Praktik – win-win eller udnyttelse
Praktik dukker af og til op i medierne som et hedt emne – enten som det store problem, der afføder udnyttelse af stakkels studerende, eller som den store, herlige åbenbaring, der får de færdige kandidater i job. Senest har uddannelsesminister Morten Østergaard i foråret fremført, at nu skal alle i praktik! Hverken så skidt eller så fantastisk er praktik. Så hvis universiteterne og arbejdsgiverne sammen kan sætte nogle rammer midt imellem, vil det være at foretrække.
For det første skal praktik selvfølgelig fungere inden for nogle udstukne rammer, der bevirker, at de studerende ikke udnyttes, og at praktik ikke bliver “jobforvridende” i forhold til ordinære ansættelser. For det andet er det ikke ministerens bombastiske udmelding om obligatorisk praktik, der skal indføres. Der er stor kamp om det antal ECTS-point, der er til rådighed i et uddannelsesforløb, og det er ikke hensigtsmæssigt for alle studerende at tage studieelementet “projektorienteret forløb”, som det så uskønt er blevet døbt i 2003.
Konkrete tiltag på eksotiske fag på humaniora
I mit arbejde som AC-vejleder og praktikkoordinator på et af de humanistiske institutter på Københavns Universitet har jeg haft lejlighed til igennem snart syv år at koordinere, udvikle og samle vores procedurer og vejledning i forhold til praktik på alle vores overbygningsuddannelser. Her har vi fokuseret på, at der er klare retningslinjer, at der er ens muligheder for at tage praktik, at praktikken bliver kvalitetssikret institutionelt via vores studienævn, at praktik er et studieelement med eksamen og ECTS-point, ganske som det gælder for alle andre studieelementer, og at arbejdet med fortsat at udvikle og kvalitetssikre sker via en praktikkoordinator. Med andre ord, så har instituttet valgt at prioritere arbejdstid og ressourcer til denne praktikordning.
Denne kronik er skrevet udelukkende ud fra erfaringerne med at håndtere praktik på uddannelser på humaniora, som er ikke-professionsrettede. Vi har nogle af de mest eksotiske sprogfag, hvor 13 ud af de 18 fag, der fik småfagsbevilling i vinteren 2011-12, ligger. Min vurdering er, at praktik på vores uddannelser er guld værd for vores studerende, for vores institut og for vores færdige kandidater. Hele vores praktikordning betragtes som et væsentligt instrument i at være ambassadører for vores humanistiske og fagspecifikke kompetencer. Praktik er det mest konkrete værktøj i uddannelsesforløbet, vi har at skrue på i forhold til en succesfuld udslusning. Der er stadig masser af arbejde i forhold til at udvikle og forfine vores praktikvejledning og praktikkontakt til erhvervslivet samt evaluere og kvalitetssikre de enkelte ophold.
Det kan de studerende så selv gøre
En studerende ringede mig op sidste sommer og fortalte glad, at hun havde fået en praktikplads. Hun var endnu ikke startet og var i tvivl om, hvordan forløbet skulle tilrettelægges, og hvordan hun kunne nå både praktik og eksamen uden at komme bagud. Vi fik en god konkret snak om, hvorfor vi på instituttet har valgt kun at give 15 ECTS-point for et forløb, som maksimalt må vare tre måneder på fuld tid. Vi fik også talt om studieaktivitetskravene, politikernes ønsker om hurtigere gennemførelse, hendes muligheder for at tage yderligere 15 ECTS-point i et andet fag ved siden af, og hvad hun skulle sige til praktikværten for at få det hele til at hænge sammen.
Derefter talte hun med praktikstedet, lagde kortene på bordet og endte med at få en god arbejdstidsaftale, så hun kunne nå at skrive rapport og gå til eksamen uden at blive forsinket i studiet. Hun sagde efterfølgende, at denne snak om forhandling og rammer havde hjulpet rigtig meget på hendes muligheder for at påvirke forløbet, inden det var gået i gang.
Denne case viser, at studerende selv også har en rolle at spille i forhold til at få et godt praktikforløb skruet sammen. Det er vigtigt at forberede sig godt, få forhandlet sig frem til en god aftale med praktikstedet og være bevidst om, hvad det er, man vil have ud af sit praktikforløb. De studerende skal lære at sælge sig selv, lære at sige nej tak til urimeligheder – på den måde får de også lært nogle ting, der kan være til gavn, når de er nyuddannede og skal i gang med det første job, hvor større farer kan lure med løntilskud osv.
Fagråd er også vejen frem for de studerende i forhold til at mobilisere sig og stille krav til praktikstederne. Jo flere studerende der siger nej tak til 80 timers arbejdsuge uden løn og supervision eller ECTS-point for praktikken, jo bedre er det for alle parter. Men det er et spørgsmål om opdragelse, mod og synliggørelse. Det kan både DM og uddannelsesinstitutionerne sammen arbejde hen imod. Heri indgår naturligvis også at få en dialog med arbejdsgiverne om, hvad praktik skal kunne, hvad der er rimeligt at forlange gensidigt af hinanden, og hvordan man balancerer bedst muligt, så alle oplever, at et praktikforløb er en win-win-situation for uddannelserne og arbejdsmarkedet.
Praktik som øjenåbner på begge sider
På vores institut har vi som sagt begrænset praktik til kun at måtte vare tre måneder på fuld tid med rapportskrivning, hvilket giver 15 ECTS-point. Hvis disse anvisninger følges, betyder det, at praktikstedet vil have svært ved en egentlig udnyttelse, fordi praktikken er begrænset. Til gengæld åbner det op for studiejob, hvis det fungerer rigtig godt. Vi har mange gode eksempler på, at vores studerende har fået studiejob i forlængelse af deres praktik. Vi har også gode eksempler på, at arbejdsgivere er blevet glædeligt overraskede over praktikanternes kompetencer og har fået indsigt i de fagspecifikke kompetencer, vores uddannelser giver de studerende.
Mit nye projekt og mål nu er at få mange flere af vores studerende i praktik i det private i små og mellemstore virksomheder, for mange undersøgelser viser, at der netop der er et stort jobpotentiale for netop vores kandidater, der kommer fra ikke-professionsrettede uddannelser. Det er noget nemmere at se en tandlæge for sig på en tandklinik end en cand.mag. i fx en produktionsvirksomhed. Dette hjælper praktikordningen på – den åbner øjnene både hos de studerende og hos arbejdsgiverne for praktikanternes kompetencer og fagligheder. Det er da en win-win-situation.
