesætningen. Det blev en skuespiller i stedet for en stjernetenor, der skulle synge partiet, og skuespilleren kunne ikke tage de høje toner. Derfor blev partiet skrevet om”, fortæller han begejstret. Det er tydeligvis ikke kun i København, at gravearbejdet i musikalske klenodier som ouverturen til “Marsk Stig” tænder den faglige flamme i Axel Teich Geertinger.
Han er ph.d. i musikvidenskab. Siden han for tre år siden blev færdig med sine studier, har han arbejdet på centret, der hører hjemme på Det Kongelige Bibliotek. Pendlerlivet mellem Bornholm og hovedstaden går dog endnu længere tilbage.
“Vi har boet på Bornholm i 10 år, så jeg har været pendler længe. Da jeg lavede min ph.d., kunne jeg nøjes med at være i København et par gange hver anden uge, men den går ikke nu, hvor jeg er en del af et team. Så nu tager jeg til København onsdag morgen og kommer hjem fredag aften, og så arbejder jeg så mange timer, jeg kan, de tre dage”.
Den fordeling af arbejdstiden giver ham to kortere hjemmearbejdsdage mandag og tirsdag. En fordeling, som mange nok vil misunde ham, men sådan ser han ikke selv på det:
“Jeg betragter det mere som et nødvendigt onde at arbejde hjemme. Hvis jeg kunne, ville jeg hellere gå på arbejde og sidde på et kontor og så komme hjem til et hus, der ikke har noget med arbejde at gøre. Hvis jeg havde flere dage på Bornholm, ville jeg nok finde et kontorfællesskab for at få følelsen af at gå på arbejde, men det er ikke aktuelt nu, for det koster jo også”.
Og økonomien er netop en af de slagsider, som Axel Teich Geertinger peger på ved pendlertilværelsen. Han vurderer, at det koster på den dyre side af 5.000 kroner om måneden at forene jobbet i København med ølivet.
“Jeg flyver frem og tilbage, selv om det er dyrt. Færgen er noget billigere, men det er for usikkert at sejle, for det sker alt for tit, at den er aflyst eller forsinket, og jeg skal jo møde til tiden ligesom alle andre mennesker. Til gengæld overnatter jeg hos nogle meget gode venner, når jeg er i København. Det sparer mig for rigtigt mange penge, så det sætter jeg virkelig stor pris på. Men mine måltider tager jeg dog ude i byen, for jeg vil ikke være til for meget besvær. Så alt i alt løber udgifterne pænt meget op”.
Omkostninger for familien
Hjemme på Bornholm har pendlerlivet også omkostninger, fastslår Axel Teich Geertinger:
“Tre dage om ugen står min kone jo alene med børnene og det hele. Hun er praktiserende læge, så hun har også en travl hverdag, som hun skal passe, og vi har ikke lige nogen bedsteforældre, der kan træde til, hvis der er noget med børnene. Så enten må vi købe os til hjælp eller trække på de venner, vi har fået herovre. Selv om nogle synes, det lyder som en solstrålehistorie at have et arbejdsliv som mit, så er det jo ikke uden omkostninger”, siger han.
Men hvorfor er det så, at familien Geertinger ikke bare rømmer øen ligesom så mange andre, når det hele bliver en tand for besværligt?
“For det første kan man få nogle endog meget attraktive huse til meget attraktive priser på Bornholm. Og så er vi bare blevet forelskede i det her øliv. Vi har det begge to fint med den trygge base, som en ø er. Vi har ikke trang til, at der skal ske noget nyt og stort hele tiden. På den måde passer Bornholm godt til vores sindelag. Jeg er født i Tyskland og vokset op på Sjælland, og min kone kommer fra København. Da hun skulle i turnus i forbindelse med sin uddannelse, boede vi på Nørrebro, og det er unægtelig noget af en kontrast til Bornholm. Men det var måske netop det, der trak i os. Og vi havde begge to fornemmelsen af at falde på plads, da vi kom herover”.
Når et flyselskab som Cimber krakker, når vinteren viser tænder, eller når der opstår andre problemer, der konfronterer bornholmerne med, at ølivet er enten-eller, overvejer Axel Teich Geertinger og hans kone seriøst, om det alligevel er for besværligt at blive.
“Vi taler også jævnligt om, hvad vi skal gøre, hvis jeg mister mit arbejde. Som læge er min kone jo flytbar, så vi har indimellem vendt tanken om at flytte til udlandet. Men jeg tror, at uanset hvad der sker, så vil vi i sidste ende vælge Bornholm. Så må jeg finde en alternativ måde at udfolde mit akademiske liv på herovre”.
Indbundne. Med guldbogstaver. Uden æselører.
