Rejs til Norge!

Flere og flere danske akademikere sukker efter arbejde i Danmark. Men de behøver blot at kigge lidt mod nord, for i Norge er der kæmpe mangel på akademikere. Alene i dette års tre første måneder har der været en tilgang på knap 4.200 ledige akademiske stillinger i Norge. Det er både inden for det offentlige og det private, at der er masser af ledige akademiske stillinger. Det viser tal fra Norges Arbeids- og velferdsdirektorat, som Magisterbladet har indhentet. Derfor opfordrer Akademikernes Centralorganisation (AC) herhjemme nu ledige danske akademikere til at tage til Norge.

“Vi anbefaler, at danske akademikere tager til Norge for at arbejde, hvis alternativet er at gå ledig herhjemme. Det har vi også gjort i lignende situationer tidligere, når der har været mangel på arbejdskraft i Norge og overskud af visse grupper akademikere herhjemme, som eksempelvis for 10-15 år siden, hvor bl.a. mange arkitekter gik ledige”, siger Jens Mølbach, sekretariatschef i AC.

De seneste ledighedstal fra AC viser, at ca. 27 procent af de nyuddannede akademikere var arbejdsløse i februar måned. Knap 5 procent af alle forsikrede danske akademikere herhjemme er i dag arbejdsløse. Dermed er ledigheden blandt danske akademikere næsten tre gange så høj som i Norge, hvor den gennemsnitlige ledighed for højtuddannede er på omkring 1,5 procent.

Ifølge Jens Mølbach er det herhjemme særligt humanister, arkitekter og en bred skare af samfundsuddannede inden for forvaltning, specielt djøf’ere, der er ramt af eksplosiv ledighed. Det skyldes nedskæringer i det offentlige, mens det private samtidig heller ikke aftager nok.

“Derfor er det en god idé at rejse til udlandet og få erfaring på sit cv. Hvis man altså kan finde arbejde i udlandet. Det er der tilsyneladende rigtig gode muligheder for i Norge lige nu”, siger Jens Mølbach.

Danske akademikere eftertragtede
Tusinder af danskere har allerede fundet ud af, at der er arbejde til dem i Norge. Alene fra udgangen af 2007 til udgangen af 2010 har der været en stigning på 23 procent i danske lønmodtagere, som tager til Norge for at arbejde på korttidsophold. I 4. kvartal 2010 var der således 3.100 danskere, som arbejdede på korttidsophold i Norge. Seneste måling fra det norske Statistisk sentralbyrå viser, at der ved udgangen af 2010 var knap 14.000 danskere, som arbejdede i Norge.

Danske akademikere er også eftertragtede i Norge, forklarer leder hos det akademiske fagforbund Naturviterne Finn Roar Bruun.

“De erhvervede kompetencer fra uddannelser i både Danmark og Sverige er nemme at overføre til det norske arbejdsmarked. Danske akademikere holder desuden et højt fagligt niveau og er derfor både meget eftertragtede og velkomne her”, siger Finn Roar Bruun og understreger, at arbejdssituationen især for akademikere er rigtig god:

“Langt de fleste får arbejde. Den lille arbejdsløshed, der eksisterer for akademikere, er oftest i det første år efter endt uddannelse. Blandt vores medlemmer snakker vi kun om et par hundrede ud af 6.000 medlemmer, altså højst et par procents ledighed”.

Ifølge Finn Roar Bruun er der i Norge lige nu et skrigende behov for især ingeniører og akademikere med naturvidenskabelig baggrund som matematikere, kemikere og fysikere. Men også biologer bliver i stigende grad efterspurgt til arbejde, der skal sikre, at den blomstrende oliebranche ikke skader miljøet.

Rasmus Meyer Andersen er cand.scient. med en bachelor i geografi og overbygning som plan- og miljøingeniør med specialisering i miljøplanlægning fra Aalborg Universitet. Han blev færdig i juni 2010 og rejste med sin norske kæreste til Oslo, hvor de begge arbejder i dag. Han er ansat i et toårigt vikariat som miljørådgiver i Oslo kommunes politiske administration i Byrådsavdeling for miljø og samferdsel og rådgiver blandt andet byens politikere på miljø- og energiudvindingsprojekter.

