Fleksjobbere er en gevinst – ikke en udgift
Når regeringen anklager fleksjobordningen for at koste staten for mange penge, så er det, fordi den glemmer, at fleksjobbere også genererer penge tilbage til staten, lyder kritikken.
Fleksjobreformen koster højtuddannede dyrt. Hvis fleksjobbere med en akademisk baggrund skifter arbejde eller starter på et fleksjob efter den 1. januar 2013, hvor reformen træder i kraft, kan de miste op til 11.000 kroner om måneden i forhold til i dag.
Reformen er lagt an på, at fleksjobbere er blevet en for stor udgift for staten, men hele det økonomiske grundlag for reformen er misvisende. Det påpeger cand.scient.adm. og medlem af den tidligere Alternative Velfærdskommission Henrik Herløv Lund, som står bag mere end 40 rapporter om økonomi og velfærdsstaten, herunder om reformen af førtidspension og fleksjob. Han kritiserer regeringens regnestykke og kalder fleksjobreformen for en “omgang makværk”, fordi den øger uligheden for samfundets svageste uden udsigt til at bringe flere i beskæftigelse.
“Regeringen har kun beskæftiget sig med, at fleksjobbere er en stor udgift for samfundet, men man glemmer at fortælle, at fleksjobbere med ordningen bevarer den vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet og desuden genererer en stor indtægt for staten”, siger Henrik Herløv Lund.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster fleksjobordningen årligt over 10 milliarder kroner. Reformen af førtidspension og fleksjobordningen skal give staten en besparelse på 1,9 mia. kroner i 2020. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) oplyste dog for nylig i et svar til Folketinget, at selvom ordningen i 2010 kostede 11 mia. kroner, så landede nettoudgifterne på 5,5 mia. kroner, når skatteindtægterne fra fleksjobbere fratrækkes. HK har desuden lavet en beregning, der viser, at de nuværende godt 52.000 fleksjobbere svarer til 20.000 fuldtidsansatte, som producerer en værditilvækst for omkring 11 mia. kroner. Den beregning lyder plausibel, pointerer Henrik Herløv Lund og henviser dermed til, at det samlede regnestykke dermed betyder, at den nuværende fleksjobordning faktisk ender med et overskud og ikke det store underskud, som ligger bag regeringens fleksjobreform.
Mangler samlet billede
Henrik Herløv Lund pointerer, at det er rigtigt, når regeringen lægger vægt på, at antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget markant. Men den mangler at fokusere på det samlede billede for overførselsindkomster som helhed.
Ifølge tal fra jobindsats.dk, som Magisterbladet har fået, så er der siden 2005 kommet lidt over 17.000 personer mere i fleksjob. Derudover knap 6.000 flere på ledighedsydelse, som venter på et fleksjob. Men samtidig er der sket et fald i personer på både førtidspension, sygedagpenge og revalideringsydelse med samlet 17.700 fuldtidspersoner fra 2005 til 2011.
Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen fremhæver, at det er rigtigt, når HK fremhæver, at fleksjobberne også skaber en værditilvækst, men regnestykket er meget svært at gøre op.
“Det handler jo om, hvorvidt fleksjobbere har et arbejde og skaber værdi, som ellers ikke ville være blevet skabt. Der går regeringen på to ben. Fordi den indrømmer, at skatteindtægterne skal regnes med, men samtidig siger den, at der bliver mangel på arbejdskraft, og hvis det er rigtigt, så forstår jeg godt HK’s pointe”, siger Jesper Jespersen.
Han understreger, at diskussionen om den økonomiske rimelighed i, hvordan en fleksjobordning skal skrues sammen, i sidste ende er en ren politisk afgørelse. Men han understreger også, at den nuværende fleksjobordning er en flot ordning, og grundlæggende er det også derfor, den har fungeret.
“Den nuværende fleksjobordning har grundlæggende været en succes, fordi man undgik den permanente parkering på førtidspension, og man dernæst gør fleksjobbere i hvert fald delvist selvforsørgende. Det er klart, at reformen vil betyde, at nye fleksjobbere vil kunne opleve reformen som uretfærdig, fordi de ikke vil få lige så meget udbetalt som de nuværende fleksjobbere”, siger Jesper Jespersen.