“Lige her er der foretaget nogle rettelser i kongens parti. Det er lagt ned i et lavere leje, men hvorfor? Det har man grublet længe over. Men ved at læse Peter Heises breve fandt vi ud af, at der var sket en ændring i rollebesætningen. Det blev en skuespiller i stedet for en stjernetenor, der skulle synge partiet, og skuespilleren kunne ikke tage de høje toner. Derfor blev partiet skrevet om”, fortæller han begejstret. Det er tydeligvis ikke kun i København, at gravearbejdet i musikalske klenodier som ouverturen til “Marsk Stig” tænder den faglige flamme i Axel Teich Geertinger.
Han er ph.d. i musikvidenskab. Siden han for tre år siden blev færdig med sine studier, har han arbejdet på centret, der hører hjemme på Det Kongelige Bibliotek. Pendlerlivet mellem Bornholm og hovedstaden går dog endnu længere tilbage.
“Vi har boet på Bornholm i 10 år, så jeg har været pendler længe. Da jeg lavede min ph.d., kunne jeg nøjes med at være i København et par gange hver anden uge, men den går ikke nu, hvor jeg er en del af et team. Så nu tager jeg til København onsdag morgen og kommer hjem fredag aften, og så arbejder jeg så mange timer, jeg kan, de tre dage”.
Den fordeling af arbejdstiden giver ham to kortere hjemmearbejdsdage mandag og tirsdag. En fordeling, som mange nok vil misunde ham, men sådan ser han ikke selv på det:
“Jeg betragter det mere som et nødvendigt onde at arbejde hjemme. Hvis jeg kunne, ville jeg hellere gå på arbejde og sidde på et kontor og så komme hjem til et hus, der ikke har noget med arbejde at gøre. Hvis jeg havde flere dage på Bornholm, ville jeg nok finde et kontorfællesskab for at få følelsen af at gå på arbejde, men det er ikke aktuelt nu, for det koster jo også”.
Og økonomien er netop en af de slagsider, som Axel Teich Geertinger peger på ved pendlertilværelsen. Han vurderer, at det koster på den dyre side af 5.000 kroner om måneden at forene jobbet i København med ølivet.
“Jeg flyver frem og tilbage, selv om det er dyrt. Færgen er noget billigere, men det er for usikkert at sejle, for det sker alt for tit, at den er aflyst eller forsinket, og jeg skal jo møde til tiden ligesom alle andre mennesker. Til gengæld overnatter jeg hos nogle meget gode venner, når jeg er i København. Det sparer mig for rigtigt mange penge, så det sætter jeg virkelig stor pris på. Men mine måltider tager jeg dog ude i byen, for jeg vil ikke være til for meget besvær. Så alt i alt løber udgifterne pænt meget op”.
Omkostninger for familien
Hjemme på Bornholm har pendlerlivet også omkostninger, fastslår Axel Teich Geertinger:
“Tre dage om ugen står min kone jo alene med børnene og det hele. Hun er praktiserende læge, så hun har også en travl hverdag, som hun skal passe, og vi har ikke lige nogen bedsteforældre, der kan træde til, hvis der er noget med børnene. Så enten må vi købe os til hjælp eller trække på de venner, vi har fået herovre. Selv om nogle synes, det lyder som en solstrålehistorie at have et arbejdsliv som mit, så er det jo ikke uden omkostninger”, siger han.
Men hvorfor er det så, at familien Geertinger ikke bare rømmer øen ligesom så mange andre, når det hele bliver en tand for besværligt?
“For det første kan man få nogle endog meget attraktive huse til meget attraktive priser på Bornholm. Og så er vi bare blevet forelskede i det her øliv. Vi har det begge to fint med den trygge base, som en ø er. Vi har ikke trang til, at der skal ske noget nyt og stort hele tiden. På den måde passer Bornholm godt til vores sindelag. Jeg er født i Tyskland og vokset op på Sjælland, og min kone kommer fra København. Da hun skulle i turnus i forbindelse med sin uddannelse, boede vi på Nørrebro, og det er unægtelig noget af en kontrast til Bornholm. Men det var måske netop det, der trak i os. Og vi havde begge to fornemmelsen af at falde på plads, da vi kom herover”.
Når et flyselskab som Cimber krakker, når vinteren viser tænder, eller når der opstår andre problemer, der konfronterer bornholmerne med, at ølivet er enten-eller, overvejer Axel Teich Geertinger og hans kone seriøst, om det alligevel er for besværligt at blive.
“Vi taler også jævnligt om, hvad vi skal gøre, hvis jeg mister mit arbejde. Som læge er min kone jo flytbar, så vi har indimellem vendt tanken om at flytte til udlandet. Men jeg tror, at uanset hvad der sker, så vil vi i sidste ende vælge Bornholm. Så må jeg finde en alternativ måde at udfolde mit akademiske liv på herovre”.
