Danskerne har to ugers overarbejde om året

Danskerne skal arbejde mere. Det ønsker regeringen. Men danske lønmodtagere arbejder allerede langt mere end den normale arbejdsuge på 37 timer. Danskerne arbejder nemlig i gennemsnit 38,6 timer om ugen, viser de seneste tal om arbejdstid i EU-landene i 2010 fra Eurofund under EU. Det svarer til, at hver dansk lønmodtager i gennemsnit har over 2 ugers overarbejde om året.

Regeringens 2020-plan er baseret på, at øget arbejdstid skal øge væksten herhjemme. Men det er en illusion, mener professor i nationaløkonomi fra Roskilde Universitet Jesper Jespersen.

“Enhver må spørge sig selv, hvor jobbene, der sikrer, at et øget udbud fører til en øget beskæftigelse, skal komme fra. Derudover kan jeg ikke med min bedste vilje se, hvordan der skal opstå mangel på arbejdskraft de næste otte år. Det er et af de mindst sandsynlige scenarier”, siger Jesper Jespersen.

Han pointerer, at forestillingen om, at vi kan få endnu flere folk ud på arbejdsmarkedet, i sig selv er optimistisk, da danskernes erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens allerede er blandt de højeste i EU. Han savner desuden svar fra regeringen på, hvor de mange tusinde skal arbejde. Han mener derfor, vi i stedet burde diskutere, hvorvidt en nedsættelse af arbejdstiden kunne være en mulig løsning.

“Hvis det kan reducere antallet af arbejdsløse, er det jo lige så effektfuldt for de offentlige budgetter. Så vil væksten blive fordelt mere jævnt, og vi får en velfærdsgevinst ved alle sammen at få lidt mere fritid”, siger Jesper Jespersen.

Regeringen har med sin 2020-plan sat sig målet, at beskæftigelsen frem mod 2020 skal vokse svarende til, at 180.000 flere personer er i job end i dag. Dette vil regeringen blandt andet sikre ved, at danskerne skal arbejde flere timer om året, end vi gør i dag. Danmark er med en arbejdsuge på 37 timer for fuldtidsansatte på papiret nemlig blandt de mindst arbejdende i EU. Kun i Frankrig arbejder man med en arbejdsuge på 35,6 timer mindre end herhjemme. Men den faktiske arbejdstid på 38,6 timer om ugen er mere end i både Norge, Belgien, Italien, Irland, Frankrig og Finland og blot nogle minutter færre end i Sverige, som har en faktisk arbejdsuge på 39 timer. De mest arbejdende er rumænerne, som har en gennemsnitlig faktisk arbejdsuge på 41,3 timer. Den gennemsnitlige arbejdsuge i de 27 EU-medlemslande samt Norge var i 2010 38 timer.

Smartere arbejde
Selv om Danmark med en 37-timers-arbejdsuge på papiret er blandt de EU-lande med den korteste arbejdsuge, så er vi ifølge Eurostats seneste årlige arbejdskraftundersøgelse fra 2011, Labour Force Survey (LFS), blandt de fjerde- og femtehøjest placerede blandt samtlige 27 EU-lande, når det gælder henholdsvis erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrken i forhold til befolkningen) og beskæftigelsesfrekvensen (antal beskæftigede i forhold til befolkningen). Og idéen om, at vi skal arbejde så meget som muligt for at skabe vækst, er en gammel logik fra industrisamfundets tid, som bør skrottes. Det mener professor i psykologi fra Aarhus Universitet Svend Brinkmann, der har forsket i psykologi i samfundet. Han mener, at diskussionen i lige så høj grad bør handle om, hvordan vi kan indrette vores arbejdsliv anderledes.

“Der er perioder i livet, hvor vi kan arbejde mere, og perioder, hvor vi kan arbejde mindre. Derfor bør man diskutere, hvordan vi kan indrette arbejdslivet mere fleksibelt, så vi ikke nødvendigvis har den samme arbejdsuge gennem hele livet”, siger Svend Brinkmann og pointerer, at vi risikerer at skyde os selv i foden, hvis vi kun fokuserer på at arbejde så meget som muligt.

“Vi ved, at arbejdsløsheden vokser, og at et stigende antal lønmodtagere går ned med stress på grund af presset fra arbejdslivet. Vi skal derfor fokusere på at arbejde smartere i fremtiden, for i dag er der ofte høje, men også relativt diffuse krav til, hvornår man har gjort noget godt nok”, siger han.

Meningsløst
Danskerne kan dog godt forberede sig på at skulle arbejde endnu mere i fremtiden, for det vil regeringen gennemtvinge. Det understreger formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) Erik Jylling, som tripper for at starte de længe ventede trepartsforhandlinger med regeringen. Han mener dog, at forhandlingerne langtfra vil løse regeringens økonomiske kabale.

“Regeringen er ualmindelig ambitiøs, når den tænker på, hvad trepartsdrøftelserne kan løse. Det er meningsløst kun at kigge på arbejdsudbuddet, hvis man ikke samtidig forholder sig til, hvad det skal bruges til”, siger Erik Jylling.

Også han understreger, at regeringen har alt for meget fokus på at øge arbejdstiden. Han savner en mere gennemgående diskussion af, hvordan vi sikrer vores kerneværdier på lang sigt.

“De fleste akademikere leverer med en arbejdsuge på 42-45 timer allerede det ekstra arbejdsudbud, som regeringen efterspørger. Hvis regeringen påtvinger en øget arbejdstid, er AC’s fornemmeste opgave at sørge for, det rammer jævnt”, siger han og pointerer, at han har meget svært ved at se, hvordan regeringen vil løse dette i praksis.

“Vi savner et langt større fokus fra regeringen på jobskabelse og innovation. Det står der tre-fire linjer om i 2020-planen. Den del kan ikke løses i trepartsdrøftelserne. Vi savner nogle klare svar fra regeringen på, hvad man vil bruge det øgede arbejdsudbud til, og hvordan den har tænkt sig at øge udbuddet”, siger Erik Jylling.

Jesper Jespersen opfordrer fagbevægelsen til at gå ind i trepartsforhandlingerne med overvejelser om at nedsætte arbejdstiden, som man gjorde det i 1980’erne, hvor fagbevægelsen fik realiseret en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 40 til 37 timer.

“Den model bør fagbevægelsen seriøst kigge på igen. Der er intet, som tyder på, at vi ikke kan være lige så effektive med en nedsat arbejdsuge. Der kan blive vrøvl omkring, at det også går ud over størrelsen på dagpengene, som vil blive reduceret med to timer om ugen. Omvendt kommer der flere i beskæftigelse, og deri ligger der en besparelse”, siger Jesper Jespersen.