5 skarpe til Naturstyrelsen
Magisterbladet har stillet Helle Pilsgaard, vicedirektør i Naturstyrelsen, fem spørgsmål om virkemidler og åbenhed i arbejdet med vandplanerne.
Magisterbladet (MB): Hvorfor bruge virkemidlet “ændret grødeskæring” på vandløbsstrækninger med ringe faldforhold, hvor det risikerer at forringe kvaliteten i vandløbene set ud fra vandløbsfaunaindekset?
Helle Pilsgaard (HP): Det skal man selvfølgelig heller ikke. Meningen med vandplanerne er at forbedre vandmiljøet. Derfor skal en kommune naturligvis ikke sætte en indsats i gang, hvis den vurderer, at det vil ødelægge vandmiljøet. Hvis en ændring af grødeskæringen i vandløb med specielle faldforhold forringer i stedet for at forbedre, må man forbedre den økologiske tilstand i vandløbet på en anden måde end ved at regulere grødeskæring.
Men man skal huske, at ændret grødeskæring kan være mange ting ud over at reducere. Det kan være at flytte tidspunktet, at foretage grødeskæringen mere skånsomt eller ændre antallet af grødeskæringer.
MB: Løber Naturstyrelsen ikke en stor risiko i forhold til at leve op til kravene, når der ifølge eksperter ikke er nogen ordentlig videnskabelig dokumentation for betydningen af ændret vedligeholdelse for den økologiske kvalitet bedømt ud fra smådyrene?
HP: Sådan som Magisterbladet stiller spørgsmålet, mener Naturstyrelsen ikke, at der er nogen stor risiko. Forskerne har konstateret i forarbejderne til begge Virkemiddeludvalg, at det eneste virkemiddel til at forbedre de fysiske forhold i vandløbene er ændret vedligeholdelse, evt. sammen med vandløbsrestaurering. Både kommunerne og de tidligere amter har anvendt ændret vedligeholdelse til miljøforbedringer af vandløb i mange år.
MB: Hvorfor er eksempelvis plantning af elletræer ikke valgt som virkemiddel?
HP: Det blev ikke anbefalet af de to i Virkemiddeludvalg. De pegede på ændret vandløbsvedligeholdelse, evt. kombineret med vandløbsrestaurering. I forberedelserne til de næste vandplaner vil Naturstyrelsen sammen med forskerne undersøge, om der er kommet videnskabeligt belæg for at tage andre virkemidler i brug.
MB: Hvorfor har kommunernes vandløbseksperter ikke været inddraget i udpegningen af vandløb og i selve arbejdet med at udarbejde vandplanerne ud over den formelle høring, når netop de kommunale miljømedarbejdere ligger inde med stor faglig indsigt i vandløbene?
HP: Det var de daværende amter, der udpegede vandløbene. Kommunerne er blevet hørt inden den offentlige høring i forbindelse med forhøringen, der varede et halvt år. Desuden er der afholdt en række lokale møder med kommunerne, hvor planerne er gennemgået. Men det ændrer ikke ved, at det fra flere sider har været kritiseret, at inddragelsen ikke har været tilstrækkelig. Derfor er det et mål for Naturstyrelsen, at vi skal gøre det bedre i næste planperiode, og vi er allerede gået i dialog med interessenterne om det.
MB: Hvorfor har Naturstyrelsen ikke inddraget DTU Aquas omfattende viden om de danske fiskebestande i arbejdet med vandplanerne? Fisk er jo netop et af de parametre, landene bliver målt på.
HP: Naturstyrelsen har inddraget DTU Aquas viden om fiskebestande, blandt andet i arbejdet med faunapassager ved spærringer i vandløb. Når fisk ikke indgår som måleparametre i de eksisterende vandplaner, skyldes det, at det på EU-niveau ikke har været muligt at udarbejde et vurderingsværktøj til vurdering af fiskenes økologiske tilstand i vandløb og søer.
Helle Pilsgaard (HP): Det skal man selvfølgelig heller ikke. Meningen med vandplanerne er at forbedre vandmiljøet. Derfor skal en kommune naturligvis ikke sætte en indsats i gang, hvis den vurderer, at det vil ødelægge vandmiljøet. Hvis en ændring af grødeskæringen i vandløb med specielle faldforhold forringer i stedet for at forbedre, må man forbedre den økologiske tilstand i vandløbet på en anden måde end ved at regulere grødeskæring.
Men man skal huske, at ændret grødeskæring kan være mange ting ud over at reducere. Det kan være at flytte tidspunktet, at foretage grødeskæringen mere skånsomt eller ændre antallet af grødeskæringer.
MB: Løber Naturstyrelsen ikke en stor risiko i forhold til at leve op til kravene, når der ifølge eksperter ikke er nogen ordentlig videnskabelig dokumentation for betydningen af ændret vedligeholdelse for den økologiske kvalitet bedømt ud fra smådyrene?
HP: Sådan som Magisterbladet stiller spørgsmålet, mener Naturstyrelsen ikke, at der er nogen stor risiko. Forskerne har konstateret i forarbejderne til begge Virkemiddeludvalg, at det eneste virkemiddel til at forbedre de fysiske forhold i vandløbene er ændret vedligeholdelse, evt. sammen med vandløbsrestaurering. Både kommunerne og de tidligere amter har anvendt ændret vedligeholdelse til miljøforbedringer af vandløb i mange år.
MB: Hvorfor er eksempelvis plantning af elletræer ikke valgt som virkemiddel?
HP: Det blev ikke anbefalet af de to i Virkemiddeludvalg. De pegede på ændret vandløbsvedligeholdelse, evt. kombineret med vandløbsrestaurering. I forberedelserne til de næste vandplaner vil Naturstyrelsen sammen med forskerne undersøge, om der er kommet videnskabeligt belæg for at tage andre virkemidler i brug.
MB: Hvorfor har kommunernes vandløbseksperter ikke været inddraget i udpegningen af vandløb og i selve arbejdet med at udarbejde vandplanerne ud over den formelle høring, når netop de kommunale miljømedarbejdere ligger inde med stor faglig indsigt i vandløbene?
HP: Det var de daværende amter, der udpegede vandløbene. Kommunerne er blevet hørt inden den offentlige høring i forbindelse med forhøringen, der varede et halvt år. Desuden er der afholdt en række lokale møder med kommunerne, hvor planerne er gennemgået. Men det ændrer ikke ved, at det fra flere sider har været kritiseret, at inddragelsen ikke har været tilstrækkelig. Derfor er det et mål for Naturstyrelsen, at vi skal gøre det bedre i næste planperiode, og vi er allerede gået i dialog med interessenterne om det.
MB: Hvorfor har Naturstyrelsen ikke inddraget DTU Aquas omfattende viden om de danske fiskebestande i arbejdet med vandplanerne? Fisk er jo netop et af de parametre, landene bliver målt på.
HP: Naturstyrelsen har inddraget DTU Aquas viden om fiskebestande, blandt andet i arbejdet med faunapassager ved spærringer i vandløb. Når fisk ikke indgår som måleparametre i de eksisterende vandplaner, skyldes det, at det på EU-niveau ikke har været muligt at udarbejde et vurderingsværktøj til vurdering af fiskenes økologiske tilstand i vandløb og søer.