“Jeg tænker tit på, at havde jeg søgt job i Danmark, kunne der nemt gå 1-2 år, før jeg måske overhovedet ville finde et job. Alt i alt tror jeg, vi er rigtig privilegerede, og vi er glade for, at vi tog herop”, siger Rasmus Meyer Andersen og anbefaler danskere strandet i arbejdsløshed at søge til Norge.

“Der er et kæmpe behov for akademisk arbejdskraft i Norge nu, og det bliver der også de næste mange år. Norge er afhængig af indvandring for at opretholde sin vækst”, siger han.

Slaraffenland
Det er ikke bare i Oslo, at danskere finder godt lønnet og fast arbejde. I Trondheim på den norske vestkyst har eksempelvis flere danske arkæologer fundet fast og vellønnet arbejde – noget, som både var og stadig er nærmest umuligt i Danmark.

“At vi flyttede herop, har betydet en enorm forskel. Da jeg arbejdede i Danmark, kunne man få 5.000 kroner til at udgrave en gravhøj. Heroppe er der derimod enorme budgetter, som betyder, at man kan gøre det ordentligt og uden at gøre skade”, siger mag.art. og seniorkonsulent på NTNU Vitenskapsmuseet i Trondheim Anne Birgitte Høy-Petersen.

Efter 24 års ansættelse på Nationalmuseet i diverse vikariater og midlertidige stillinger rejste hun til Norge med sin daværende mand i 1996, og her fandt de begge fast arbejde.

“At komme herop var et slaraffenland af ordentligt udstyr, og man skal ikke tigge om at få en blyant. Der følger helt andre penge med, og mulighederne for at lave et ordentligt arbejde er langt bedre her”, siger hun og bakkes op af sin kollega på museet, Lise Bender Jørgensen, som er professor på NTNU Institutt for arkeologi og religionsvitenskap.

“Der er ikke noget at betænke sig på. Hvis alternativet er at gå arbejdsløs i Danmark, er det bare at komme af sted. Norge er mindre anderledes end andre lande – selv Sverige. Arbejdsmarkedet for humanister i Norge er bedre end i Danmark”, siger Lise Bender Jørgensen.

Ingen af de to overvejer at flytte hjem, før måske når de når pensionsalderen. De understreger, at den blomstrende norske økonomi på baggrund af olieindustrien også har haft stor positiv indflydelse for arkæologer.

“Olien skal jo føres i land, og der har været enorme udgravninger til millionbeløb, som arkæologer har bistået. Alene den seneste udgravning, som Vitenskapsmuseet var impliceret i, fik tilskud på 76 millioner kroner”, siger Anne Birgitte Høy-Petersen.

Ikke attraktivt at flytte hjem
På Skandinaviens største uafhængige forskningsinstitution SINTEF et andet sted i byen arbejder danske Peter Friderichsen. Han er civilingeniør med speciale i design og innovation fra DTU og er udvikler og innovatør inden for sundhedssektoren.

“Lige nu arbejder jeg på et projekt om, hvordan vi kan reducere antallet af hoftebrud, for Norge er det land i verden med det største antal hoftebrud. Et hoftebrud koster typisk 170.000 kroner pr. patient, og op imod 25 procent – typisk ældre – dør af det inden for det første år”, siger Peter Friderichsen, som heller ikke overvejer at flytte tilbage til Danmark foreløbig.

“Jeg er meget glad for at arbejde og leve her. Og så længe økonomien ikke er god i Danmark, og det ikke er nemt at finde arbejde derhjemme, samtidig med at det er super at arbejde i Norge, så er det arbejdsmæssigt ikke attraktivt at flytte hjem”, siger Peter Friderichsen.

Ledige akademiske stillinger i Norge marts 2012

Kilde: Arbeids- og Velferdsdirektoratet (NAV), Norge