“Fuck er fint – hvis man også kan ytre sin utilfredshed på andre måder”

Hvorfor findes der en sproglov i vores nordiske nabolande, men ikke i Danmark? Hvor meget skal det engelske sprog have lov til at påvirke det danske? Er det fx i orden, at offentlige institutioner tager engelske navne, så det hedder Copenhagen Business School i stedet for Handelshøjskolen i København? Det er blot nogle af de spørgsmål, medlemmerne af Modersmål-Selskabet forholder sig til. I selskabet har man ikke en overordnet politik som sådan, men synspunkter på områder, der bliver aktuelle, og det er lige nu fx ønsket om en dansk sproglov.

“En sproglov skal slå fast, at dansk er hovedsprog i Danmark. Det lyder måske ikke så vigtigt, men det har både symbolværdi og praktisk værdi i international sammenhæng. På nogle skoler har man en sprogpolitik, der gør opmærksom på, at sproget er vigtigt. På samme måde ønsker vi at skabe opmærksomhed og debat om det danske sprog, snarere end at vi vil sige, præcis hvordan det skal være”, siger formand for Modersmål-Selskabet Jørgen Christian Wind Nielsen.

Værktøj i demokratiet
Modersmål-Selskabet er repræsenteret i Dansk Sprognævn og samarbejder også med det svenske Språkförsvaret, som løbende påpeger den svenske sproglovs mangler. Modersmål-­Selskabets linje bliver lagt af bestyrelsen, som er helt åben over for, at sproget er dynamisk og forandrer sig.

“Unge finder hele tiden nye måder at udtrykke sig på, og det vigtige er, at de er dygtige til at udtrykke sig og kan bruge sproget. Der skal være en forståelse af, at sproget er forskelligt, alt efter om det er en statusopdatering på Facebook eller en jobansøgning. Hver genre til sin tid. Slang og subkultursprog er intet problem, og det er også fint at bande og sige “fuck”. Problemet opstår, hvis man kun kan sige “fuck”, når der er noget, man er utilfreds med. Det handler om at skabe sproglig bevidsthed og have muligheden for at udtrykke sig varieret”, siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

For ham er sproget et vigtigt værktøj i demokratiet, og beherskelsen af det hænger nøje sammen med muligheden for at komme til orde. Derfor er det så vigtigt at sikre, at unge også lærer at udtrykke sig på en måde, der passer ind i det offentlige rum. Og herunder hører interessen for standardiseret udtale, korrekt stavning og unødvendig anvendelse af engelsk.

Ikke doktrinære
Selskabet er åbent over for forslag til debatemner og arrangementer og vil meget gerne have flere medlemmer, da det giver en stærkere stemme i debatten om det danske sprog. Da selskabet blev stiftet for 32 år siden, var det især sædernes forfald, der var drivkraften for medlemmerne, og formanden erkender, at man har et image, der hænger fast i den tid.

“Vi har ufortjent nok lidt fået et image som en højkonservativ, reaktionær forsamling, men vi ser os selv som dynamiske og åbne og langtfra doktrinære. Fordi man styrker dansk, behøver man ikke at begrænse sit udtryk eller andre mennesker”, siger formanden.

Næste nummer af selskabets årbog handler om sprog og sex. På den ene side er sex alle steder i vores samfund, og på den anden side er det alligevel meget tabubelagt. Sex og seksualitet kommunikeres og debatteres alle vegne, men det er ikke noget, man taler med sine kolleger om. Årbogen bliver en etisk og æstetisk analyse af, hvordan sprog og sex hænger sammen.

MODERSMÅL-SELSKABET

Formålet er at bevare og styrke det danske sprog. Der er fokus på talesproget, og foreningen har derfor også fokus på bevarelsen af dialekter. Det var retorikere, undervisere og højskolefolk, der tog initiativ til selskabet i 1980. I dag har de 500 medlemmer forskellig baggrund, men det til fælles, at de er interesserede i sprog.

FORMÅL

Bevarelse og udvikling af modersmålet ses som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Derfor forsøger Modersmål-Selskabet at vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekterne og ved at formidle kendskab til forskning.

AKTIVITETER
Hvert år uddeler Modersmål-Selskabet en Modersmål-Pris. Sidste års modtager var Per Arnoldi, og til september afsløres årets modtager. Det er medlemmer og andre interesserede, der indstiller til prisen. Selskabet udgiver også en årbog, hvor forskellige indlæg sætter fokus på et tema. Årbogen følges op af et arrangement, hvor emnet diskuteres med forfatterne. Den 21. februar i forbindelse med UNESCO’s internationale modersmålsdag er der også et medlemsarrangement – senest med blandt andre Anne-Marie Mai. Derudover udgiver selskabet bladet Sprog & Samfund fire gange om året. Selskabet er hovedsageligt finansieret af fonde og bevillinger, som dækker aktiviteterne. Man kan læse mere på www.modersmaalselskabet.dk, ligesom man kan følge med på Facebook.