Dansk Magisterforening

Kvinder tjener mest på lønsamtaler

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Kvinder er bedre end mænd til at forhandle en lønstigning med deres chef, viser studie over svenske akademikeres lønsamtaler. Der kan være tale om kompensation for skæv lønplacering, mener dansk forsker.

At mænd er bedre til at forhandle løn end kvinder, er en myte, som kan punkteres. Tværtimod klarer kvinder lønforhandlingen med chefen langt bedre end mænd. Det viser et nyt, stort studie over 160.000 akademikeres lønudvikling i Sverige i 2010 foretaget af Svenske Akademikeres Centralorganisation, Saco.

Mens mænd i gennemsnit fik en lønstigning på 0,6 procent ud af en lønsamtale, fik kvinder derimod en lønstigning på 1,9 procent efter en lønsamtale.

“Lønsamtaler bliver på den måde endnu vigtigere for kvinder. I lønsamtalen kommer kvinder lettere til orde over for chefen. Kvinder er desuden ofte bedre til at forberede en sådan samtale, og det lønner sig”, siger økonom i Saco Lena Granqvist, som står bag studiet af akademikeres lønsamtaler.

Kvinder, der har haft en lønsamtale, tjener omkring 700 kroner mere om måneden end de kvinder, som ikke har haft lønsamtale. Det svarer til en forhøjet årsindtægt på over 8.000 kroner. Lønsamtalen er derfor et ekstra stærkt redskab for kvinder til at opnå en højere grad af ligestilling på arbejdsmarkedet, forklarer Lena Granqvist.

En større og større del af lønforhandlingerne i Sverige sker i dag lokalt på arbejdspladsen. Mens lønsamtaler for 10 år siden skete på omkring 60 procent af arbejdspladserne, var tallet i 2010 øget til 74 procent. Derfor er der også i øget grad grund til at have fokus på, hvordan udviklingen er for de lokale lønsamtaler:

“Eftersom lønnen i stigende grad forhandles lokalt, så får det også den naturlige konsekvens, at en stor del af ligestillingsarbejdet må ske lokalt. Mænd har også i Sverige i gennemsnit stadig en højere løn end kvinder, men gennem de lokale lønsamtaler kan vi se, at løngabet mellem kønnene faktisk mindskes”, siger Lena Granqvist.

Kompensation
Lena Granqvist pointerer, at kvinder stadig oplever såkaldt statistisk diskrimination, hvor de anses som en samlet gruppe, der oftere tager barsel og ønsker nedsat arbejdstid og derfor oftere placeres på et lavere lønniveau.

Kultursociolog og lektor på Roskilde Universitet Iben Jensen har i sin forskning tidligere påvist, hvordan kvinder ofte diskrimineres ved jobsamtaler. Hun mener, at lønforhandlinger adskiller sig fra jobsamtaler ved at være fortællinger om, hvad man helt konkret har gennemført.

“Her kommer lønforhandlingen måske til at kompensere for den skæve lønplacering, som jobsamtalen kan give adgang til”, siger Iben Jensen og forklarer, at jobsamtalen oftere placerer mænd på et højere løntrin end kvinder. Det får to konsekvenser:

“For det første, at kvinderne i udgangspunkt står med lavere løn end deres mandlige kolleger og derfor nemmere kan handle sig op, og for det andet har kvinder nemmere ved at forhandle sig til bedre løn på baggrund af de konkrete resultater, de har skabt”, siger Iben Jensen.

Resultatet fra den svenske undersøgelse viser også, at kvinder ikke nødvendigvis behøver et stærkt kollektiv i ryggen for at kunne klare sig, pointerer Lena Granqvist.

“Måske snarere tværtimod. Som individ står kvinden stærkt, når der skal forhandles løn”, siger hun.

}