Urealistisk
Fleksjobreformen giver fremover arbejdsgivere mulighed for at ansætte en fleksjobber i ned til 2 timer om ugen, men de job er der bare ikke, påpeger akademiøkonom Helle Kold Nielsen. Hun er selv fleksjobber og står bag Facebooksiden Stop Fleksjobreformen, der nu har mere end 3.000 medlemmer.
“Hvilken arbejdsgiver ansætter fx en fleksjobber til 1-2 timers arbejde om dagen. Det er urealistisk at tro, at dette vil virke i praksis”, siger Helle Kold Nielsen.
Hun har følt sig nødsaget til netop at skifte job fra en offentlig stilling til en privat virksomhed, fordi hun som mange andre højtuddannede fleksjobbere ikke vil kunne få sine kvalifikationer honoreret, hvis hun skifter job, når fleksjobreformen træder i kraft den 1. januar 2013.
“Reformen betyder, at det bliver dyrere for arbejdsgivere at ansætte fleksjobbere. Jo mere fleksjobbere fremover arbejder, desto mere falder desuden tilskuddet. Efter reformen vil jeg blive så dyr at ansætte, at det bedre vil lønne sig for en arbejdsgiver at ansætte en ordinær lønmodtager i stedet for. Derfor bliver jeg som andre fleksjobbere nu stavnsbundet til min arbejdsplads”, siger Helle Kold Nielsen.
Da fleksjobbere med reformen nu kan ansættes i et meget lavt timeantal om ugen, kan personer med meget ringe arbejdsevne stå foran at blive visiteret til fleksjob uden reelt at kunne få et fleksjob. For arbejdsgiverne med DA i spidsen har allerede meldt ud, at de formentlig ikke vil ansætte fleksjobbere på så lavt et timeantal, pointerer Henrik Herløv Lund:
“Det kan betyde, at vi i løbet af nogle år står med en stor skare af ledige fleksjobbere, som vil ende på ledighedsydelse. Vi vil formentlig desuden se en hel del højere uddannede forsvinde fra ordningen, fordi fleksjobreformen forringer aflønningen for dem markant. Og så vil reformen formentlig få arbejdsgiverne til fremover at ansætte ordinære lønmodtagere frem for fleksjobbere, da de er en mere effektiv arbejdskraft til samme pris”.
Reformen er lagt an på, at fleksjobbere er blevet en for stor udgift for staten, men hele det økonomiske grundlag for reformen er misvisende. Det påpeger cand.scient.adm. og medlem af den tidligere Alternative Velfærdskommission Henrik Herløv Lund, som står bag mere end 40 rapporter om økonomi og velfærdsstaten, herunder om reformen af førtidspension og fleksjob. Han kritiserer regeringens regnestykke og kalder fleksjobreformen for en “omgang makværk”, fordi den øger uligheden for samfundets svageste uden udsigt til at bringe flere i beskæftigelse.
“Regeringen har kun beskæftiget sig med, at fleksjobbere er en stor udgift for samfundet, men man glemmer at fortælle, at fleksjobbere med ordningen bevarer den vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet og desuden genererer en stor indtægt for staten”, siger Henrik Herløv Lund.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster fleksjobordningen årligt over 10 milliarder kroner. Reformen af førtidspension og fleksjobordningen skal give staten en besparelse på 1,9 mia. kroner i 2020. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) oplyste dog for nylig i et svar til Folketinget, at selvom ordningen i 2010 kostede 11 mia. kroner, så landede nettoudgifterne på 5,5 mia. kroner, når skatteindtægterne fra fleksjobbere fratrækkes. HK har desuden lavet en beregning, der viser, at de nuværende godt 52.000 fleksjobbere svarer til 20.000 fuldtidsansatte, som producerer en værditilvækst for omkring 11 mia. kroner. Den beregning lyder plausibel, pointerer Henrik Herløv Lund og henviser dermed til, at det samlede regnestykke dermed betyder, at den nuværende fleksjobordning faktisk ender med et overskud og ikke det store underskud, som ligger bag regeringens fleksjobreform.
Mangler samlet billede
Henrik Herløv Lund pointerer, at det er rigtigt, når regeringen lægger vægt på, at antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget markant. Men den mangler at fokusere på det samlede billede for overførselsindkomster som helhed.
Ifølge tal fra jobindsats.dk, som Magisterbladet har fået, så er der siden 2005 kommet lidt over 17.000 personer mere i fleksjob. Derudover knap 6.000 flere på ledighedsydelse, som venter på et fleksjob. Men samtidig er der sket et fald i personer på både førtidspension, sygedagpenge og revalideringsydelse med samlet 17.700 fuldtidspersoner fra 2005 til 2011.
Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen fremhæver, at det er rigtigt, når HK fremhæver, at fleksjobberne også skaber en værditilvækst, men regnestykket er meget svært at gøre op.
“Det handler jo om, hvorvidt fleksjobbere har et arbejde og skaber værdi, som ellers ikke ville være blevet skabt. Der går regeringen på to ben. Fordi den indrømmer, at skatteindtægterne skal regnes med, men samtidig siger den, at der bliver mangel på arbejdskraft, og hvis det er rigtigt, så forstår jeg godt HK’s pointe”, siger Jesper Jespersen.
Han understreger, at diskussionen om den økonomiske rimelighed i, hvordan en fleksjobordning skal skrues sammen, i sidste ende er en ren politisk afgørelse. Men han understreger også, at den nuværende fleksjobordning er en flot ordning, og grundlæggende er det også derfor, den har fungeret.
“Den nuværende fleksjobordning har grundlæggende været en succes, fordi man undgik den permanente parkering på førtidspension, og man dernæst gør fleksjobbere i hvert fald delvist selvforsørgende. Det er klart, at reformen vil betyde, at nye fleksjobbere vil kunne opleve reformen som uretfærdig, fordi de ikke vil få lige så meget udbetalt som de nuværende fleksjobbere”, siger Jesper Jespersen.
Urealistisk
Fleksjobreformen giver fremover arbejdsgivere mulighed for at ansætte en fleksjobber i ned til 2 timer om ugen, men de job er der bare ikke, påpeger akademiøkonom Helle Kold Nielsen. Hun er selv fleksjobber og står bag Facebooksiden Stop Fleksjobreformen, der nu har mere end 3.000 medlemmer.
“Hvilken arbejdsgiver ansætter fx en fleksjobber til 1-2 timers arbejde om dagen. Det er urealistisk at tro, at dette vil virke i praksis”, siger Helle Kold Nielsen.
Hun har følt sig nødsaget til netop at skifte job fra en offentlig stilling til en privat virksomhed, fordi hun som mange andre højtuddannede fleksjobbere ikke vil kunne få sine kvalifikationer honoreret, hvis hun skifter job, når fleksjobreformen træder i kraft den 1. januar 2013.
“Reformen betyder, at det bliver dyrere for arbejdsgivere at ansætte fleksjobbere. Jo mere fleksjobbere fremover arbejder, desto mere falder desuden tilskuddet. Efter reformen vil jeg blive så dyr at ansætte, at det bedre vil lønne sig for en arbejdsgiver at ansætte en ordinær lønmodtager i stedet for. Derfor bliver jeg som andre fleksjobbere nu stavnsbundet til min arbejdsplads”, siger Helle Kold Nielsen.
Da fleksjobbere med reformen nu kan ansættes i et meget lavt timeantal om ugen, kan personer med meget ringe arbejdsevne stå foran at blive visiteret til fleksjob uden reelt at kunne få et fleksjob. For arbejdsgiverne med DA i spidsen har allerede meldt ud, at de formentlig ikke vil ansætte fleksjobbere på så lavt et timeantal, pointerer Henrik Herløv Lund:
“Det kan betyde, at vi i løbet af nogle år står med en stor skare af ledige fleksjobbere, som vil ende på ledighedsydelse. Vi vil formentlig desuden se en hel del højere uddannede forsvinde fra ordningen, fordi fleksjobreformen forringer aflønningen for dem markant. Og så vil reformen formentlig få arbejdsgiverne til fremover at ansætte ordinære lønmodtagere frem for fleksjobbere, da de er en mere effektiv arbejdskraft til samme pris”.
Udvikling i offentlige serviceydelser
| 2005 | 2012 | +/- | % | |
| Fleksjob | 35.507 | 52.781 | 17.274 | 48 |
| Ledighedsydelse | 10.151 | 16.101 | 5.950 | 58 |
| Førtidspension | 250.796 | 244.361 | -6.435 | -2,5 |
| Sygedagpenge | 77.945 | 75.848 | -2.097 |
-2,6 |
| Revalidering | 18.832 | 9.652 | -9.180 | -48 |
Kilde: Jobindsats.dk. Tallene for hvert år er trukket i juni måned.
