Dansk Magisterforening

Flere farver på uddannelsespaletten – men med omtanke

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

En faglig søjleopdeling, kandidatforløb lagt an på folk med forskellig uddannelsesbaggrund, en fleksibilitet, der omfatter både studerende og ansatte. Sådan lyder nogle af DM’s bud på, hvad en ny lov for de videregående uddannelser bør indeholde. Foreningen overrækker sit udspil til uddannelsesminister Morten Østergaard på en konference 7. juni.

Allerede da den nye regering trådte til, bebudede uddannelsesminister Morten Østergaard, at han ville sætte sig i spidsen for at opbygge et smidigere og mere sammenhængende uddannelsessystem. Et system, der bl.a. skal give de studerende bedre mulighed for at uddanne sig på kryds og tværs af uddannelser og institutioner og på den måde hjælpe de unge til at blive “smartere” bachelorer og kandidater med bredere karrieremuligheder.

Idéen har fra start mødt opbakning fra begge sider af Folketinget. Også DM, der repræsenterer underviserne på universiteter og professionsuddannelser, er åben for at reformere uddannelserne, men:

“Der skal lyttes til eksperterne, DM’s medlemmer. Det er helt afgørende, at DM både byder ind med kvalificerede politiske indspark, men også får mulighed for at øve kvalificeret indflydelse på en ny lov for de videregående uddannelser”, understreger DM’s formand, Ingrid Stage.

Derfor satte hun sig allerede i april måned i spidsen for arbejdet med at formulere en fælles DM-politik. DM afholdt et seminar og inviterede medlemmerne til at give deres bud. Erfaringerne er blevet opsamlet af en arbejdsgruppe, og 7. juni vil DM på en konference aflevere foreningens bud på, hvad en ny uddannelseslov bør tage højde for. Ved samme lejlighed bliver uddannelsesminister Morten Østergaard indviet i, hvad underviserne på universiteterne og professionshøjskolerne ser som positive aspekter og potentielle faldgruber på vejen mod at nå i mål med planerne.

Mobilitet som kerneområde
At det har høj prioritet for DM at komme på banen i forbindelse med de forestående politiske forhandlinger, lægger ingen skjul på.

“Det har været vigtigt, at DM ikke blev handlingslammet, fordi vores medlemmer på henholdsvis professionshøjskolerne og universiteterne ser muligheder og udfordringer fra to helt forskellige vinkler. Overordnet er vi jo helt enige om, at samarbejde, sammenhæng, kvalitet, fleksibilitet og mobilitet mellem institutionerne er et absolut kerneområde for DM”, forklarer Ingrid Stage.

Hans Beksgaard, der er formand for DM’s professionshøjskolelærere, mener, at DM’s indspark er afgørende for, at både universitets- og professionsuddannelserne får et kvalitetsløft.

“Samfundet vil få stor gavn af en mere dynamisk udveksling mellem uddannelsesstederne og forskningsmiljøerne. Skal vi fx kunne tiltrække ambitiøse studerende til professionsuddannelserne i fremtiden, skal de være sikre på, at en professionsbachelorgrad ikke er en uddannelsesmæssig blindgyde, der fastholder dem i bestemte job resten af livet. De skal vide, at der er mulighed for at bygge oven på fx en læreruddannelse i andre faser af deres liv, hvis ambitionerne går i den retning”, forklarer Hans Beksgaard.

Nej til harmonisering
Kernefagligheden og balanceforholdet mellem de praksisorienterede og de mere teoretisk funderede uddannelser har været et vigtigt punkt at få afklaret for DM’s politikere.

“Det sker jævnligt, at universitetsbachelorer bliver klar over, at forskningen alligevel ikke er noget for dem. De vil nu få chancen for at gå en mere praksisorienteret vej. Omvendt er det vigtigt at få afklaret, hvordan vi sluser professionsbachelorer ind på universitetets kandidatuddannelser, når de kommer med en anden uddannelsesmæssig bagage end den teoretisk akademiske. En mulighed kan være, at man tilrettelægger særlige kandidatforløb for professionsbachelorerne. Under alle omstændigheder vil det være en stor fejl at fjerne de suppleringskurser, som kan klæde udefrakommende på til at studere på universitetet”, mener universitetslærernes formand i DM, Leif Søndergaard.

Også Ingrid Stage er optaget af, at kernefagligheden bevares, og at både professionsuddannelser og universiteter bevarer deres egenart.

“Kernefagligheden skal bevares, tværfagligheden skal sikres. Der skal laves forsøg med fælles moduler, udveksling og samarbejde mellem lærerne. Først og fremmest skal fagligheden respekteres, og der må ikke trækkes en harmonisering ned over de to typer af uddannelser”, pointerer Ingrid Stage.

}