Bag om konflikten i DR

Koncerthuset i DR Byen har verdens dyreste publikumspladser, og de enorme budgetskred i forbindelse med byggeriet i Ørestaden betød fyringer i hobetal tilbage i 2007. Overenskomsten mellem DR og medarbejderne, der blev fornyet samme år, bar præg af de røde tal og massefyringerne.

Mens andre lønmodtagere på arbejdsmarkedet ved den lejlighed fik en lønstigning på over 12 pct., måtte DR’s 154 DM-medlemmer stille sig tilfreds med en stigning på 9 pct.

Det skete, efter at daværende generaldirektør Kenneth Plummer midt i en varslet fyringsrunde valgte at sende et lockoutvarsel til medarbejdere, der ikke ville acceptere ledelsens lønudspil. En giftig cocktail, der kunne betyde, at medarbejdere på DM’s overenskomst ikke ville blive genansat efter en eventuel konflikt.

Men havde DM’s ansatte en forventning om, at de ville blive kompenseret på et senere tidspunkt, kunne de godt tro om igen.

I 2010 var DR’s katastrofale underskud vendt til positive tal på bundlinjen. Alligevel mødte DR’s ledelse det år op til nye overenskomstforhandlinger med et ultimatum: Acceptér en lønstigning på 1,39 pct. – et krav, der endnu en gang blev ledsaget af en trussel om lockout.

DM’s medlemmer takkede nej til ”tilbuddet”– på ny var der tale om en ringere lønstigning end den, der fandtes andre steder og senere blev aftalt for fx statens ansatte, men efter at forhandlingerne havde været en tur i forligsinstitutionen, landede aftalen med forligskvinde Mette Christensens mellemkomst alligevel på de 1,39 pct.

DJ: ”En smal økonomisk forhandlingsløsning”
Heller ikke tredje gang skulle blive lykkens for DM’s p.t. 135 medlemmer i Danmarks Radio. Ja faktisk tværtimod, selvom DR igen har fremlagt et årsregnskab med overskud på bundlinjen. Igen fremlagde DR’s ledelse et ultimatum, denne gang på 0,3 pct. om året (samt tilsvarende 0,3 pct. i individuel løn) eller det, der svarer til en lønfremgang på ca. 125 kr. om måneden per medarbejder. Et pænt stykke fra de 3 pct., som var medarbejdernes krav.

DR har åbent erkendt, at de sidste 3 års lønudvikling har været under niveauet for det øvrige arbejdsmarked, men ledelsen er alligevel uimodtagelig over for argumentet om, at 0,3 pct. set i det lys er urimeligt lavt. Holdningen er, at de 0,3 pct. svarer til, hvad tilsvarende medarbejdere koster uden for DR.

For at imødegå DR’s efterhånden obligatoriske lockoutvarsel – der de sidste gange har lydt ved udgangen af maj og derfor lagde op til konflikt midt i sommerferien – valgte DM sammen med de øvrige AC-organisationer i år at sende strejkevarsel allerede i slutningen af april.

Noget tydede på, at DM var på vej mod et resultat. Men mens DM, de øvrige AC-organisationer og en række andre fagforbund, herunder HK og Metal, truede med at gå i strejke i parallelle forhandlingsforløb, valgte Dansk Journalistforbund (DJ) på vegne af sine 900 medlemmer i DR at indgå en aftale om en ny overenskomst, der med en stigning i basislønnen på 0,7 pct. årligt omtales som dårlig fra flere sider, men som blev retningsgivende for det videre forløb i forligsinstitutionen. DJ ønskede ikke en konflikt med DR, sandsynligvis fordi DJ – som det for nylig fremgik af en artikel i fagforeningens eget fagblad – kan komme i alvorlige økonomiske problemer i forbindelse med en DR-strejke.

Mens DJ’s chefforhandler kalder resultatet ”en smal økonomisk forhandlingsløsning”, belyser et blik i DM’s lønstatistik for privatansatte, hvorfor DM omvendt har været parat til at gå strejkevejen. Mens DM’s medlemmer i DR fra 2005 til 2011 oplevede en lønfremgang på 13 pct., har lønstigningen for DM’s andre privatansatte i samme periode været på 23 pct.